http://www.flickr.com/photos/hodgers/10715552/
Verden er fuld af unødvendig og overdreven brug af citationstegn eller gåseøjne som de også kaldes. Derfor er der selvfølgelig én, der har startet den lettere obskure – men ganske underholdende – weblog: The “Blog” of “Uncessary” Quotation Marks. Lidt i samme boldgade findes også den danske Facebook gruppe, “Jeg dømmer dig når du staver forkert!“
Kristian Levring Madsen har lavet en analyse af de mest populære blogs i Danmark, Norge og Sverige – og hvilke forskelle der er (baseret på Twingly’s liste over mest populære blogs). Han kommer bl.a. med påstanden at blogmiljøet i Norge og Sverige er flere længder foran det danske. Og det er jeg bestemt ikke uenig i (men så er det selvfølgelig spørgsmålet hvad man måler efter etc.).
Og nu vi er ved top-blogs, så er der også meget godt at finde på 2008 Weblog Awards, hvor vinderne er fordelt på 48 forskellige kategorier. Så der er noget for enhver smag, lige fra best military blog, best education blog, best asian blog, best up and coming blog osv. osv.
Sidst, men ikke mindst, har Alisa Miller på Online Universities lavet en liste med titlen “100 Blogs that will make you smarter“, ligeledes inddelt i kategorier såsom Politics, Technology, Higher Education, Literature mv.
Fra photoshopdisasters.blogspot.com
En blog jeg med fornøjelse følger med i og som ofte giver et godt grin er PhotoshopDisasters hvor ovenstående billede er fra. Her hænger de simpelthen alskens photoshop fejl ud, det være sig i reklamer, magasiner, aviser, websider etc. Der er virkelig tale om nogle (professionelle) hjerneblødninger fra tid til anden. Derudover er der også dem hvor man sidder og stirrer på billedet og godt ved der er noget galt – men ikke helt kan se hvad det er – førend man giver sig til at læse kommentarerne. Så ud over at være sjovt at følge med i bloggen så har det også den positive effekt at man bliver lidt mere bevidst om hvor brugt (og misbrugt!) Photoshop er. Nothing is real!
Først vil jeg gerne beklage den manglende aktivitet her på bloggen. Jeg er ikke tilfreds med det, men er dog blevet nød til at acceptere at tidligere aktivitetsniveau ikke kan opretholdes pt. Grundende til dette er bl.a. at september har været en meget travl måned:
Jeg er startet på en master uddannelse i Lund, Managing People, Knowledge and Change, som løber frem til juni og med undervisning to gange ugentligt og bunker af bøger og tekster, som skal læses. Er indtil videre meget tilfreds med den; den foregår på et højt abstraktionsniveau og jeg får berørt nye vidensområder, som jeg ikke har været så bekendt med.
Arbejder sideløbende på nogle projekter for Innovayt hvor jeg bl.a. er inde over ansøgninger til det 7. rammeprogram i EU, Højteknologifonden, kontraktforhandlinger med videre. Desuden skal ultimaten passes med bl.a. DM finale stævne sidste weekend samt München turnering i næste weekend.
Mit håb og mål er, at jeg kan komme op på et indlæg ugentlig fra næste uge og frem. Bloggen skal bestemt ikke ligge død bare fordi jeg har fået lidt mere at se til!
… he was beginning to sense the rhythms of his friends’ lives in a way he never had before. When one friend got sick with a virulent fever, he could tell by her Twitter updates when she was getting worse and the instant she finally turned the corner. He could see when friends were heading into hellish days at work or when they’d scored a big success…
Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives…
Fra Brave New World of Digital Intimacy, en spændende artikel i New York Times omhandlende digital nærhed og mangel på samme – eksemplificeret især ved Facebook & Twitter. Jeg kan meget godt lide ideen om at alle de små informationer som vi modtager gennem blogs, twitters og Facebook’en tilsammen bliver til noget meget mere. På sin vis forandrer det måden vi er sammen på når vi ses fordi vi jo så allerede ved hvad der er sket i hinandens liv – det vanlige med at høre hvordan det går og hvad der sket siden sidst bliver således irrelevant og vi kan i stedet tale om andre, måske mere spændende ting. Omvendt kan det også give den uheldige effekt, at vi egentlig ikke føler samme behov for at ses, som Caterina Fake, en af skaberne bag Flickr bemærker i artiklen:
At one point I realized I had a friend whose child I had seen, via photos on Flickr, grow from birth to 1 year old,” she said. “I thought, I really should go meet her in person. But it was weird; I also felt that Flickr had satisfied that getting-to-know you satisfaction, so I didn’t feel the urgency.
