Bogen "Innovation in the Making" af Lotte Darsø er noget så sjældent som en bog bygget på dansk forskning indenfor området innovationsprocessers begyndelse. Bogen bygger på Darsø's Ph.D. afhandling som omhandlede innovativ krystallisering i heterogene grupper – og med ordet "krystallisering" har hun fundet et nyt ord til at beskrive ide-oplevelsen i gruppeprocessen. Altså ikke den vanlige oplevelse som vi alle kender, når vi får en ide og bliver revet med, men i stedet oplevelsen når gruppen/teamet sidder og arbejder med en problemstilling og der så pludselig bliver slynget en ide ud, som bliver grebet af andre, og som derved får stemningen helt op og ringe – så ideen så at sige bliver en "gruppe-ide", der krystalliserer alt det tidligere arbejde og bestemmer retningen fremover. Det interessante er jo så hvordan disse krystalliseringer opstår, og det er altså det som Darsø forsøger at give os svaret på.
For at starte ved begyndelsen og komme hele vejen rundt om bogen i denne anmeldelse, så starter Darsø med følgende forskningsspørgsmål (egen oversættelse):
1) Hvordan kan innovative processer blive påbegyndt, støttet og styret imod innovativ krystallisering i heterogene grupper?
2) På hvilken måde påvirker kommunikationen videnskabelsen i heterogene grupper af vidensarbejdere?
Hun opridser dernæst et par mål med undersøgelsen som er henholdsvis at få ny viden omkring ovenstående elementer gennem en art aktionsbaseret forskning, hvor hun er med-deltager i grupperne, og derved har en mere subjektiv tilgang til forskningsspørgsmålene. Dernæst er hendes ønske at udvikle en "special teori" som beskriver hendes resultater samt at udvikle et sæt anbefalinger til organisationer som arbejder med disse elementer.
Emnet og opgaven med ph.D. afhandlingen er derfor særdeles relevant og interessant, og derudover ser jeg en styrke i at hun har lavet forskningen som et art aktionsbaseret case-study, fordi hun derved godt nok får en mere subjektiv indgangsvinkel, men samtidig formår at iagttage disse komplekse processer i spil og derved får mulighed for at få et gran af forståelse for dem. Kompleksiteten i processerne gør netop at det næsten vil være omsonst at lave et objektivt, bagudrettet studie af hvordan de finder sted. Selve hendes undersøgelse finder sted i Novo Nordisk, hvor hun har deltaget og iagttaget på i en række møder med videre – dog har hun ikke undersøgt selve innovationen i forhold til den forskningen eller de produkter de laver, men i stedet har emnet for møderne bl.a. været organisationsudvikling af Novo med dertilhørende værdisæt, udvikling af system til at håndtere ideer fra medarbejdere og kunder etc.
Bogen kommer godt omkring emnet og formår at kaste lys over en ellers mystisk og mytisk proces. Der kan dog godt være en tendens til at den begrebsligør tingene lidt for meget, og at Lotte til tider i for stor grad forsøger at få tingene til at passe ind i de teoretiske rammer. Teori-afsnittet er også en lille Akilleshæl i bogen, for det er et sammenskudsgilde af alt muligt mere eller mindre relevant – tungen skal holdes lige i munden her, hvis man vil have det hele med og bevare overblikket. Ligeledes bliver der fra tid til anden puttet teori og teoretikere ind, som meget (læs alt for) kort beskrives og dernæst ikke anvendes… Det er selvklart at et så komplekst emne trækker på teori fra en mængde forskellige områder, men alligevel. Hvis man har en mere praktisk indgangsvinkel kan det således anbefales at springe teorikapitlet over og gå direkte til kapitel 8 (resultater) og kapitel 9 (anbefaling til organisationer).
