Tjek lige Dilbert. Scott Adams med en satirisk vinkel på web 1.0 vs. web 2.0 diskussionen. Me like
Set ved Morten Gade.
Tjek lige Dilbert. Scott Adams med en satirisk vinkel på web 1.0 vs. web 2.0 diskussionen. Me like
Set ved Morten Gade.
Karsten roder lidt med at oprette en wiki hvor forskellige personer ideelt skal bidrage med alskens indhold af god kvalitet. Han har i den forbindelse stillet mig det meget gode spørgsmål: “Hvordan opbygger man løbende engagement fra et community, som ikke bliver belønnet i traditionel forstand?”
Tror klart det er noget af det vigtigste i disse web 2.0 tider, for et er jo selve teknikken som let kan kopieres – noget helt andet er engagementet, indholdet og kvaliteten brugerne bidrager med og selve følelsen af fællesskab som gennemsyrer det hele. Seth Godin har bl.a. spået at dette; at kunne skabe og vedligeholde et online fællesskaber er et af fremtidens jobs. Han har ydermere nogle ret gode pointer i forhold til at gøre en ide viral, altså sådan i markedsføringsøjemed hvor man får skabt noget som brugerne har lyst til at dele med andre – og tror egentlig at flere af disse pointer kan overføres til communities hvor det virale aspekt også er essentielt.
Hmm, jeg spekulerer over om ikke det med at oprette fællesskaber på nettet grundlæggende er det samme som at oprette fællesskaber i den “virkelige” verden. Selvfølgelig er det en anden ramme som til dels er sat af teknologien og den måde vi kommunikerer via den – men det engagerede fællesskab skabes vel på samme måde som hvis det havde været i sportsklubben, skoleklassen, kontoret etc.? Og her handler det vel om 1) man identificerer sig med de andre og føler sig som en del af fællesskabet. 2) man føler at man har noget at bidrage med – og at man har mulighed for at bidrage, og 3) man får noget igen ved at bidrage – ros, anerkendelse, skulderklap, oplevelser osv. osv.
Faldt i snak med en fyr fra Jylland for et stykke tid siden. Familien stod og skulle flytte og deres 11-12 årige knægt skulle starte i en ny klasse. Det var han selvfølgelig lidt spændt i forhold til. Men, det imponerende var at knægten da lige havde været inde på Arto og havde snakket med nogle af dem han skulle til at gå i klasse med. Det var forekommet ham helt naturligt at gøre det, og jeg kan ikke lade være med at tænke på at han tilhører Generation Connected.
Lidt i samme boldgade med hensyn til hvordan vi er forbundet og hvor lidt betydning de geografiske afstande har, er Karsten beskrivelse af hvordan han deltog i bryllup i Las Vegas siddende i Danmark. Der var simpelthen direkte streaming af video-signal mv. så gæster over hele verden kunne tage del i begivenheden. Måske har de endnu ikke de store muligheder for at interagere, da det nok mere minder om en live tv-udsendelse – men jeg er nu sikker på at der kommer flere og flere muligheder for at agere den anden vej – og for at “tv-seerne” kan interagerer med hinanden. Læste faktisk fornyligt at Microsoft arbejdede på noget i den henseende omkring at gøre TV til en social begivenhed (men kan selvfølgelig ikke huske hvor jeg stødte på det).
Artikel i Computerworld omkring forsøg på at måle den økonomiske effekt af web 2.0 software i forskellige virksomheder. Der er åbenbart en stor interesse i at gøre dette, men i realiteten viser det sig at være ganske vanskeligt at vurdere effekten af investeringen.
Notabene har lavet en ret klassisk tekst med titlen “Kan din blog betale sig?“. Fokuserer meget på markedsføringsværdien af blogging og ikke så meget på vidensdeling, relationsopbygning og dets lige. Og, hvordan er det lige man måler effekten af disse elementer? Diskussionen har kørt lidt på Connecta omkring begrebet Social Kapital.
Artiklen i Computerworld kigger også lidt på hvordan virksomhederne vurderer effekten af de forskellige teknologier. RSS og Instant Messaging lader til at være topscorer, mens blogs ligger nede i bunden (dog har 60% oplevet et udbytte, såe…).
