Mindsets er en måde at tænke på, det er en holdning, mentalitet og lignende. Det er også det der kendetegner et paradigme eller en ideologi, hvor man opfatter og beskriver verden ud fra en specifik ramme. Mindsets påvirker derfor vores handlinger, og kan være bestemmende for hvordan vi opfører os.
Jeg interesserer mig især for nogle aktuelle mindsets for øjeblikket. Det er mindsets som dels er på vej, dels allerede er her. Det er mindsets som især bliver/er blevet aktuelle pga. den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver den enkelte. Det er mindsets som i høj grad vil påvirke måden vi kommer til at arbejde og agere på fremover.
Jeg har tidligere præsenteret mindsettet Beta & mindsettet Generøsitet.
Mindset: Ikke-tænkende
Ikke-tænkende, ikke-dømmende. En sansende, intutiv helhedsforståelse. Som et alternativ til den rationelle analyse og reduktionistiske tilgang. Der hvor man ikke selekterer og indsamler information, men i stedet lader sig overstrømme med den og på basis af dette fornemmer hvad retningen er. Som beskrevet i mit indlæg “Et nyt Mindset?“. Det mindset jeg er mest i tvivl om, men også det jeg forventer mig mest af. Vil være en radikal forandring i forhold til den rationalitet der gennemsyrer samfundet pt. Måske er vi ikke gearet til det, måske er det for unaturligt for os, men tanken er meget interessant. Og, måske er jeg også bare lidt pjattet med den fordi den har noget Zen-budhistisk over sig. Hmmm.
Men, det er ikke udelukkende hippietanker – der er også “business” i det som vist med hele coaching bevægelsen og i især Karl-Otto Scharmers arbejde med Teori U og presencing. Også i forhold til mit eget koncept omkring “Empatisk Produktudvikling” som går skridtet videre fra at indsamle brugerdrevne innovationsdata til at forankre dette hos virksomheden og virksomhedens medarbejdere – til at skabe empati og helhedsforståelse.
Kendetegn for mindsettet: intuitiv, meditativ, ikke-rationel, flydende iagttagelse
Måske er generøsitet noget der ligger naturligt i mennesket og som vi bare ser forstærket pga. teknologien? Måske er beta et udtryk for at tænke emergens? Og, måske er “ikke-tænkende” bare et udtryk for en form holistisk tankegang iklædt moderne klæder?
Sidste 5 indlæg i fremtid, læring, mindset, viden
- Wii & Google Street View - April 17th, 2009
- Googlekiller? - October 26th, 2008
- Weekend Science - September 12th, 2008
- Digital nærhed - September 8th, 2008
- 5.000 dage frem på nettet - September 3rd, 2008