Læste dagens artikel hos Dave Pollards blog “how to save the world” ( http://blogs.salon.com/0002007/). Ret interessant! Omhandler fænomenet med at vi har så mange planer og drømme men at vi så sjældent får gjort noget ved det. Og, der er jo sandhed i dette… Citeret fra hans artikel:
“Ever resolved on a diet, a course of yoga, a meditation practice? Have you ever felt a call to embark upon a spiritual practice, dedicate yourself to a humanitarian calling, commit your life to the service of others? Have you ever wanted to be a mother, a doctor, an advocate for the weak and helpless; to run for office, crusade for the planet, campaign for world peace or to preserve the environment? Late at night have you experienced a vision of the person you might become, the work you could accomplish, the realized being you were meant to be? Are you a writer who doesn’t write, a painter who doesn’t paint, an entrepreneur who never starts a venture?”
Hvorfor får vi ikke gjort noget ved tingene? Hvorfor udskyder vi det vigtige? Hvorfor forfølger vi ikke vores drømme? Hvorfor drømmer vi ikke? Dave diskuterer dette – kan klart anbefale at læse artiklen!
Én hyppig grund til fænomenet støder man på hvis man læser “7 Gode Vaner” af Stephen Covey – vel nok den mest solgte self-management bog. Han tager den klassiske problemstilling op at vi bruger al vores tid på at løse haste opgaver, som ikke er så vigtige, og derfor ikke har tid til overs til de virkelige vigtige opgaver som ikke haster. Al tiden går med brandslukning… Klassisk dilemma som jeg tror alle lider af i større eller mindre grad.
Én anden grund kan være at man er veltilpas og tilfreds. At man ikke udfordrer sig selv. At man ikke drømmer, ikke planlægger, ikke ønsker noget. Reelt set tror jeg alle ønsker sig noget – men der er mange der er lullet i søvn. Som er tilfredse med en dagligdag som gentager sig dag efter dag og som ikke byder på overraskelser. Eller som måske er utilfredse med deres liv, men som egentlig er tilfredse med at være utilfredse – for så er tingene jo stabile.
Og så er der selvfølgelig kernen i det hele. Grunden til at vi ikke forfølger vores drømme. At vi ikke drømmer. Vi kan kalde den mange ting – angst, frygt, lav selvtillid, lav selvværd osv. Vi tør ikke udfordre os selv, vi er bange for de ugennemskuelige, mulige og umulige konsekvenser. Bange for ikke at kunne slå til. Bange for at fejle. Bange for at vi indser at vi ikke magter opgaven – eller måske bange for at finde ud af at vi magter den, og derfor har spildt vores tid indtil nu…
I princippet er det vel rimeligt let. Drøm og forfølg drømmen. Du har ikke tid/mulighed/evner? Dårlige undskyldninger, det er blot et spørgsmål om vilje, tro og indsats.
Sidste 5 indlæg i livsstil
- Digital nærhed - September 8th, 2008
- Goldfarmers - August 28th, 2008
- Vigtige Videoer - August 25th, 2008
- En del af noget større - August 16th, 2008
- Status tænkning - July 24th, 2008
Tags: 7 gode vaner, covey, Dave Pollard, drømme, mål, planer
Et meget interessant "fænomen" som man nok burde tænke lidt over, er de tilfælde hvor mennesker er ude for frygtelige hændelser i deres liv – har f.eks. set eksempler med en svensk person der er blevet frygteligt forbrændt i en ildebrand; en dansk håndboldspiller som fik kappet benene af ved et tog osv. Begge disse personer ernærer sig nu som top-foredragsholdere der fortæller om hændelsen og hvordan den har påvirket deres liv – og hvordan de er kommet videre. Generelt har mange af de mennesker som er ude sådanne hændelser én ting til fælles – de siger alle at det (den "frygtelige" hændelse) er det bedste der er sket for dem! De har mere fokus, de har fået rykket deres liv op med rod og det hele – og har formået at komme videre og virkelig leve drømmen – en drøm som måske nu er meget mere nærværende & realistisk? De har skullet yde og kæmpe hver dag, blot for at overleve – har det gjort dem til bedre mennesker? Jeg ved det ikke, men i følge dem er det helt sikkert at et eller andet har gjort det… Er det nødvendigt at se døden i øjnene for at blive nærværende?