En interessant overvejelser er hvilke kombinationer af web 2.0 teknologier, der vil give størst effekt? Og, hvilken form for effekt? Og, mht. at måle effekten af vidensdeling så er det vel også en tanke, at denne effekt vil vokse eksponentielt jo mere viden der bliver delt? Og, hvordan kommer man så over den magiske grænse, hvor tilpas nok viden er delt til at medarbejderne kan se værdien og gider benytte teknologien – og dele endnu mere selv?
Lidt stille på bloggen her for øjeblikket. Skyldes en presserende opgave jeg har for Capacent Innovation hvor jeg udformer en projektansøgning til et EU program. Der er deadline i næste uge, hence the lack of activity.
Jeg håber snart at kunne få bloggen op på højere aktivitetsniveau. Vil dog nok begynde at lave flere mindre indlæg med f.eks. interessante links, billeder etc. Det tager jo lidt mere tid at skrive de tekstrige indlæg og tid er til tider en mangelfuld ressource. Derudover har jeg lidt planer om at skulle lege noget mere med Flickr og billeder generelt så derfor en forventning om lidt flere visuelle indlæg. Hmm, men skal ikke forstås sådan at de mere omfattende indlæg forsvinder; der kommer måske bare lidt længere i mellem dem.
Går også i overvejelser om at skifte tema, da jeg efterhånden er ved at være en lille smule træt af det nuværende. Bl.a. synes jeg sidebredden er lidt for lille. Umiddelbart er det let at skifte wordpress tema men jeg forventer problemer, så vi får lige se hvornår det bliver (skal jo også have fundet et at skifte til
).
Jeg har i en periode forsøgt at løse et problem på bloggen omkring trackback og pings. Uden held. I den forbindelse deaktiverede jeg nogle indstillinger så man kunne skrive anonyme kommentarer. Det gør ikke mig noget at de er anonyme, men nu har jeg så fået én og problemet med den er at man ikke kan klikke i “recent comments” i sidebaren for at komme til det indlæg den tilhører. Ikke optimalt så jeg har fjernet muligheden for anonyme kommentarer – hvis du virkelig vil være anonym så skriv et andet navn eller noget… Nuvel, det indlæg som den anonyme kommentar tilhører er her: “Paradigmeskift“.
Ok, “shift happens” kan ikke oversættes fornuftigt til dansk. Skift sker. Tjae. Vel det nærmeste man kan komme? Eller måske forandringer sker? Men det gør de vel altid? For alternativet til ingen forandring er vel at tingene er statiske – og sådan er verden jo bare ikke skruet sammen (om end den overordnet er energineutral).
Forandringerne som pointeres i videoen er næsten uforståelige. Det er så stort, det går så hurtigt. Jeg spekulerer dog på hvordan en lignende video ville se ud hvis man f.eks. lavede den over årrækken 1960-1975? Andre forandringer men vel nogle der påvirkede folk dengang lige så meget som de nuværende forandringer påvirker os? Og, vel nogle der virkede akkurat lige så uforståelige som disse virker på os? Er forandringerne blevet flere? Og er de blevet “større” forstået på den måde at de ændrer vores liv mere markant end tidligere?
Videoen oprindelig set ved Trine-Maria
Blogs er det nye CV. Og, er vel sagtens i kombination med billeddeling, Linkedin og alle de andre sociale tjenester, et udtryk for personlig branding. Jeg spekulerer dog lidt over om ikke det bliver lidt for fragmenteret? Om ikke al informationen bliver fordelt over for mange tjenester? Hvis jeg skal læse om dig skal jeg besøge din webside, hvis jeg skal se dit netværk skal jeg besøge Linkedin, hvis jeg skal se dine billeder, videoer og lignende, skal jeg besøge Flickr, 23, Youtube eller andet. Burde der ikke være en smartere måde at præsentere al den data samlet ét sted?
Og, når vi snakker personlig branding og blog som CV, kan jeg ikke lade være med at spekulere over mængden af information. Tidligere var det jo en kunst at kunne holde CV på 1-2 sider maks. Nu har du blogs som i tekst-indhold nærmer sig roman størrelse… Giver det samme overblik? Hmm, ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk at blog-rammen giver et mere nuanceret og personligt billede af personen, fremfor CV’et som jo praktisk bliver kvalt på grund af den faste skabelon opbygning med arbejde, uddannelse, kompetencer etc.
