Jeg har tidligere talt om empatisk produktudvikling (se link i bunden), altså det at man udvikler produkter i samspil med kunderne, og at man søger at forstå kundens nuværende og fremtidige behov således at produkterne kan skræddersys til disse. Og især at man søger at forstå de dybereliggende behov som kunden ikke er klar over at han har!
Dette er lidt i tråd med von Hippels "demokratisk innovation" eller begrebet "prosumer" som er meget oppe i tiden – en sammentrækning af producer og consumer som illustrerer at kunderne går fra at være forbrugere til at også at være producenter, hvor de således er en medspiller i innovationsprocessen. Altså at man til en hvis grad laver produkterne fleksible således at de kan tilpasses af forbrugerne, som derved kan være katalysatorer for videre produktudvikling. F.eks. er det kendte computerspil "counterstrike" i sin tid udviklet af computerspillere som byggede det ovenpå spillet "Halflife". Da det så gik hen og blev en overvældende succes tog firmaet Valve det til sig, og det var i en årrække (og måske stadig?) det mest spillede netværksspil.
Nå, men nu er jeg for tiden vældig optaget af coaching, og et par tanker der har meldt sig er om ikke coaching er et ganske godt værktøj i forhold til empatisk produktudvikling og især i forhold til at afdække dybereliggende behov hos kunden?! Jeg har tidligere omtalt et andet værktøj, en såkaldt "generativ" teknik hvor kunden indgik i en styret kreativ proces og herved fandt frem til nye ideer og behov – coaching ser jeg lidt i stil med dette, da det et eller andet sted netop er en kreativ teknik, hvor man ved hjælp af forskellige perspektiv skift og konkrete spørgsmål, finder frem til nye ideer og erkendelser. Jeg forestiller mig derfor at coaching kan være et værktøj, hvor man ved hjælp af avanceret spørgeteknik, skaber refleksion og erkendelse hos kunden, som derved er i stand til på et dybereliggende niveau, at forklare sin indkøbsadfærd og de behov som nuværende eller fremtidige produkter dækker. Helt coaching vil dette dog ikke være, da det her vil være coachen der i en eller anden grad styrer spørgsmålene og som sætter fokus området, hvor det normalt kun er klienten som gør dette. Én ide her kunne være at coachen er en udenforstående person som coacher kunden og producenten på samme tid, og som derved kan opstille et fælles mål for disse parter. Umiddelbart en måske langsommelig proces men også en proces hvor man burde kunne nå frem til ganske dybe erkendelser!
Spørgsmålet er vel hvorledes en coaching session vil adskille sig fra en vanlig interviewform? Tjae, på overfladen er der nok ikke den store forskel, da det netop er spørgeteknik som er det grundlæggende værktøj. Forskellen ligger nok i måden dialogen kører på, og i hvilke spørgsmål og hvilke formuleringer der bliver brugt. Coaching er avanceret spørgeteknik som søger at skabe nye erkendelser hos "klienten", og som søger at identificere nogle af de underliggende mønstre som er styrende for adfærden – og er det ikke netop dette som er ønskværdigt i brugerdreven innovation, i empatisk produktudvikling?
Se tidligere indlæg:
Metode til afdækning af brugerbehov
Brugerdreven innovation = Empatisk produktudvikling?
Sidste 5 indlæg i coaching, innovation
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Forelæsninger om coaching II - November 25th, 2008
- Make Mistakes - June 27th, 2008
- Visionpool - May 19th, 2008
- Coaching forelæsning - May 19th, 2008