Ordet perception dækker over den proces hvor sansedata (visuel, auditiv etc.) tilegnes, behandles og fortolkes. Man kan for eksempel snakke om perception når vi stiller det klassiske spørgsmål om glasset er halvt fuldt? Eller halvt tomt?
Det er forskelligt hvad vi lægger mærke til. Og, det er i høj grad forskelligt hvordan vi fortolker det. Nogle ser muligheder, andre umuligheder. Nogle gange er vi i godt humør og ser måske alt i et positivt lys, mens det andre gange ikke kan være slemt nok. Vi har desuden en tendens til at blive bekræftiget i vores anskuelser og overbevisninger. Hvis jeg føler, at jeg altid er uheldig, ja, så fortolker jeg det der sker for mig for at bekræftige denne overbevisning – og det kan være særdeles svært at ændre på den.
Vores viden og erfaring har også indflydelse på perceptionen. Jeg kan jeg huske da jeg havde diverse ingeniør-fag som statik, dynamik, materialelære mv. Den viden jeg fik her påvirkede den måde jeg opfattede min omverden. Jeg kunne f.eks. se på en konstruktion og intuitivt bemærke at den vist var ret ustabil – simpelthen fordi jeg havde regnet alskens opgaver omkring understøtninger, udbøjninger og lignende. Eller hvad med at kigge på en ting og umiddelbart bemærke materialet, fremstillingsmetoden og så konkludere at den vist er aaaalt for dyr? Ja, man bliver let fag-idiot 
Måden vi ser verden på kan også blive ændret med de værktøjer vi bruger. Jeg fik f.eks. mit første digital kamera for nogle år siden. Det, at rende rundt med sådan et kamera gør at man pludselig er opmærksom på nogle helt andre ting. Vinkler, motiver, farver, kontraster. For ikke at tale om makro funktionen og muligheden for at tage billeder helt tæt på af ganske små ting. Man ser så at sige verden gennem en linse – og bemærker derfor detaljer man ellers ikke ville bemærke (mens andet man normalt ville bemærke måske glider i baggrunden).
Iscenesættelsen betyder også noget for vores perception. Er der f.eks. tale om en ideudviklingsseance hvor vi godt må skeje lidt ud? Hvor vi skal opfatte de fremkomne ideer på en bestemt måde? Være positive og ikke kritisere?
Det svære er at lægge mærke til hvordan ens perception er. Og, måske i endnu højere grad at lægge mærke til hvilke overbevisninger, der ligger bag perceptionen. Og, så selvfølgelig at ændre på disse overbevisninger efterfølgende; noget man bl.a. med coaching kan arbejde en del med.
Er glasset halvt fuldt for dig? Eller er det halvt tomt? Eller er der i virkeligheden bare tale om et glas vand?
Sidste 5 indlæg i kreativitet, livsstil, viden
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Googlekiller? - October 26th, 2008
- Weekend Science - September 12th, 2008
- Digital nærhed - September 8th, 2008
At se og at ikke-se samt perception er interessante emner for sådan en “se”-nød som mig. Jeg har holdt et foredrag kaldet “øjnene er det første man bliver blind på” der handlede om netop de ting.
Den visuelle sans er den stærkeste for flertallet af os. Det er grunden til at vi kan huske ansigter, men har glemt navnet. Det modsatte er sjældent tilfældet.
Hvad sker der for eksempel nu, hvor alle har digitalkameraer, alt formidles visuelt og vores altoverskyggende, primære input-kanal er visuel, men meget få mennesker formår præcist at formidle netop hvad de ser?
Antallet af informationer daler voldsomt når vi skal italesætte eller formulere et billede på skrift. Vi har en øget tilgang til visualitet uden at have et øget sprog til at formidle vores indtryk med.
Vi skaber jo selv billeder i vores hovede ud fra de sproglige inputs vi får gennem skrift eller tale og disse inputs kan arbejde både med og mod det visuelle materiale.
Et par eksempler: Den typiske fremvisning af feriebilleder i familien. Man ser et billede af en grusvej i et øde ørkenlandskab. Mor fortæller “lige hernede om hjørnet lå alle tiders lille mexicanske restaurant”. Fattigt visuelt materiale bliver beriget med en positiv kontekstuel kobling.
Sladderbladsforside: Billede af kronprinsen der skåler med en ung, blond pige. Tekst over billedet siger “Pingo på glatis” Vi har meget få visuelle informationer, men de bliver koblet ved hjælp af en ledende tekst der spiller på kliché og lumre bagtanker.
(Prøv næste gang i køen ved kassen at lægge mærke til hvordan sladderbladenes forsider laver koblinger på tværs af historie, kontekst og placering på siden; Det er sgu næsten kunst!)
Med andre ord – Hvad skal der til for at skabe en historie i et billede, eller for at skabe et levende billede med ord? Det er jo ingen hemmelighed at vi kan se forskel på billederne i en velproduceret spillefilm og en tilfældig persons mobilkameraoptagelser af eks. et terrorangreb, men hvad sker der når terroristerne selv spiller med og laver optagelser med mobilkamera?
Hvad sker der når aktualiteten sættes under pres og nyhedens sandhedsværdi forpurres fordi billederne er for pæne? Forvansker fotografer og journalister historien ved at gøre billederne mere rå og sværere at tyde, eller forsøger de der igennem blot at formidle nyheden mest korrekt og aktuelt præcist?
Der skal tages en masse forbehold også når man bevidst udnytter de forskellige udtryk til foreksempel at gøre en reklame mere opsigtsvækkende, gøre kunst mere reklameagtigt eller for at gøre nyheder mere spillefilmsagtige..
Det blev vist til rablende visuel propaganda, men det var bare ment som lidt late-night-noter om det at se. Hovsa.
Hey Per P
Tak for kommentaren. Godt med lidt se-nød input
Og, ja, verden bliver i stigende grad visuel. Se blot den smiley jeg smed ind i foregående linie. Var egentlig i gang med en længere kommentar til din kommentar… sådan omkring nogle af de teknologier som er her eller er på vej og som kan bruges til at arbejde med visuel input. Men, kommentaren blev så lang at jeg forvandler den til et nyt indlæg. Stay tuned (kommer nok op senere i dag)
Jeg kan godt lide parantesen om sladderbladene.. Gør alle andre
virkelig også det? En eneste linje, et eneste billede, og man
associerer til en frygteligt masse.
Ja, Maria, alle gør det. Se selv hér hvordan en ellers nogenlunde fornuftig avis gør brug af sladderbladsretorik i forhold til overskrift-billedbrug kombinationen..
http://politiken.dk/touren/article348387.ece
Nogen ser glasset som halvt fuldt, nogen som halvt tomt, men den der er tørstig ser jo kun indholdet?