Havde fornøjelsen af endnu en gang at deltage i et Sunrise Seminar ved Connecta. Denne gang var Connecta folkene dog ikke så meget på banen, i stedet var det folk fra 23 som fortalte om billeddeling og dets lige.
Ganske interessant at se eksempler på hvordan virksomheder bruger billeddeling både internt men især også eksternt. Især blev jeg grebet af et eksempel hvor en kommune i England meget aktivt bruger billeddeling til at gå i dialog med borgerne. Her var der simpelthen mulighed for at smide billeder op af ting som kommunen skulle tage sig af, det være sig huller i vejen, skrald på gaden, skilte der mangler, er i stykker eller noget helt andet. Borgerne bidrager på den måde med info og er aktive i at tage det første skridt til at gøre byen til et bedre sted at være. Og, de kan yderligere se at der bliver reageret på det (og at det ikke tager så lang tid som man måske skulle tro) – altså får de et personligt forhold til kommunen/byen og bliver aktive deltagere i stedet for passive observatører og brugere. Man kan forestille sig at dette afstedkommer at de er endnu mere aktive i forhold til at ryde op, feje for egen dør og lignende. Genialt!
Faldt lige over en dansk blog af Brian Frænde, hvor han gennemgår forskellige ideudviklingsteknikker. Let forståeligt og godt forklaret.
Han har indtil videre skrevet om Brainstorm, Negativ Brainstorm, Idea Circle og Mindmapping. Altså de gode, gamle kendinge (måske med undtagelse af Idea Circle). Hvis du ikke kender disse så prøv lige at tjekke dem og bliv inspireret
Spændende 5 siders artikel fra National Geographic omkring swarm theory. Som igen handler om kollektiv intelligens, emergens, wisdom of crowds og alle de andre ting som jeg godt kunne tænke mig at snart at skrive et par indlæg om.
Artiklen fokuserer på forskningen omkring sværme og intelligens i naturen. Altså bier, myrer, rensdyr og lignende. Og, hvordan de er “dumme” enkeltvis men meget kloge som grupper.
Jeg tumler lidt med et problem her på bloggen, og tænkte at jeg lige ville poste det i tilfælde af at der skulle komme en læser forbi som sad med løsningen?
Problemet er mine pings til mig selv. Altså når jeg skriver et nyt indlæg og linker til et af mine ældre indlæg. Så skal der gerne komme en ping som en kommentar til det indlæg. Det gør der bare ikke! Og, det irriterer mig lidt, da jeg synes det går en del ud over strukturen = vil gerne binde indlæggene sammen, sådan at hvis man læser et ældre indlæg kan se, at jeg har kommenteret det/lavet opdatering eller lignende.
Trackbacks og pings eksternt, altså til andre blogs fungerer upåklageligt… Og det har ikke noget at gøre med at jeg ikke har sat kryds i boksen “allow pings”….
‘If you are always on what are you. You’re server. Do you want to be a server?’
Det rammende citat kommer fra Financiel Times og jeg kan ikke undgå at tænke på Robert Scoble og hans 600 feeds om dagen. Og, der er vel også noget simple living og infoafhængighed over det.
Oprindeligt så jeg citatet hos webloggen for Instituttet for Fremtidsforsknings i et indlæg med titlen “Fremtidens Kedsomhed“. Interessant at gøre sig tanker om hvorledes kedsomhed ændrer sig, des mere vi er “på”. Typisk er kedsomhed et ret negativt ladet begreb, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Goethe og hans gøren-ingenting. Måske kan man tale om en mere proaktiv kedsomhed og en mere passiv, værdiløs kedsomhed?
Skrev for ikke så længe siden et indlæg omkring RSS, hvor jeg bl.a. linkede til en guide af Kim Elmose. Han har nu begået en ny en af slagsens, denne gang en introduktion til brugen af WordPress. Så hvis du ønsker at komme i gang med at lege med det, ja, så er der ingen undskyldning længere!
Dog, har han ikke noget omkring hvordan man klarer selve installationen – men al den info kan du finde på den danske WordPress side.