En sidste interessant ting som jeg lige vil nævne, er at artiklen berører den individuelle effekt, af hele tiden at modtage spørgsmålet omkring hvad ens “status” er – som set i f.eks. Facebook:
a culture of people who know much more about themselves. Many of the avid Twitterers, Flickrers and Facebook users I interviewed described an unexpected side-effect of constant self-disclosure. The act of stopping several times a day to observe what you’re feeling or thinking can become, after weeks and weeks, a sort of philosophical act.
Noget om jeg har behandlet med en noget mere kritisk vinkel i mit indlæg omkring utilsigtede konsekvenser ved dagbøger hvor pointen især er, at vi ikke længere bare er – men hele tiden skal forholde os til at være. Hat-tip til Mind Hacks hvor der er yderligere interessante betragtninger omkring hvad sociologer kan bruge alle disse værktøjer – og data-materiale til. Der nævnes desuden at Google netop har fået et patent, som dækker over at markedsføre til nøglepersoner i netværk – dem med mest indflydelse altså. Et naturligt træk – men hvad skal det dog ikke ende med?
By Mac Funamizu
Jeg er blevet meget inspireret af Mac Funamizu’s blog-indlæg, hvor han tænker tanker over fremtidens måde at søge information på. Han forestiller sig en art gennemsigtig skærm (som set på billedet) hvorigennem alskens oplysninger kan komme op afhængig af hvad man kigger på. Det være sig: ernæringsinfo ved madvarer, vejrudsigt når man kigger på skyerne, hvordan steder har set ud historisk set, ordbogsopslag, vejviser og så videre, og så videre.
Teknologien er som jeg ser det næsten tilgængelig. Som han siger: “This is what I wish the internet search will be able to do with a mobile device in the NEAR future. Touch screen, built in camera, scanner, WiFi, google map (hopefully google earth), google search, image search… all in one device.”
Det største problem, som jeg ser det, er billedgenkendelse, hvor softwaren skal forstå, hvad det er den ser. Og så det, at den skal vide hvilken information, det er du ønsker at få. Måske det skal være noget med talegenkendelse, så man bare peger den gennemsigtige skærm på et objekt – for eksempel en tekst og siger “oversæt til tysk” etc.
By Mac Funamizu
Jeg skal holde et foredrag i efteråret, sikkert september, for DASKI (Dansk Selskab for Kreativitet og Innovation) omkring tidens tendenser, web 2.0, social software etc. Ja, indholdet er ikke helt på plads endnu, men jeg pusler med forskellige ideer, som jeg lige vil lufte her (det kan jo være, at der er andre, som har interessante indspark?).
Umiddelbart tænkte jeg på en overskrift a’la “Global Kreativitet“, selskabet taget i betragtning. Essensen vil derfor være omkring det at skabe noget i fællesskab, om hvordan teknologien muliggør nye samarbejdsformer og hvordan produktionsmidlerne – midlerne til at skabe & være kreative – mere og mere bliver almenseje. Vi snakker brugergeneret indhold, Youtube, Wikipedia, Threadless, Myspace etc. Men også Facebook og hvordan denne muliggør selvorganisering, f.eks. af diverse events, hvor der pludselig er 1.000-vis som melder sig på.
Kort sagt: hvordan den teknologiske udvikling gør, at vores individuelle og globale kreativitet kan komme til udtryk.
Fra consumer + producer -> prosumer
Derudover noget om crowdsourcing eller “andelsbevægelse 2.0″. Hvor mennesker i fællesskab går sammen om forskellige projekter og forretninger. F.eks. MyFootballClub (tror jeg det hedder?) hvor tusindvis af mennesker i fællesskab køber en fodboldsklub og hvor alle for en form for indflydelse på forretningen. Samt AmillionPenguins, hvor folk i fællesskab forsøgte at skrive en roman (det gik ikke helt så godt)…
Andre løse bullits: generøsitet, amatørvælde, copyright, mikro-lån, 15 mb. of fame, laveste fællesnævner, happy slapping og lignende, open source (Linux, wordpress, øl-opskrifter mv.)
Fra modtager til deltager. Fra de gule sider til det deltagende fællesskab.
Og så skal der også være noget hands-on. Hvis der er computere til rådighed (hvad jeg tror er muligt) så kan det være puslen med wiki, weblogs og diverse sociale software ting. Visning af Netvibes & RSS-feeds måske. Eller noget helt tredje.
Andre gode ideer?
