Archive for July, 2008

Status tænkning

Thursday, July 24th, 2008

“When you get up in the morning, you do not think about triangles and squares and these similes that psychologists have been using for the past 100 years.

You think about status. You think about where you are in relation to your peers. You’re thinking about your spouse, about your kids, about your boss. Ninety-nine percent of your time is spent thinking about other people’s thoughts about you, their intentions, and all this kind of stuff. So sorting all that out, how we navigate this complex social world, there’s going to be a neuroscience to it, and I think it’s going to be very powerful.”

Fra video med Tom Wolfe og Michael Gazzaniga omkring status, fri vilje og neurovidenskab (oprindeligt spottet via Mindhack bloggens). Den er også transkriberet og kan læses så man lettere fanger alle pointerne.

Gazzaniga udtaler, at han tror, at neurovidenskaben de næste 20 år vil fokusere på at studere sociale processer mellem mennesker – og har ovenstående spændende pointe (side 5).

45 millioner views on Youtube

Wednesday, July 23rd, 2008

Via Seth Godin opdager jeg Fred, en 14-årig dreng, som laver nogle ret irriterende videoer på Youtube (min personlige vurdering. Men se bl.a. nedestående som er set over 5 millioner gange…)

“Fred: A 6-year-old with anger management issues and an alcoholic mom who’s not supposed to be using her video camera to post videos.”

Lidt mere kan læses på Blogscoped , hos Scoble og i LA Times. Alt i alt viser det sig at knægten har over 45 millioner views på Youtube (sikkert flere nu, da optællingen er lidt gammel). Snak lige om at være et hit. Med cirka 250.000 som aktivt følger hans  kanal er hver ny video et automatisk hit.

På sin vis endnu engang et eksempel på, at hvis man skal have succes på Youtube, så skal man sigte efter laveste fællesnævner. Og så alligevel – for knægten lader til at have et niche publikum, som består af jævnaldrende – og det er jo en markedsværdi der vil noget. Han er dog også sponsoreret af Zipit som er hoppet med på vognen efter at han er blevet en succes.

Og lidt perspektiv på det hele: 14-årig knægt, 100$ kamera og et større publikum end de største danske biografsuccesser….!

YouTube Preview Image

Roskilde & Ricoloop

Tuesday, July 22nd, 2008

Årets Roskilde festival er for længst overstået og jeg havde en ganske vidunderlig festival med mange gode oplevelser (en længere anmeldelse kan læses på Spilf-bloggen hvor jeg også huserer). Især er jeg imponereret over den kreativitet folk ligger for dagen i form af små improviserede events, design af lejre, maskotter, slogans, lege osv. osv. Det er som om der hersker en stemning af lettere løssluppenhed, hvor det er tilladt at prøve sig frem, at lave mærkelige ting – som måske, måske ikke viser sig at være det helt rigtige. Uden at have været der forestiller jeg mig, at der er lidt Burning Man light over det.

Når nu vi er ved kreativiteten bliver jeg nød til at dele en tilfældig oplevelse jeg havde en sen nattetime. Helt uden at være planlagt faldt jeg over det tyske en-mands orkester Ricoloop. Jeg blev simpelthen bjergtaget af hvad han stod og lavede – improviseret musik, som var han en ekspressionistisk maler. Bevæbnet med en loop maskine (hvor han løbende optog og derefter lagde sporene ind oveni hinanden), en rimelig habil evne til at være human beatbox og diverse instrumenter mv. Nedestående video hamler slet ikke op med den oplevelse jeg havde af ham, men giver dog en ide om hvad det er han gør.

Han havde en meget god pointe omkring hvornår hans musik var bedst: det var når han kunne glemme sig selv i det han lavede – og ikke være bange for at fejle; ja, slet ikke tænke – eller vide at der eksisterer muligheden for at fejle. Er meget lig min fornemmelse for improvisation. Og i nær sammenhæng med kreativitet og Flow-teori – og mit indlæg om “at ikke-tænke”.

YouTube Preview Image

Short update

Wednesday, July 9th, 2008

Der er lidt langt mellem indlæggene og det skyldes at jeg har været underdrejet af en herlig Roskilde Festival (mere om det på andet tidspunkt). Et par hurtige links, nyheder og lignende kan jeg dog lige blogge om for at komme i gang igen:

- Har fået tilføjet en Google Translate knap så alle indlæg nu kan læses på en form for engelsk. Bare klik ind på det enkelte indlæg, så vil der være et link i bunden af det. Fundet via Onlineminds som har mange andre gode ting!

- Skrev for kort tid siden om Abandon.dk hvor man kan få en brugergenereret oversigt over forladte steder i DK. Viser sig at det kaldes urbexing (forkortelse for urban exploration) og der kan læses mere om det i Berlingske Tidende i artiklen “Byens Hemmelige Turister” med interview af Jan Emil Christiansen.

- Jeg har tidligere skrevet om Crayon Physics, et freeware spil som jeg synes var ret kreativt. Rune har gjort mig opmærksom på spillet Magic Pen, som er i samme boldgade – bare mere omfattende. Prøv det.

- Og nu vi er ved computerspil så har du måske set Per’s kommentar til mit indlæg “Foredrag: Global Kreativitet“. Hvis ikke så smider jeg lige den Youtube video på her som han blandt andet linker til. Ret imponerende. Me want!

YouTube Preview Image

UPDATE: I morgen, fredag den 11. juli, er dagen hvor Københavns største havefest render af stablen. Denne selvorganiserede event via Facebook har pt. over 7.000 tilmeldte deltagere – og flere end 9.000 som har sagt de måske kommer. DSB støtter bl.a. arrangementet med gratis tog til Nørreport!

Det hele finder sted i Kongens Have fra kl. 14. Selv håber jeg at får mulighed for at kigge forbi – primært for at se hvor stort det egentlig bliver.