Archive for the ‘citater’ Category

Du er en server

Monday, July 16th, 2007

 ‘If you are always on what are you. You’re server. Do you want to be a server?’

Det rammende citat kommer fra Financiel Times og jeg kan ikke undgå at tænke på Robert Scoble og hans 600 feeds om dagen. Og, der er vel også noget simple living og infoafhængighed over det.

Oprindeligt så jeg citatet hos webloggen for Instituttet for Fremtidsforsknings i et indlæg med titlen “Fremtidens Kedsomhed“. Interessant at gøre sig tanker om hvorledes kedsomhed ændrer sig, des mere vi er “på”. Typisk er kedsomhed et ret negativt ladet begreb, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Goethe og hans gøren-ingenting. Måske kan man tale om en mere proaktiv kedsomhed og en mere passiv, værdiløs kedsomhed?

Barberet kreativitet

Monday, July 9th, 2007

Mine bedste ideer får jeg som regel under morgenbarberingen. Jeg konkluderer heraf, at folk med skæg ikke har mange ideer”.
Dennis Gabor

Måske et lettere mandschauvinistisk citat? Personligt får jeg ikke mange barberings-ideer. Jeg er nok mere typen der får brusebadsideer. Hvad med dig? Nogle typiske steder du får dine ideer?

Populært snakker man om de 3 B’er som er de steder folk typisk nævner når de skal fortælle hvor deres ideer kommer. Henholdsvis Bath, Bed & Bus. Kendetegnende for de tre områder er at det er steder hvor man er afslappet, hvor man ikke arbejder, hvor man har tid til overs til at tænke. Egentlig passer barbering okay ind, bortset fra at man vel normalt er lidt for koncentreret omkring det (eller burde være det) til at kunne tænke på alt muligt andet.

Ps. Som et kuriosum kan jeg fortælle at mænds skæg vokser hurtigere hvis de tænker meget på sex! (skyldes øget testoteron).

Modtagelig for ideer?

Wednesday, June 27th, 2007

Har du nogensinde tænkt over, hvem tilfældighederne egentlig sker for? Heldet tilsmiler kun det beredte sind“. Eller slet og ret “Luck favours the prepared mind” som citatet plejer at lyde. Stammer fra Louis Pasteur, berømt fransk biolog fra det forrige århundrede (kendt for bl.a. pasteuriseringen).

Og, han har helt ret. Heldet tilsmiler den der opsøger det. Eller måske snarere den der forstår at fortolke tilfældighederne og forstår at anvende dem til noget fornuftigt. For eksempel er der den klassiske anekdote med Archimedes der sidder i badekarret og får ideen til hvordan han kan bruge vand til at måle rumfanget på en kongekrone. Han springer op og løber nøgen ned af gaden, råbende Heureka (græsk for “jeg har fundet det”). Men der er jo frygtelig mange andre som også har siddet i badekar og som ikke har spottet at vandet stiger når man hopper i. Eller de har sikkert opdaget det, men de har ikke forstået hvad det kan anvendes til. Archimedes var netop beredt fordi han søgte efter en løsning på et problem (og samtidig havde en vis forståelse for fysik, rumfang mv.) Et andet eksempel er opfindelsen af penicillin som efter sigende kom fordi Alexander Flemming var et frygteligt rodehoved og ikke fik gjort så grundigt rent i sit laboritorium. En dag bemærker han petrisskåle med mug – men også at nogle af dem ikke havde fået mug. Og, vupti, penicillin. Måske en logisk slutning ud fra iagttagelserne – men bestemt ikke én vi alle ville have gjort.

It is the surprise, the departure from the expected, that creates the fruitful accident; and there are no surprises without expectations,
nor expectations without knowledge.
Herbert A. Simon

Udover den viden vi sidder inde med og de problemer vi arbejder på, så er der også noget grundlæggende omkring hvordan vi forholder os til verden. Ser vi muligheder eller umuligheder? Er glassene altid næsten tomme eller næsten fulde? Tør vi tænke anderledes eller er vi fastholdt i vanens magt? Hvilke forventninger har vi?

Du ser dig omkring og spørger: Hvorfor? Men jeg drømmer om det, der ikke er til, og siger: Hvorfor ikke?
George Bernard Shaw i Back to Methuselab.

Og, som et lille PS siges det om Louis Pasteur (i Bill Bryson “A short history of nearly everything”) at han blev så optaget af mikrobiologi at han ved hvert måltid kritisk studerede retterne foran ham med et forstørrelsesglas. En vane der efter sigende ikke skaffede ham mange middagsinvitationer. Så måske man kan arbejde for meget på at være beredt!

Den sjældne ide

Thursday, June 14th, 2007

Lige et citat fra bogen “A short history of nearly everything” af Bill Bryson (citat side 123), som jeg læser lidt i for øjeblikket.