Der er gået lidt trend i at alt skal være ‘Mit’. Mitkbh fx. Og nu pusler DR skam også med ‘Mit DR‘, som kan ses i en beta her. Netvibes meets DR.
Er ‘Mit’ et lille udtryk for selvcentrering? En snert egoisme? Det er selvfølgelig ikke den bagvedliggende tanke, men derfor kan man jo godt tænke den. Dog, der er også en lille ‘vores’ trend om end voresbibliotek er lukket ned.
Og af helt ikke-related news kan jeg fortælle at jeg har fået installeret Firefox 3.0, som netop har ramt gaden. Og jeg er blevet overbevist. Den holder altså bare. Føromtalte Netvibes er min RSS-reader og jeg havde gennem længere tid gået og overvejet et skift, da den simpelthen var blevet ulidelig langsom. Men det er den bare overhovedet ikke med Ildræven! Er hermed anbefalet.
Kaffe-møde med Per i går (som jeg har mødt via denne blog). Vi snakker bl.a. om hvad godt der kommer af at blogge. Hvad meningen med det er og hvilken værdi der skabes?
Udover at blogging generelt har en terapeutisk effekt og er godt for dig, kom jeg til at tænke på Louis Pasteurs citat “Luck favours the prepared mind“, som jeg tidligere har skrevet om. Typisk et citat som bruges i forbindelse med kreativitet, men det har også relevans i forhold til det at skrive på en weblog. Her inviterer man netop til dialog og åbner op for nye input – som kan være overraskende og være det man ikke vidste, at man manglede. En weblog kan derved i overført betydning være en “prepared mind”, som øger sandsynligheden for de positive tilfældigheder.
Det med, at man kan få input via webloggen, som man ikke vidste at man manglede, er noget helt essentielt i det at åbne op. Et typisk eksempel kan være, at du står med et problem, du ikke ved hvordan du skal løse – og hvordan googler man f.eks. en løsning, som man ikke kender? Eller måske et problem man ikke kender? Hvordan formulerer man spørgsmålet? Google er god – men man skal kende spørgsmålet, man gerne vil have svar på. Åbenheden i webloggen kan i ideelle tilfælde, give de spørgsmål eller den viden – som man ikke vidste, at man burde kende – simpelthen ved at der åbnes op for relationer og input fra alle læsere.
I samme boldgade har jeg personligt også haft den erfaring pludselig at modtage mails med job-tilbud, opgaver eller lignende fra personer, som har læst eller googlet nogle af mine tidligere indlæg. Typisk er det ældre indlæg, som jeg ikke husker at have skrevet, hvorfor at jeg føler at tilfældighederne virkelig kommer i spil!
Så har jeg været aktiv og brugt det første af lørdagen på at løse diverse småting ved bloggen. Nu må det dog være nok; det gode vejr skal jo nydes og Fælledparken kalder.
Dog, hvis du skulle falde over fejl, mærkelige ting eller lignende, må du meget gerne lade mig det vide. Jeg vil desuden snarligst installere et anti-spam plugin, hvor man skal plusse 2 tal for at skrive en kommentar – har tidligere haft problemer med det, hvor folk pludselig ikke kunne skrive kommentarer så lad mig endelig vide hvis der sker noget i den dur. Regner også med inden længe at samle mine feeds i Feedburner – så hvis du allerede abonnerer på mit RSS-feed kan det altså være du bliver nød til at opdatere det. Jeg skriver selvfølgelig herinde hvis det bliver aktuelt.
God weekend, Kristoffer
Forskning viser at blogging er sundt. Eller snarere – det er sundt at skrive og ergo er blogging sundt.
“But besides serving as a stress-coping mechanism, expressive writing produces many physiological benefits. Research shows that it improves memory and sleep, boosts immune cell activity and reduces viral load in AIDS patients, and even speeds healing after surgery. A study in the February issue of the Oncologist reports that cancer patients who engaged in expressive writing just before treatment felt markedly better, mentally and physically, as compared with patients who did not.”
Placebo-effekt bliver dog nævnt i artiklen specielt relateret til at det, at vi brokker/ynker os hvilket fungerer, som et “socialt” placebo for at blive tilfredsstillet. Her vil jeg dog vove at påstå at forskerne lige burde læse artiklen fra Mind Hacks bloggen “Placebo is not what you think“. Den er faktisk rigtig spændende og nuancerer placebo begrebet ganske fint.
“For example, not every improvement that happens after someone is given a placebo treatment is the ‘placebo effect’ (some symptoms will just get better by themselves) and not every improvement after medication is the active effect of the drug, some of that will be ‘placebo effect’ too.”
