Author Archive

Fødselsdags paradokset

Monday, September 1st, 2008

Jeg er netop blevet færdig med den udmærkede bog “Here Comes Everybody: the Power of Organizing Without Organizations” af Clay Shirky (som jeg tidligere har skrevet om i indlægget “Sitcoms, gin & fri-tid”). I bogen fortæller han omkring fødselsdags paradokset, som der kan læses meget mere om på Wikipedia.

Kort fortalt er det den ikke særlig intuitive matematik forbundet med sandsynlighederne for at folk har fødselsdag på samme dag. Hvis der således er en der vil vædde 100,- kr. med dig om at der i et rum med 36 mennesker vil være 2 der har fødselsdag samme dag, ja så bør du bestemt ikke tage imod da sandsynligheden for dette er 75-80%. Faktisk skal der bare være 23 tilstede for at sandsynligheden er 50%, mens den bliver hele 99% med 57 personer.

Det hele har at gøre med antal mulige forbindelser mellem personerne – og ligger i tråd med almindelig netværksteori og Metcalfe’s lov, som siger at værdien af et kommunikationssystem vokser proportionalt med kvadratet på antallet af brugere af systemet. Og nu vi er ved netværksteori har forskere ved Microsoft undersøgt teorien omkring “6 degree of seperation” gennem analyse af Messenger netværket. Og rent faktisk fandt de at vi er ganske tæt på hinanden – dog er det nærmere 7 led end de 6 (mere om det senere).

Foredrag: Web2.0 og det kreative internet

Friday, August 29th, 2008

Som jeg har skrevet tidligere skal jeg holde et foredrag for DASKI (Dansk Selskab for Kreativitet og Innovation). Det er nu ved at være op over og kommer til at foregå tirsdag den 02/09 kl. 16-19 på CBS. Mere info kan findes på daski.dk

Indholdet kommer til at være nedestående plus/minus. Er kreeret på underskønne Wordle.net, som nok er noget af det smarteste jeg har set længe. Og nu vi er ved smarte ting vil jeg gerne gøre opmærksom på det musikalske Københavner kort. Det holder max og er det svedigste mashup jeg har set længe. Mere info fås på Mikroformats.dk og hat-tip gives til Tveskov.

Goldfarmers

Thursday, August 28th, 2008
http://flickr.com/photos/rangzen/130135683/sizes/o/

http://flickr.com/photos/rangzen/130135683/sizes/o/

Jeg synes det er lidt vildt at 400.000 lever af at samle virtuelt guld i World of Warcraft. Hvis man da kan kalde 800 kr. om måneden at “leve”. Men det går vist fint i Kina. Og nok er det vildt, at man kan “leve” af at høste guld i WoW. Men efter sigende har 700.000 amerikanere sidste år opgivet Ebay som deres primære indtægtskilde.

Vigtige Videoer

Monday, August 25th, 2008

YouTube Preview Image

Ovenstående video af Michael Welsch er meget seværdig og er en gennemgang af Youtubes historie – set ud fra en antropologisk indgangsvinkel. Welsch er også manden bag videoen “The Machine is Us/ing Us” som er en kort, interessant indgang til den digitale revolution.

Nu vi er ved videoerne så må jeg sige, at jeg er en stor fan af TED, hvor der findes bunker af interessante videoer fremført af nogle af de klogeste hoveder i verden. Se f.eks. deres tema How the Mind works som omhandler:

How exactly does the brain — a three-pound snarl of electrochemically frantic nervous tissue — create inspired inventions, the feeling of hunger, the experience of beauty, or the sense of self — and how reliable is it?

Bl.a. med indlæg af Dan Dennett, Dan Gilbert og Stephen Hawking.

Seth Godin har sagt klart at “Video Changes Things” og har i den forbindelse lavet en oversigt over videoer som kan forandre din organisation. Bestemt også nogle der er værd at se der.

A slow-moving street art project

Friday, August 22nd, 2008
Snail grafitti

Snail graffitti

Snail graffitti 2

More snail graffitt

Af Slinkachu i London. Projektet “Inner City Snail“.

Vision over fremtidens “søgemaskine”

Thursday, August 21st, 2008
By Mac Funamizu

By Mac Funamizu

Jeg er blevet meget inspireret af Mac Funamizu’s blog-indlæg, hvor han tænker tanker over fremtidens måde at søge information på. Han forestiller sig en art gennemsigtig skærm (som set på billedet) hvorigennem alskens oplysninger kan komme op afhængig af hvad man kigger på. Det være sig: ernæringsinfo ved madvarer, vejrudsigt når man kigger på skyerne, hvordan steder har set ud historisk set, ordbogsopslag, vejviser og så videre, og så videre.

