Bliv din egen guldsmed

Interessant koncept fra New York, “New York Wedding Ring” som ligger i tråd med f.eks. Build A Bear. Man betaler simpelthen for en workshop hvor man laver sine egne bryllupsringe. Priserne starter ved ca. 1.000$ for et sæt ringe og stiger selvfølgelig afhængig af hvordan man vil have designet, materialer etc. Det er brugerinvolvering der vil noget i en skøn oplevelsesøkonomi. Og skulle der være en guldsmed der læser det her eller lignende, så er jeg frisk på at lave et tilsvarende koncept i DK :-)

Oprindeligt faldt jeg over linket hos Springwise nyhedsbrev.

Sidste 5 indlæg i innovation, links

6 Responses to “Bliv din egen guldsmed”

  1. Malene says:

    Vi blev gift for 2 måneder siden og skulle jo også have ringe. I vores søgen efter ringe faldt vi over et par steder i Danmark, som har værksteder, hvor man selv er med i hele processen – lige fra design til støbning. Eksempelvis hos http://www.gaardbutikker.com/guldsmedegaarden/
    Så konceptet er opfundet i lille DK.
    Vi var dog kedelige og fandt ringe, som vi “bare” skulle købe :-)

  2. Hej Malene
    Tillykke med det & tak for kommentaren. Tænkte nok at der fandtes noget tilsvarende i Danmark, men den hurtige Google søgning jeg lavede gav dog ikke noget resultat. Synes det er et interessant “gør-det-selv” koncept som vi jo også ser og kommer til at se indenfor en række forskellige områder. Hvor Build a Bear nok er det mest gennemførte hidtil.

  3. Linda says:

    Jeg havnede i denne blog netop ved at søge på “design din egen ring” i forventning om, at der nok fandtes danske guldsmede, der tilbød denne service. Jeg skal dog hverken forloves, giftes eller andet interessant. Vågnede simpelthen til morgen med billedet af en ring i mit hovede. En ring, jeg godt kunne tænke mig. Skyndte mig at tegne designet, så jeg ikke glemmer det, skulle jeg støde på en guldsmed, der ville udføre den for mig, engang i fremtiden. Lad mig endelig vide, hvis du opdager andre end den i Vejle :-) Og det skal ikke blot være en “mix din egen ring”, da mit design ikke er et mix af standardkomponenter.

    Det glæder mig, at der er andre end mig, der har tænkt tanken.

    De bedste hilsner
    :-) Linda

  4. Pernille says:

    Jeg blev gift for ca. 3 år siden, og vi lavede selv vores vielsesringe på Guldsmedegården ved Vejle. Det er en vidunderlig følelse af kigge på sin vielsesring hver dag og tænke, den har vi selv lavet. Min mand lavede min ring og jeg lavde hans, og så indgraverede vi også selv en personlig tekst i ringene. I min ring står der: Jeg elsker dig” og i hans står der “af hele mit hjerte”.

    Jeg kan kun anbefale alle der skal giftes at gøre dette. Vi havde en rigtig god dag sammen, og vi vil altid synes at vores ringe er noget helt særligt fordi vi selv har lavet dem.

    Og nu er der sikkert nogen der tænker, at de sikkert ikke bliver særlig pæne, men det gør de faktisk. Man kan ikke se at vi selv har lavet dem. Og så var det faktisk også billigere end hvis vi skulle have købt tilsvarende færdige ringe :)

    Mange hilsner
    Pernille

  5. Louise says:

    Hej
    Jeg har selv fået designet en ring hos Milas.
    Jeg havde en ide i mit hoved om hvordan den skulle se ud, men kunne ikke rigtig få den ned på papir.
    Så var jeg inde hos Milas, og de var rigtig gode til at forstå mig, og samme fandt vi frem til designet.
    De lavede enda en prøvering til mig så de var sikre på at det var rigtigt det vi lavede, og jeg var med i hele design processen.
    Dem skulle du prøve at snakke med, de er meget dygtige, og jeg følte mig helt sikker i deres hænder.

  6. Jens Dam says:

    Hej
    Jeg ved godt det ikke helt er “Build A Bear”, men du kan designe din egne ringe på vores hjemmeside: http://www.jensdam.dk/design_selv.html ellers er kan man altid komme forbi vores butik i københavn. Vi har værksted i butikken og laver mange smykker folk selv designer i samarbejde med os.

Leave a Reply