De rammer vi spiller og imod og som vi agerer indenfor, er afgørende hvad enten vi snakker coaching, ideudvikling, innovation eller alle de andre ting jeg godt kan lide at skrive om. Det handler om at iscenesætte det optimalt og at sørge for at alle kender spillereglerne.
Coaching er et klart eksempel, for selvom man kan stille coachende spørgsmål i helt almindelige sitituationer, bliver det let til en lidt mærkelig samtale - alternativet er at aftale at nu er der tale om en coaching seance som vil tage den næste time – herefter kan man hver især indtage rollerne og agere indenfor den ramme der handler om at den ene stiller åbne spørgsmål og den anden besvarer dem. Ligeledes med ideudvikling som typisk involverer diverse teknikker. Det er ikke bare noget man hiver ind i sin dagligdags samtale. I stedet er det noget man iscenesætter og hvor de fælles spilleregler er, at nu ideudvikler vi og bruger X teknikker. Der må ikke kritiseres og alle ideer er lige gode osv.
Én vigtig grund til iscenesættelsen er vel at vi ellers bare falder ind i vores sædvanlige dialog og med de vante roller. Ved netop at aftale nogle andre rammer, bliver vi i stand til at tænke og agere anderledes. Et klassisk eksempel på iscenesættelse som især fokuserer på den måde vi tænker på, er de Bonos “Six thinking hats”, hvor forskellige hatte repræsenterer forskellige perspektiver. Denne struktur virker måske lidt mystisk, men den er særdeles effektiv til at løsne op for ellers fastlåste situationer.
Spørgsmålet er vel hvordan man får iscenesat bedst muligt? Hvordan skaber man de optimale rammer? Tjae, vil ikke skrive stolpe og og stolpe ned, men en vigtig huskeregel er at alle er indforstået med hvordan rammerne ser ud. Bare der er én der ikke spiller med på legen, ja, så kan det ødelægge hele processen.
Et andet interessant spørgsmål er hvilke rammer social software, weblogs, wikis og lignende, skaber i en organisation? Hvad er effekten af det virtuelle rum, der bliver lavet? Og, hvordan iscenesættes dette bedst muligt?
Render efterhånden ind i flere og flere som ikke er helt afklarede omkring hvad RSS-feeds er og hvad de kan bruges til. Vil derfor lige give en kort intro til det.
Generelt er RSS er en simpel ting med stor betydning. Den afgørende forskel er at hvor man før skulle besøge alsken websider for at se om de var opdaterede, kan man nu i stedet abonnere så man får nyt når der er nyt. Det sparer tid og det søger for at holde én opdateret. Hver weblog (og mange andre sider) har RSS-”feed” tilknyttet og gør det derved muligt at abonnere på nyt. F.eks. kan man abonnere på nyheder fra TV2, DR, Computerworld og lignende. Så i stedet for at tjekke disse sider for at se hvad der er sket, får jeg en samlet oversigt ét sted.
Hvis dette symbol står på en side betyder det at man har mulighed for at bruge RSS.
For at bruge RSS er det nødvendigt med at program der kan modtage “feeds”. Dette kan f.eks. være Netvibes, Bloglines, Google Reader eller andre. De er gratis at bruge og det er bare at tilmelde sig.
For mere information:
Dansk guide om hvordan man bruger RSS med Google Reader (kræver adobe acrobat).
Video (på engelsk) som forklarer RSS på en overskuelig måde (set ved Connecta)

Som lidt efterskrift til alt ovenstående må jeg vel indrømme, at jeg ikke synes RSS er specielt brugervenligt. Altså hele konceptet med at man skal copy-paste links over til et andet sted fungerer bare ikke optimalt. Og slet ikke når nu man skal gøre det flere gange hvis man f.eks. også vil abonnere på kommentarer og lignende. Men det er selvfølgelig inde i en udvikling og jeg tror funktionaliteten og brugen af dem vil ændre sig en del i løbet af bare et års tid.
Jeg kan også se en problematik i at RSS bliver det nye “e-mail” helvede… altså hvor man efterhånden får tilmeldt sig så mange forskellige steder, at man begynder at drukne i antallet af feeds og nyheder. Der kommer nok nogle smarte sorterings og søge-mekanismer til dette, så man bedre kan trække information ud.
Mine få overvejelser bør dog ikke afholde dig fra at komme i gang med at bruge det. Bare klø på!