Forestil dig at du skal i biografen. Du har købt en billet til 100 kr. og er på vej afsted. Desværre opdager du, at du har tabt billetten. Vil du tage afsted og købe en ny?
Forestil dig så at du er på vej til biografen. Du har reserveret billetten men har ikke betalt for den endnu. Da du kommer frem opdager du, at du har tabt 100 kr. i metroen. Vil dette påvirke dit køb af billetten?
Tabet er det samme men psykologisk set er det “værre” at betale to gange for det samme. Selvom penge skulle være penge og i princippet kan bruges på alt muligt, har vi alle en tendens til at tildele dem forskellige værdier og til at operere med seperate budgetter eller konti.
Læs mere om dette spændende fænomen kaldet “mental accounting” i denne artikel fra Washington Post. Oprindeligt set på Mindhack.
Et andet godt eksempel er firmaet der er på tur til Bahamas. Medarbejderne får en bonus for deres arbejde og går straks på casino og bruger dem. Efter at de har tabt deres bonus stopper de dog for det meste med at spille. Hvorfor? Pengene var jo deres egne hele tiden…
Jeg spekulerer lidt over hvordan dette giver sig udslag i forhold til salg og markedsføring… Det handler vel om at vinkle sit produkt så man rammer de “rigtige” mentale budgetter?
Sidste 5 indlæg i livsstil
- Digital nærhed - September 8th, 2008
- Goldfarmers - August 28th, 2008
- Vigtige Videoer - August 25th, 2008
- En del af noget større - August 16th, 2008
- Status tænkning - July 24th, 2008
Mental Økonomi II…
Skrev fornylig et indlæg om mental økonomi, altså hvordan vi som mennesker har nogle ret irrationelle holdninger til brug af penge. I forbindelse med at jeg læste et ganske et indlæg fra Tveskov som havde nogle spændende links, faldt jeg over fø…