Har netop læst bogen Tekno-Fetichismen af Ole Grünbaum (tak til Anders for lån!) – en ganske ok, letlæst bog med et par gode pointer her og der. Grünbaum er virkelig blevet omvendt siden sine dage som frelst IT-guru! Kort sagt kritiserer han alt hypen omkring IT og internet, og kigger på alle de dårlige ting som dette også fører med sig f.eks. info-forurening, tidsspilde etc. Han forsøger også at vende diskussionen på hovedet med det formål at kigge på hvad vi ønsker i stedet for at kigge på hvad teknologien kan gøre – noget som politikkerne & forretningsfolkene især gør – bl.a. kommer han med meget kritik af visionen omkring det talende køleskab der selv bestiller varer mv. – Hvorfor skulle folk ønske dette? Hvor er mennesket i IT-visionerne? Hvorfor sprang IT-boblen – var det fordi at det tager uendelig længere tid at ændre folks adfærd end at ændre de muligheder teknologi giver? Skal vi ikke altid tage udgangspunkt i mennesket, i individet – Grünbaum slår netop på tromme for at vi er på vej mod individsamfundet, et traditionsløst samfund med uendelig muligheder for den enkelte.
En skæg pointe omkring informationsforurening og det at være på hele tiden nævner han på side 44, hvor han skarpt pointerer, at det bliver refleksernes tid frem for refleksionens! Altså at vi handler per refleks, svarer på SMS, e-mail med videre – at vi er PÅ hele tiden, døgnet rundt! Da jeg har rodet en del med kreativt/innovativt klima i organisationer kunne dette ikke undgå at sætte et par tanker i gang – kort sagt omkring hele kommunikationskulturen i en organisation – er det face to face? Er det via e-mail og er dette et udtryk for konfliktskyhed? Hvor megen information går tabt via e-mail? Hvad bruges tiden på i organisationen? Er det på refleksion, ideer, samtale? Eller er det tekst baseret kommunikation, stress, reflekshandlinger?
Sidste 5 indlæg i anmeldelser, fremtid, kreativitet, livsstil, teknologi
- LOTR fan-films - April 18th, 2009
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- Wii & Google Street View - April 17th, 2009
- Wii & Google Street View - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
Jeg har faktisk tidligere berørt noget i stil med info-forurening, tidsspilde og etc. i mit blog-indlæg som ses her
Et aktuelt eksempel fra min egen dagligdag er nu her da jeg kom hjem fra 1½ måneds ferie i Afrika, Kenya (én af grundende til manglende aktivitet herinde) hvor min mailboks var jævnt fyldt. Derudover var der cirka 300+ blog-indlæg fra de 7-8 blogs jeg abonnerer på. Nogen der sagde info-forurening? Tidsspilde? Eller hvad med nu her hvor jeg har oprettet min link-database del.icio.us/kriisp – klar over hvor lang tid det tager at sortere link, skabe overblik, tjekke sider? &, man kan ikke undgå at spørge sig selv hvad det gavner? Bliver jeg klogere? Er jeg i stand til på fornuftig vis at udnytte en ressource der hedder 100 links, og hvor mange nok omhandler de samme emner og der derfor er overlap i deres indhold? Tjae, jeg ved det ikke… helt ærligt… det er vel Fagre Nye Verden. Det gælder jo om at være PÅ, det gælder om at være MED. Bloggen ser jeg derimod ikke som tidsspilde – det at skrive noget selv, at behandle et emne, en tanke, en ide – det er lærerigt, det giver refleksion, det giver læring & udvikling. Det er med til at forme ens tanker og holdninger og er vel derfor også med til at forme ens person – i hvert fald en lille smule
Nu skal jeg jo ikke stå og sige at min blog former mig
Husk også at smagsdommerne (hvor Grünbaum er i blandt) i aften taler om design og innovationstiltaget INDEX: på DR2
En interessant ting jeg faldt over i relation til tiden brugt på IT, SMS, e-mail med videre, er at finde på George Ambler’s blog "Leading Forward". I et af hans indlæg (http://leading-forward.blogspot.com/2005/09/power-of-conversations.html) skriver han om samtalens værdi – at ideer opstår, viden udveksles, at de giver energi – og ikke her er ikke tale om formelle, dagsorden-agtige samtaler men i stedet de uformelle samtaler som finder sted hele tiden mellem mennesker
[...] forbrugeren vil tage den til sig. Vi ser måske her kimen til fremtidens køleskab – det kan være Grünbaum tog [...]