Det er skægt hvordan et begreb som social kapital pludselig er i vælten som set f.eks. ved Wemind og hos Lederne. Eller skægt er måske så meget sagt for det er vel typisk at begreber bliver moderne og dør ud eller finder en fast plads i business lingoen (eller inden for andre områder). Det interessante for mig at se er hvilke nye perspektiver og ideer sådanne begreber giver. Giver de mening? Eller er det bare gammel vin på nye flasker?
Social kapital kan bl.a. bruges i analyser af samfundskulturer, men selvom jeg har beskæftiget mig lidt med Hofsteders kulturanalyser er det ikke et område jeg er så bekendt med. I stedet kigger jeg lidt på social kapital i virksomheder – altså afgrænset til organisationer som primært eksisterer med det formål at tjene kr. Jeg har arbejdet en del med den innovative kultur og klima i organisationer og kan se en del overlap mellem de forskellige teorier indenfor disse områder og så et begreb som “social kapital”.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø analyserer social kapital ud fra tre dimensioner: samarbejde, tillid og retfærdighed. I virkeligheden er det nok den første, samarbejde, som det hele handler om - de andre dimensioner, tillid og retfærdighed, handler om at basis for samarbejde eksisterer og at man er trygge ved at være generøse over for hinanden – man har tillid til, at man ikke bliver misbrugt og til at der eksisterer en norm hvor man bliver belønnet for det gode man gør. Der kan selvklart sagtens eksistere et højt niveau af tillid og retfærdighed uden samarbejde, men det er netop først gennem samarbejdet, gennem relationerne, at tilliden og retfærdigheden kommer i spil og får værdi. Og det med værdien er nok der hvor jeg har sværest ved at sætte fingeren på den sociale kapital. For i sig selv har den vel ikke nogen værdi? Den har vel kun værdi i forhold til noget andet? Begrebet social kapital er vel i sig neutralt.
Akkurat som virksomheders klima og kultur i sig selv er neutralt. De kan udtale sig om virksomheden og man kan bruge dem til at lave justeringer og som perspektiver på hvordan virksomheden er indenfor forskellige områder. Og man kan fokusere dem yderligere og kigge kigge på klimaet og kulturen afgrænset i forhold til innovationsevnen - og ud fra dette få en ide om hvordan de understøtter ens strategi og om der er overenstemmelse mellem mål & kultur. F.eks. gennem den svenske forsker Göran Ekvalls 10 variabler for det kreative klima: Udfordringer; frihed; støtte til ideer; tillid og åbenhed; dynamik og livlighed; legesyge og humor; debatter; risikovillighed, ide tid og konflikter. Alle variablerne undtagen “konflikter” er positivt forbundet med et kreativt klima. Læg mærke til at tillid også indgår her. (jeg har lidt mere teori omkring det innovative klima her)
Måske er det mere interessant hvorfor man vil analysere og have et højt niveau af social kapital i virksomheder? Er det ikke typisk for overskudets og innovationens skyld? Og hvordan målretter man en analyse af den sociale kapital til at sige noget om f.eks. innovationsevnen? Eller skal vi bare instinktivt godtage at megen social kapital er lig gode innovationsevner?
Sidste 5 indlæg i innovation, organisation udvikling
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Make Mistakes - June 27th, 2008
- Visionpool - May 19th, 2008
- Visionpool - May 19th, 2008
- Bog om business development management - February 14th, 2008
Tags: arbejdsmiljø, gøran ekvall, innovativt klima, retfærdighed, samarbejde, social kapital, tillid, wemind