Utilsigtede konsekvenser ved dagbøger

Det er sjældent jeg har skrevet dagbog. Og endnu, sjældnere at jeg har fundet det skrevne frem for at læse det efterfølgende. Jeg har dog altid følt at det var en god ide at gøre det. Både for at kunne huske begivenheder, tanker, ideer etc. Men også for at kunne lære og reflektere – for at finde den røde tråd i ens reaktionsmønstre, valg og lignende.

Dog, har jeg fået tanken, at det måske ikke er ubetinget godt med det der dagbogskriveri. Der kan være utilsigtede konsekvenser, som man normalt ikke er så opmærksom på. Hele processen omkring nedskrivning af begivenheder kan således give en art rationel afstandstagen, hvor man overfokuserer på hvad der er sket og hvordan man har det med det. Man ikke bare er, men skal hele tiden forholde sig til at være.

Måske lidt af det samme kan ske med tjenester som Facebook, Twitter, Jaiku med videre, hvor man jo løbende kan/skal fortælle hvad man laver, hvor man er, hvordan man har det etc. Og hele tiden skal forholde sig til alle disse ting. Selvfølgelig har det også overvejne positive konsekvenser (og ligeledes for dagbøger) - men disse tager tit al fokus og desto mere grund er der til en sund skepsis. Dagbøger er ikke et ubetinget gode.

Sidste 5 indlæg i livsstil

Leave a Reply