Jeg deltager for øjeblikket i et forskningsprojekt omkring kreativitet og brugen af visuelle hjælpemidler. Dette foregår for Bo T. Christensen, adjunkt ved CBS, og i samarbejde med virksomheden Visionpool (www.visionpool.dk).
De har et rigtigt spændende produkt, som involverer en masse forskelligartede billeder, som bruges til at understøtte ideudvikling og dialog. I princippet fungerer det som en række “puslespilsbrikker” hvor man ud fra et givent tema, for eksempel “arbejdsmiljø”, udvælger lige nøjagtig de billeder, som man mener siger noget om dette. Efterfølgende kan man så i grupper diskutere de enkeltes udvalg og lave et fælles billed udtryk for gruppen.
Jeg ser denne visuelt orienterede proces som en meget stærk metode til at skabe associationer, ideer og i det hele taget til at understøtte en given organisatorisk proces. Der er elementer af visuel brainstorming i det men hele processen er meget mere end en brainstorm. Jeg vil umiddelbart sammenligne Visionpools produkt med for eksempel Lego Serious Play, som godtnok har et helt andet materiale (Lego klodser) men som også kører på det visuelle og på at bruge noget eksternt til at understøtte en dialog og en given proces.
I forskningsprojektet kigger vi bl.a. på hvilke typer af billeder, der bruges oftest – om det er billeder der indeholder bestemte elementer, farver, symbolik etc. Jeg er spændt på hvilke resultater vi finder frem til!
Sidste 5 indlæg i innovation, kreativitet, organisation udvikling, teknikker
- Brilliant stop-motion - April 17th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- 2009 - Europæisk år for kreativitet og innovation - January 10th, 2009
- Roskilde & Ricoloop - July 22nd, 2008
- Make Mistakes - June 27th, 2008
Tags: arbejde, billeder, brainstorm, dialog, forskningsprojekt, ideudvikling, lego serious play, visionpool, visuel brainstorm
Hej Kristoffer,
Ser frem til at vi ses igen… mht dit projekt med/om visuelle virkemidler, brugte vi på seneste workshop omkring Radikal Innovation et concept der hedder Cue Cardz (cuecardz.com) til at frembringe (antagelse) de samme associationer som du taler om. Også en meget interessant teknik til brug i empatisk innovation!!
Vi ses,
Lars
Hej Lars
Tak for kommentaren. Lyder spændende med Cuecardz; skal jeg bestemt lige høre mere om når vi ses (forhåbentlig inden så længe).
Jeg tror, der er forskelle mellem det og Visionpool, men det er bestemt i samme boldgade. Og ja, jeg har også tænkt tanker om empatisk innovation og de her typer af visuelle produkter/teknikker. Skal vi helt sikkert snakkes ved om.
Vi ses
Kristoffer