Som flere har været så venlige at påpege overfor mig, så ligger bloggen lidt død for øjeblikket. Og ja, det må jeg med skam tilstå. Det skyldes diverse ting - manglende tid værende en af dem - motivation en anden. Synes også jeg har set en generel tendens til at en del weblogs så småt er løbet ud i sandet med færre og færre indlæg. Det er i hvert fald noget jeg har bemærket i mine feed-reader - og det er som om at Facebook og Twitter har taget en del af den (lette) kommunikation som tidligere foregik på weblogs.
Det være sagt så har weblogs stadig en berettigelse. Især da formatet jo er noget anderledes end f.eks. Twitter’s 140 tegn beskeder. Jeg går også jævnligt med tanker om at reboote min weblog og lave en helt ny version. Indtil videre er det dog blevet ved tanken, men lur mig om ikke der på et tidspunkt sker et eller andet. Så på (snarligt) gensyn!














