6 led til K. Bacon

http://flickr.com/photos/bsoist/514347724/

http://flickr.com/photos/bsoist/514347724/

Spillet Six Degrees of Kevin Bacon (som især var populært i 90′erne) går kort fortalt ud på at forbinde skuespillere og tælle antal led til Kevin Bacon. For eksempel er Connie Nielsen med i Return to Sender (2004) med Kelly Preston, som spiller sammen med Kevin Bacon i Death Sentence (2007). Populært sagt er der maksimalt seks led, noget som dog ikke helt passer, da The Oracle of Bacon viser at cirka 12% ikke kan forbindes.

Selve ideen om 6 led kommer fra forskning tilbage i 70′erne, hvor især Stanley Milgram er kendt for hans forsøg. Han sendte en række breve ud til forsøgspersoner. Brevet skulle leveres til én specifik person og forsøgspersonerne skulle herefter sende brevet videre til en person, som de troede kendte denne person – eller som kendte en der kendte ham (altså som var et led nærmere). I gennemsnit var der overraskende 6 led og konklusionen blev at verden er noget mindre – og sammenhængende end vi går og tror.

Der er dog efterfølgende blevet stillet en del spørgsmål ved Milgrams forsøg (fremhævet bl.a. af Malcolm Gladwell) men ny forskning fra Microsoft bekræftiger teorien. Her har man simpelthen kigget på messenger data fra juni 2006 og ud fra de cirka 180 millioner mennesker, der var repræsenteret i dataene fundet et gennemsnit på 6,6. Så det er altså snarere 7 led – men stadig utrolig lidt. Matematikken i de 6-7 led og antal mulige forbindelser er dog overvældende – og er samme tankegang repræsenteret i Fødselsdags paradokset.

Sidste 5 indlæg i Ikke kategoriseret

Tags: , , ,

Leave a Reply