Machinima - World of Warcraft film

Indrømmet - jeg er ikke den store fan af det kæmpe online rollespil World of Warcraft (WoW) og jeg synes især at gameplayet og grafikken har mangler. Dog, jeg må tage hatten af for Blizzard for de har virkelig fået skabt et produkt der sælger og som er med til at sætte nye standarder indenfor hele genren.

WoWs dedikerede fanskare sætter også nye rekorder i brugerskabt innovation. Se blot danske Martin Falchs WoW film-trilogi, Tales of the Past, hvor især tredje film imponerer. Filmen blev færdig for et par måneder siden, har taget 1½ år at lave på total frivillig fan-basis, er 1½ time lang og fylder et par gigabyte i download! Den er optaget i selve spillet med koordinering af et hav af spillere og har efterfølgende fået lagt en ganske nydelig voice-over og lydside ind. Martins forrige film, Tales of the Past II, fra 2006 er downloadet over 100.000 gange, er oversat til tysk og polsk og hvis man regner downloads = seere, ja så var den én af de mest sete danske film det år…! (se politiken artikel omkring filmen og instruktøren)

Populært kaldes fænomenet med at lave film i især computerspils verdener for Machinima, en sammentrækning af “machine” og “cinema”. Lidt hos Politiken om fænomenet, hvor Thomas Vigild bl.a. spår at en machinima film får en oscar på et tidspunkt. Jeg er helt enig med ham og kan ikke undgå at tænke på hvordan udvikling går når man på den måde kan producere nichefilm i fællesskab og formidle dem let og elegant til hele kloden. Sammenkoblet med udviklingen i grafikmotor hvor jeg fornylig har afprøvet spillet Crysis der sætter helt nye standarder (og kræver helt nye standarder indenfor computere).

Yderligere om WoW kan ses på DR2 tema side og hos Kommunikationsforum. Introen til Tales of the Past III kan ses nedenfor

YouTube Preview Image

Sidste 5 indlæg i fremtid, innovation, kreativitet, teknologi, video

2 Responses to “ Machinima - World of Warcraft film ”

  1. Hvis man ikke har set Tales of the past 2 3, så skylder man efter min mening sig selv at få det gjort, i hvert fald 3′eren.

    Den dag jeg så den, havde jeg siddet med min lillebror og set Resident evil og Nat på museumet, som han havde købt på DVD til 150 kr. stykket. Begge film var ret skuffende efter min mening. Jeg så Tales of the past 3 umiddelbart bagefter og udover at side med kæben i gulvet tænkte jeg, at det kunne da ikke være rigtigt at 2 dyre hollowood film kunne være så ringe i forhold til en film, som nogle fans af WOW havde knaldet sammen i deres fritid. Men det er den og så er den endda helt gratis.

    Eneste minus er den den store download.

  2. kunne meget godt tænke mig at se den nye film det der vare w timer

Leave a Reply

You can use these XHTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <blockquote cite=""> <code> <em> <strong>