Én ting som jeg ikke brød mig om, er at bogen ikke diskuterer innovationsbegrebet i synderlig grad – det kunne således være interessant at diskutere om undersøgelsen og resultaterne ville have været helt anderledes hvis der havde været tale om udvikling af radikale eller inkrementelle innovationer! Jeg ser det også lidt som en akilleshæl at bogen ikke undersøger reelt produktudviklingsprocesser men i stedet tager udgangspunkt i interne organisations og proces-ændringer – det være sagt så er jeg udmærket klar over de barrierer der er i forhold til at skulle undersøge avancerede produktudviklingsprocesser i en virksomhed som Novo – især når den fase der skal undersøges jo netop er ide-fasen hvor der ikke ligger et aktuelt projekt eller hvor produktudviklingen er påbegyndt (den såkaldte prejekt-fase som ligger før projekt-fasen, da den omhandler alt det der er gået forud og den periode hvor der så at sige ikke er et fast mål).
Bogens konklusioner og resultater er faktisk ganske opløftende, og det er spændende at se hvordan ellers komplekse og mystiske processer kan forklares ud fra den teoretiske ramme, der især har fokus på kommunikation.
I forbindelse med at initiere innovative processer, finder Darsø at:
- Ægte kommunikation understøtter skabelsen af et fundament fra hvilket den innovative krystallisation kan finde sted i heterogene grupper.
- Kommunikationsmønstret gennem begyndelsen influerer hvilken retning der bliver taget imod eller væk fra den innovative krystallisation.
- Indramning af problemet gennem diversitet letter initierende og støttende innovationsprocesser.
I forbindelse med at støtte og styre innovationsprocesser, finder Darsø at:
- Ægte kommunikation kombineret med antagonistisk dialog øger chancen for innovativ krystallisation i heterogene grupper.
- Kommunikation der flytter sig imellem de adskilte områder viden og uvidenhed er mere støttende for innovative krystallisation end "muddling in the middle" (som referer til at man ikke holder tingene adskilte men i stedet diskuterer uvidenhed, viden, holdninger, følelser etc. i en pærevælling).
- Divergente spørgsmål understøtter innovativ krystallisation
- Udforskning og udnyttelse af området "uvidenhed" er et afgørende element i at skabe kvalificeret viden.
Grundlæggende finder Darsø at der er to forskellige måder at støtte innovativ krystallisering i organisationer. Henholdsvis "ascribed entrepeneurship" som dækker over at man træner medlemmer i organisationen i at forstå og kunne håndtere innovative processer (et korps af f.eks. innovations coaches), eller at man i stedet fokuserer på at hele organisationen og på at skabe en kultur og viden omkring innovation som gennemsyrer hele virksomheden – dette er selvklart en længere proces end blot at uddanne enkelte medarbejdere, men det er også en proces som på sigt gerne skulle give et noget større afkast.
Umiddelbart er der måske ikke så meget nyt under solen i ovenstående resultater, men der er alligevel noget kød på når man læser hvordan hun kommer frem til resultaterne og hvordan kommunikationsprocesserne i de forskellige grupper har fundet sted. Især skelnen mellem kommunikation som henholdsvis kollektiv monolog, ægte kommunikation og antagonistisk dialog var ganske interessant (og vækkede minder fra tidligere gruppe-diskussioner). Den antagonistiske dialog dækker over at man har forskellige synspunkter, men at man er villig til at høre på hinanden og til at skabe et nyt fælles udgangspunkt – og det er især her at den innovative krystallisering kan finde sted!
Alt i alt en fornøjelse at se at der er undersøgelser i Danmark indenfor disse områder, og at vi har særdeles kompetence forskere indenfor området! Der er meget der ikke er med i Darsø's bog, diskussioner man godt kunne have ønsket sig, teorier og uddybning af samme etc. Men emnet er komplekst og jeg synes at Darsø formår at komme godt rundt om det, og at hendes fokus på kommunikation i gruppen giver nogle ganske interessante resultater. Den er hermed anbefalet! (men husk at hvis du har bare en lidt mere praktisk indgangsvinkel, så spring over nogle af de indledende metode og teori afsnit og gå direkte til slutkapitlerne – ellers kører du død i bogen, og det ville bestemt være synd!)
En anmeldelse af bogen er også at finde på kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5145