Teknologien er som jeg ser det næsten tilgængelig. Som han siger: This is what I wish the internet search will be able to do with a mobile device in the NEAR future. Touch screen, built in camera, scanner, WiFi, google map (hopefully google earth), google search, image search… all in one device.”

Det største problem, som jeg ser det, er billedgenkendelse, hvor softwaren skal forstå, hvad det er den ser. Og så det, at den skal vide hvilken information, det er du ønsker at få. Måske det skal være noget med talegenkendelse, så man bare peger den gennemsigtige skærm på et objekt – for eksempel en tekst og siger “oversæt til tysk” etc.

By Mac Funamizu

By Mac Funamizu

Phone-art

Tuesday, August 19th, 2008
Phone on the Streets Of Ann Arbor, MI

Phone on the Streets Of Ann Arbor, MI

Spottet ved Wooster Collective.

Intervention by William Lamson

Monday, August 18th, 2008
Intervention by William Lamson

Intervention by William Lamson

Spottet på Woostercollective. Se mere på WilliamLamson.com

En del af noget større

Saturday, August 16th, 2008

Jeg har tidligere skrevet om FLOW. Et begreb opfundet af den amerikansk-ungarske psykolog Mihaly Csikzentmihaly og som omhandler den universielle oplevelse, hvor vi glemmer os selv og bliver en del af noget større. Og det kan opleves i alskens forskellige sammenhænge – på arbejdet, i trafikken, når du dyrker sport eller laver noget helt tredje. Det er netop det universielle ved følelsen, at når man spørger en række forskellige mennesker med forskellige hobbies og professioner hvornår de er mest “lykkelige”, ja så beskriver de følelsen på samme måde.

I dette efterårs program fra Folkeuniversitetet i Emdrup interviewer Steen Nepper Larsen Csikzentmihaly omkring FLOW-begrebet og jeg vil lige tillade mig at citere:

Du fremhæver, at den der selv kan sætte sine egne mål i livet, formår at skabe en nødvendig orden ud af kaos. Men samtidig at jeg’et også må lære at forsvinde og give afkald på sin selvcentrerethed. Hvordan kan et ulmativt projekt for selvkontrol kombineres med selvglemsel og selvopløsning?

“Det er et af de mest interessant paradokser i det menneskelige bevidsthedsliv, at folks selvtillid øges efter episoder, hvori de har glemt sig selv. Det synes at være selvmodsigende; men det er sådan det fungerer. Du føler dig stærkere og får en større selvtillid i de flow-oplevelser i hvilke, du glemmer dig selv.”

Det med at glemme sig selv, fik mig til at tænke på Ricoloop som jeg skrev om fornylig – en improviserende kunstner jeg oplevede på Roskilde, som netop fremhævede at hans musik var bedst når han glemte sig selv. Når han var i “flow”.

UPDATE:

Fandt lige at selve interviewet er fra universitetsmagasinet Asteriks, DPU, som er tilgængelig online. Læs hele interviewet her.

Status tænkning

Thursday, July 24th, 2008

“When you get up in the morning, you do not think about triangles and squares and these similes that psychologists have been using for the past 100 years.

You think about status. You think about where you are in relation to your peers. You’re thinking about your spouse, about your kids, about your boss. Ninety-nine percent of your time is spent thinking about other people’s thoughts about you, their intentions, and all this kind of stuff. So sorting all that out, how we navigate this complex social world, there’s going to be a neuroscience to it, and I think it’s going to be very powerful.”

Fra video med Tom Wolfe og Michael Gazzaniga omkring status, fri vilje og neurovidenskab (oprindeligt spottet via Mindhack bloggens). Den er også transkriberet og kan læses så man lettere fanger alle pointerne.

Gazzaniga udtaler, at han tror, at neurovidenskaben de næste 20 år vil fokusere på at studere sociale processer mellem mennesker – og har ovenstående spændende pointe (side 5).

45 millioner views on Youtube

Wednesday, July 23rd, 2008

Via Seth Godin opdager jeg Fred, en 14-årig dreng, som laver nogle ret irriterende videoer på Youtube (min personlige vurdering. Men se bl.a. nedestående som er set over 5 millioner gange…)

“Fred: A 6-year-old with anger management issues and an alcoholic mom who’s not supposed to be using her video camera to post videos.”

Lidt mere kan læses på Blogscoped , hos Scoble og i LA Times. Alt i alt viser det sig at knægten har over 45 millioner views på Youtube (sikkert flere nu, da optællingen er lidt gammel). Snak lige om at være et hit. Med cirka 250.000 som aktivt følger hans  kanal er hver ny video et automatisk hit.

På sin vis endnu engang et eksempel på, at hvis man skal have succes på Youtube, så skal man sigte efter laveste fællesnævner. Og så alligevel – for knægten lader til at have et niche publikum, som består af jævnaldrende – og det er jo en markedsværdi der vil noget. Han er dog også sponsoreret af Zipit som er hoppet med på vognen efter at han er blevet en succes.

