Diskussionens og kompromisets fortræffeligheder er noget af det mest misforståede i den vestlige verden! For hvad er en diskussion egentlig? En kamp på ord? Et eller andet sted er dette nok ikke helt galt, for kendetegnene er jo netop at der er to kombattanter og at man kan snakke om vindere og tabere af diskussioner. Om hvordan den ene part bliver sat til vægs af modpartens hårdtslående argumenter. Ikke en særlig konstruktiv adfærd hvis du spørger mig! Men nok en meget menneskelig adfærd, og selv om jeg er opmærksom på manglerne ved diskussionen oplever jeg da også at konkurrenceinstinktet slår ind – ja, faktisk kan man (jeg) til tider opleve at jeg tager den modsatte holdning simpelthen for at være uenig og for at kunne diskutere. Og når vi så diskuterer, ja, så cirkler vi rundt om problemstilling og smider det ene argument og modargument på bordet efter det andet. Ingen vil give sig fordi man jo har taget stilling og ikke vil tabe ansigt.
Det er så her kompromiset kommer på banen, og her handler det om at finde et forslag som begge parter kan stille sig tilfreds med uden at tabe ansigt. Umiddelbart meget fornuftigt og så alligevel… For ved et kompromis giver begge parter jo afkald på noget, begge får en løsning der umiddelbart var dårligere end den de kom med. Man tager således de to kombattanters forslag og så vurderer og barberer man disse, så begge for eksempel ender med en 75% løsning – dette kombineres så til kompromisset som i regnetermer giver 1½. Selvfølgelig er det bedre end de enere som hver part kom med, men sat lidt på spidsen har hver part givet afkald på en fjerdedel, og derved er der kun tabere i kompromisset!
Hvad er alternativet så? Inspiret af Stephen Covey og hans "7 Gode Vaner" vil jeg sige at det først og fremmest er det at gå efter en win-win løsning hvor begge føler at de får meget mere end de kommer med. Det handler om at skabe synergi, om sammen at forstå hinanden og hinandens forskelligheder og så ud fra dette at være kreative og finde den tredje/fjerde/femte løsningsmulighed som man ikke havde tænkt over på forhånd. Man må forstå, at der findes uendelige antal mulige løsninger, og at man kun kommer med 2 mulige ud af disse – der findes en løsning som tilfredsstiller begge parter og som er meget bedre end den halte kompromis løsning! Man må også forstå, at der ikke findes absolutte sandheder, og at modpartens synspunkter er ligeså rigtige som ens egne.
I stedet for straks at give dig til at diskutere og konkurrere, så prøv i stedet først at forstå. Stil uddybende åbne spørgsmål, få et klart billede af hvad personen mener og udforsk dette sammen med ham/hende. Forklar derefter din holdning og skab forståelse for dette & find så den nye, kreative løsning som er bedre end nogle af dem I allerede har!
Sidste 5 indlæg i coaching, kreativitet
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Forelæsninger om coaching II - November 25th, 2008
- Roskilde & Ricoloop - July 22nd, 2008
- Visionpool - May 19th, 2008
Coveys ‘forstå før du forsøger at blive forstået’ er en glimrende huskeregel – omend til tider svær at praktisere. Et supplerende bud kunne være at inddrage én af de mest geniale værktøjer fra coaching; nemlig den ‘psykologiske kontrakt’. Altså dét, at vi opstiller nogle rammer for vores samtale (form, indhold, varighed osv.) før vi går i gang. Med en psykologisk kontrakt, der har win/win som målsætning og ‘udforskning’ fremfor ‘skyttegravskrig’ som udgangspunkt, burde der være grobund for en konstruktiv diskussion fremfor en ‘battle of ego’s’.
Tak for kommentaren Morten! Til tider svær at praktisere – jo, tak
Det kræver virkelig træning at tænke win/win hele tiden og at ‘forstå før man søger at blive forstået’. Men det er jo egentlig utroligt hvor let det er at fortabe sig i diskussionen, i skyttegravskrigen, og at bruge en masse tid og ressourcer på dette uden egentlig at komme nogle veje. Den psykologiske kontrakt er helt klart en god løsning på dette, i og med at den løfter diskussionen til "meta-niveau" så rammerne på forhånd fastlægges. Spørgsmålet "og, hvordan ved du at du har nået dette mål" er ganske effektivt at stille inden man går i gang!
Spændende læsning.
Produktudviklings rollespil…
Jeg har tidligere skrevet om perception herinde, altså den måde vi hver især opfatter verden på – og som kan være ganske forskellig fra person til person. Et klassisk eksempel på dette i mere forretningsmæssig øjemed, er ved udviklingen af nye …