På bloggen “Matteroutofplace” er der to interessante indlæg omkring samfundsvidenskaberne og brugerdreven innovation (indlæg nr. 1 og indlæg nr. 2). De refererer til en konference, der var her i DK tilbage i november og giver som sådan et godt indblik i hvad der rører sig i Danmark på området.
Én del af diskussionen på konferencen har åbenbart haft fokus på selve terminologien “brugerdreven innovation” og hvordan denne kan virke uheldig i og med at man begynder at tale om “brugere” og det så automatisk er relateret til specifikke sociale (brugs)-situationer. Et anden problematik er at det let bliver særdeles produkt- og teknologi-fikseret fordi man jo netop er bruger i forhold til en given ting; eller mere præcist man er ikke bruger, man bliver det. Disse rammer påvirker selvklart de undersøgelser man laver, de tanker man tænker – og de ideer man får. Det sætter altså en ramme for kreativiteten og hele innovationsprocessen; en ramme man med fordel kan være opmærksom på.
Personligt vil jeg hellere tale om empatisk produktudvikling eller innovation i stedet for “bruger-begrebet”. For mig at se er empatien det logiske næste skridt. Der er her tale om en mere dybdegående forståelse, en empatisk forståelse, hvor produktet ikke kun udvikles med tanke på en specifik brugssituation men ligeså meget ud fra en empatisk helhedsforståelse af en persons hverdag og liv. Ved at inddrage empatien som begreb og metode bliver fokus i større grad også på selve forankringen af empatien og forståelsen hos udvikleren – og ikke kun på at afdække og analysere afgrænsede brugssituationer.
Sidste 5 indlæg i innovation, kreativitet, mindset
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Roskilde & Ricoloop - July 22nd, 2008
- Make Mistakes - June 27th, 2008
Tags: brugerdreven innovation, brugerdreven terminologi, empatisk innovation, empatisk produktudvikling, innovation