Og lidt perspektiv på det hele: 14-årig knægt, 100$ kamera og et større publikum end de største danske biografsuccesser….!

YouTube Preview Image

Roskilde & Ricoloop

Tuesday, July 22nd, 2008

Årets Roskilde festival er for længst overstået og jeg havde en ganske vidunderlig festival med mange gode oplevelser (en længere anmeldelse kan læses på Spilf-bloggen hvor jeg også huserer). Især er jeg imponereret over den kreativitet folk ligger for dagen i form af små improviserede events, design af lejre, maskotter, slogans, lege osv. osv. Det er som om der hersker en stemning af lettere løssluppenhed, hvor det er tilladt at prøve sig frem, at lave mærkelige ting – som måske, måske ikke viser sig at være det helt rigtige. Uden at have været der forestiller jeg mig, at der er lidt Burning Man light over det.

Når nu vi er ved kreativiteten bliver jeg nød til at dele en tilfældig oplevelse jeg havde en sen nattetime. Helt uden at være planlagt faldt jeg over det tyske en-mands orkester Ricoloop. Jeg blev simpelthen bjergtaget af hvad han stod og lavede – improviseret musik, som var han en ekspressionistisk maler. Bevæbnet med en loop maskine (hvor han løbende optog og derefter lagde sporene ind oveni hinanden), en rimelig habil evne til at være human beatbox og diverse instrumenter mv. Nedestående video hamler slet ikke op med den oplevelse jeg havde af ham, men giver dog en ide om hvad det er han gør.

Han havde en meget god pointe omkring hvornår hans musik var bedst: det var når han kunne glemme sig selv i det han lavede – og ikke være bange for at fejle; ja, slet ikke tænke – eller vide at der eksisterer muligheden for at fejle. Er meget lig min fornemmelse for improvisation. Og i nær sammenhæng med kreativitet og Flow-teori – og mit indlæg om “at ikke-tænke”.

YouTube Preview Image

Short update

Wednesday, July 9th, 2008

Der er lidt langt mellem indlæggene og det skyldes at jeg har været underdrejet af en herlig Roskilde Festival (mere om det på andet tidspunkt). Et par hurtige links, nyheder og lignende kan jeg dog lige blogge om for at komme i gang igen:

- Har fået tilføjet en Google Translate knap så alle indlæg nu kan læses på en form for engelsk. Bare klik ind på det enkelte indlæg, så vil der være et link i bunden af det. Fundet via Onlineminds som har mange andre gode ting!

- Skrev for kort tid siden om Abandon.dk hvor man kan få en brugergenereret oversigt over forladte steder i DK. Viser sig at det kaldes urbexing (forkortelse for urban exploration) og der kan læses mere om det i Berlingske Tidende i artiklen “Byens Hemmelige Turister” med interview af Jan Emil Christiansen.

- Jeg har tidligere skrevet om Crayon Physics, et freeware spil som jeg synes var ret kreativt. Rune har gjort mig opmærksom på spillet Magic Pen, som er i samme boldgade – bare mere omfattende. Prøv det.

- Og nu vi er ved computerspil så har du måske set Per’s kommentar til mit indlæg “Foredrag: Global Kreativitet“. Hvis ikke så smider jeg lige den Youtube video på her som han blandt andet linker til. Ret imponerende. Me want!

YouTube Preview Image

UPDATE: I morgen, fredag den 11. juli, er dagen hvor Københavns største havefest render af stablen. Denne selvorganiserede event via Facebook har pt. over 7.000 tilmeldte deltagere – og flere end 9.000 som har sagt de måske kommer. DSB støtter bl.a. arrangementet med gratis tog til Nørreport!

Det hele finder sted i Kongens Have fra kl. 14. Selv håber jeg at får mulighed for at kigge forbi – primært for at se hvor stort det egentlig bliver.

Make Mistakes

Friday, June 27th, 2008

Make mistakes! Good advice

Hvor tit har angsten for at fejle ikke afholdt dig fra at gøre noget? Akkurat som innovative virksomheder, bør vi alle stræbe efter at lave mange fejl. For det første fordi det er lærerigt at fejle – for det andet fordi mange fejl typisk afspejler sig i mange flere successer. Virksomheder som fejler ofte – og hvor det er tilladt at fejle – bliver gang på gang målt, som de mest innovative virksomheder. Simpelthen fordi de tør tage chancer – og fordi medarbejderne tør tænke lidt vildere, lidt mere kreativt end konkurrenten.

Hat-tip til Design Crush (som igen har billedet fra FFFFOUND.com)

Obama & McCain, go home

Thursday, June 26th, 2008

Hat-tip til Generator Blog