Interessant er f.eks. at heroin misbruger til tider injekterer sig med vand, hvilket har en “placebo-effekt” og virker på abstinenserne – selvom misbrugerne udmærket ved at det er vand. Placebo er altså ikke afhængig af “tro” – men kan lige så vel skyldes konditionering.
Forskningsnyheden oprindelig spottet ved Elmose/Mediehack hvor der er yderligere links.
photo credit: Pickersgill Reef
Jeg kom til at tænke på William Hogarth’s gravering “Gin Lane” (1751), da jeg så nedestående 16 minutters video med Clay Shirky (forfatter til bogen “Here Comes Everybody: The power of organizing without organizations” som udkom fornylig). I videon lufter han ideen om at gin var midlet der blev brugt socialt til at tackle omvæltning under den industrielle revolution. Han trækker derefter en parallel til den omvæltning, der har stået på siden 1945, hvor de fleste pludselig har fået store mængder af fritid – som de ikke har vidst hvad de skulle bruge på. I stedet for at dulme panikken i gin, hedder den moderne løsning sitcoms, soap operas og dets lige.
Clay’s løse regnestykke er således at Wikipedia (alt inklusiv) har taget rundt regnet 100 millioner timer at bygge. Og at der bliver set 1 milliard timers tv årligt i USA – altså at der er et “kognitivt overskud” som kan bruges til at kreere 10 wikipedia projekter årligt. I det hele taget er hans pointe at vi som samfund har uendelig meget tid at trække på (ved at skrue ned for tv-kigning), og at dette også automatisk vil ske i og med at den ny generation af forbrugere vil gå fra at være passive modtagere til aktive deltagere, som kræver et niveau af interaktion med det givne medie.
At han har én pointe i forhold til det overskud, som vi som samfund i princippet kan trække på hvis folk lader være med at se så meget tv, er jeg ikke i tvivl om. Hjemlige tal for Danmark (slide 5) viser således at vi i 2006 i gennemsnit har set 17,5 times TV per uge. Altså 910 timer årligt eller cirka 38 døgn. Hvis vi ganger med en befolkning på 6 millioner vil det altså sige at vi i DK sammenlagt har brugt omkring 227,5 millioner døgn på tv bare i 2006. Flot, ikke?
Altså 2 danske projekter af wikipedia størrelse, hvis vi nu valgte at bruge tiden på det i stedet. Er selvfølgelig ikke realistisk og regnestykkerne bliver let lidt søgte når man bare ganger op på den måde. Der er dog klart noget at komme efter – og også noget som er særdeles relevant i forhold til hvordan tv-mediet og andre medier ændrer sig og hvordan der kommer flere og flere eksempler på “participation architecture”, hvor vi går fra at være passive forbrugere til mere aktive.
Dog, hele tendensen med at bruge sin fri-tid mere aktivt på at skabe noget, er nok også en del af tidens ånd, som jeg tidligere har nævnt med et citat af Bo Green Jensen ved Weekendavisen:
“Det er sejt at have travlt på en konstruktiv måde.”
Og denne tidens trend har selvfølgelig også sine konsekvenser. Og måske bliver tv-kigning, sitcoms og gin, bare afløst af noget andet.
Videon oprindeligt set ved Trine-Maria
Finder sted nu på søndag, 6. april. Foregår i Weminds lokaler, Vestergade 12A, Kbh. K. Starter kl. 11 men det er ikke noget problem hvis man kommer senere. Og nej, man behøves bestemt ikke at være en haj til WordPress for at deltage. Bare mød op!
Er desværre ikke selv sikker på om jeg kommer. Vil mægtig gerne men er lidt underdrejet af arbejde de her dage.
Måske lidt indforstået. Men ganske skæg.
photo credit: Gregor Rohrig
Som nogle måske har bemærket er der kommet lidt flere billeder i mine indlæg. Det er bevidst fra min side – også nu da jeg køre nyt tema. Til at understøtte dette har jeg installeret pluginet Photodropper som gør, at jeg når jeg skriver indlæg hurtigt og nemt kan lave en søgning på Flickr over billeder der er publiceret under “Creative Commons” og som jeg derfor kan bruge i mine indlæg uden problemer.
Ovenstående er et billede fra Flickr over Flickrvision.com som jeg er lidt pjattet med, og hvor man kan se folk across the world publicere deres billeder live på Flickr. Altså et billede på Flickr der viser Flickrvision vise billeder fra Flickr. Selvrefererende?!
I samme boldgade findes også Twittervision, hvor man kan se folk over hele verden micro-blogge via Twitter.
