Er for øjeblikket ved at uddanne mig til coach og det er ret spændende skal jeg hilse og sige! Det at bruge dialogen, spørgsmålene til at skabe erkendelse og refleksion er en ganske interessant og lærerig proces. Jeg ser således coach-samtalen som en art kreativ proces, hvor coachen fungerer som facilitator ved at stille spørgsmål som ændrer perspektiv, som skaber nye associationer og nye tankemønstre.
Et interessant sammenfald med min coach uddannelse er at meget af grundtanken indenfor coaching bygger på den systemiske tænkning, som igen stammer tilbage fra Gregory Bateson. Bateson som jeg netop var blevet opmærksom på i anden sammenhæng tre uger tidligere, og som havde fået mig til at læse Bent Ølgaards introduktion til ham (som nævnt i andet indlæg). Det er da lidt af et sammentræf!
Erfaringer fra coaching er bl.a.: Hvor svært det er at undgå at tage stilling, undgå at skabe løsningsforslag, undgå at være vurderende og analyserende. Hvor meget ord egentlig betyder og hvor meget de kan ændre. Hvor mangelfuld diskussionen er som dialogform. Hvor uendelig svært det er at forstå hinanden helt. Hvor tit vi kan være bevidste eller ubevidst bevidste om at hvad vi gør, er uhensigtsmæssigt og stadig formå ikke at gøre noget ved det. Hvor meget ord kan snyde og hvor meget "grums", der kan ligge bag ordene når vi bliver bedt om at forklare dem nærmere. Og, meget, meget mere.
For øjeblikket går jeg og pusler med tanker om hvordan coaching værktøjerne og metoderne, kan kombineres til at understøtte udviklingsprocesser. Hvordan coaching kan være et middel til at skabe innovation, et middel til kreative processer. For eksempel coaching i produktudviklingssammenhæng, hvor man ved at stille de rigtige spørgsmål kan afdække de blinde punkter, de faste overbevisninger, fakta & fiktion, og hvordan man kan bruge det til måske at halvere udviklingstiden samtidig med at der fremkommer et mere gennemtænkt resultat!
Sidste 5 indlæg i coaching, innovation, kreativitet
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Forelæsninger om coaching II - November 25th, 2008
- Roskilde & Ricoloop - July 22nd, 2008
Coaching er udmærket – og som alt andet handler det om at stille de rigtige spørgsmål. Kan anbefale antropologien som eye opener. De antropologiske metoder (som Bateson også brugte)er – i kyndige hænder – innovationsfremmende.
Jeg kan umiddelbart forestile mig at de antropologiske metoder er brugbare når det gælder om at afdække brugeradfærd og brugerbehov. &, dette er selvfølgelig særdeles innovationsfremmende = kend dine kunder! Der hvor jeg ser coaching som et potentielt stærkt værktøj er i forhold til selve processen fra skabelsen af ideerne til lancering af det færdige produkt. Denne proces er som jeg ser det, egentlig meget diffus og ugennemskuelig – og det er her at man med coachende spørgsmål kan skabe reflektion og muligheder for ændringer/forbedringer. Altså at man i en hvis grad bevidstgør den kreative proces. Det er i alt fald hvad mine spekulationer går på i øjeblikket!
Hej Kris Det er fantastisk inspirerende at læse dine indlæg! Kan du anbefale en specifik coaching uddannelse. Jeg synes markedet er vældig broget. hilsen Karsten fra ArtBusiness
Hej Karsten. Godt at høre at jeg kan give lidt inspiration
Du skriver at du er fra ArtBusiness; spændende navn, det må du da skrive mere om? Mht. coach uddannelse så skal du da selvklart vælge den som er ved at blive stablet på benene i det nystartede coaching netværk som jeg er med i
Ej, hvis jeg skal give et par nogenlunde objektive råd, så må du først og fremmest gøre op med dig selv hvor meget du vil betale for den (der er vildt forskel på priser!), tid, sted, og hvad du gerne vil bruge den til? (er det life coaching, business coaching etc.) En rettesnor man kan gå efter er at finde uddannelser udbudt af ICF certificerede coaches (ICF = International Coach Federation). Dette skulle være garant for kvaliteten men prisen er typisk også noget højere – min personlige oplevelse er at der er mange som er rigtig gode coaches men som ikke er certificerede, så du skal ikke bare gå blindt efter det. De fleste holder gratis info møder og lignende hvor man kan få en fornemmelse for uddannelsen og også for personerne bag, og det vil jeg helt klart anbefale at deltage i før man melder sig til!