When the poet Paul Valéry once asked Einstein if he kept a notebook to record his ideas, Einstein looked at him with mild but genuine surprise. “Oh, that’s not necessary,” he replied. “It’s so seldom I have one.”

Jeg ved ikke hvor mange ideer Einstein fik. Men dem han fik var i hvert fald af den rigtig gode slags :-)

Ideer og memer

Tuesday, June 12th, 2007

“Ideer afføder ideer og bidrager til at udvikle nye ideer. De interagerer med hinanden og med andre bevidsthedsmæssige kræfter i den samme hjerne, i nabohjerner og – takket være den globale kommunikation – også i fremmede hjerner langt borte. Og de interagerer også med de ydre omgivelser om samlet at give anledning til et enormt skridt fremad i evolutionen – langt mere vidtgående end noget andet, der hidtil er sket på den evolutionære scene, inklusive den levende celles opståen” Douglas R. Hofstadter

Drivkraften i samfundets udvikling er kreativitet.  Noget af en påstand måske, men der er noget om snakken. Richard Dawkins har i sin bog “The Selfish Gene” fra 1976 opfundet begrebet memer, som kendetegner kulturelle og sociale ideer og retninger. Her trækker han analogien mellem biologiens gener til enheder af kulturel information – memer.   I evolutionen er det de bedst egnede der overlever og som lever videre, formerer og muterer sig og på den måde udvikles racerne. Det samme gør sig gældende for kulturelle ideer, talemåder, ordsprog, musik, religion etc. Disse bliver kommunikeret, forandret, kommunikeret igen og så videre, indtil der fremstår trends som slår bredt igennem og overlever gennem længere tid. Altså en sammenligning mellem det at være kreativ og få en ide, til mekanismerne i den biologiske evolution, og derfor en argumentation for at kreativiteten er drivkraften i samfundets udvikling.

En interessant overvejelse er hvorledes kulturel information eller memer, udveksles og udvikler sig med global information og med social software. Den gemmer vi til en anden god gang.

Gylden Regel: Keep It Simple Stupid

Thursday, April 19th, 2007

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om reglen “Show it, don’t tell it”. En anden universel regel finder vi i de viise ord KISS, eller “Keep It Simple Stupid!”

Jeg tror egentlig det altid er godt at holde sig KISS for øje, da vi alle har en tendens til at komplicere ting unødigt. Især når man skal forklare noget mundtligt eller skriftligt kan det gå helt galt, og vi kan bruge alskens fine ord når tingene i bund og grund tit er ret simple. I virkeligheden er hjernen ikke specielt god til at håndtere særligt mange ting ad gangen; 7 elementer er vist det maksimale en normal person kan overskue på én gang. Eller hvad med det faktum at hjernen er ret dårlig til at håndtering skriftlig og mundtlig kommunikation på én gang, det var der vist nogle powerpoint nørder der kunne lære lidt af.

KISS, eller som Hemingway sagde det (advise to young writer):
The more bloody good stuff you cut out the more bloody good your novel will be
Arthur Koestler: Act of Creation p 339.

Vind med de Klogeste Kunder

Friday, January 12th, 2007

"The innovation game itself is changing dramatically. You no longer win by having the smartest engineers and scientists; you win by having the smartest customers."

Citat fra Innovationstools nyhedsbrev af Patricia Seybold forfatter til bogen "Outside Innovation" (hvor citatet er snuppet fra). Se mere af hende på hendes weblog.

At man vinder ved at have de klogeste kunder. Egentlig meget sigende og aktuelt. Men måske vinder man ved at gøre kunderne kloge? Ved at give dem læring, viden og muligheder for at udforske? Eller måske vinder man ved at have kommunikationen, samarbejdet og den tætte kontakt til dem?

Og måske er det egentlig ikke nok at de er "kloge". Måske er det i virkeligheden vigtigere at de er aktive og kreative? 

Et nyt mindset?

Sunday, January 7th, 2007

Hvis jeg nu vil vælge et nyt sted, en restaurant eller en bar, og overvejer, hvor den skal ligge, har jeg forskellige steder at vælge imellem. Men jeg er nødt til at vælge ét sted, og hvordan gør jeg så det?”

       Jeg tænkte mig lidt om. “Man må vel lave nogle økonomiske beregninger. Man tager et sted og kigger på husleje, lån, månedlige afdrag, hvor mange gæster, stedet kan have, omsætning, pris per kunde, hvor mange kunder, der kommer, og så kan man vurdere udgifter i forhold til indtægter – eller noget i den retning.”

      “Det er netop, fordi de fleste gør det på den måde, at det går galt,” sagde min onkel og lo. “Nu skal du høre, hvordan jeg gør. Hvis jeg synes, at et sted virker godt, stiller jeg mig op foran dette sted tre-fire timer om dagen i mange dage, mens jeg bare kigger på ansigterne hos de mennesker, der går forbi. Uden at tænke på noget som helst, og uden at lave en eneste beregning, ser jeg bare, hvilke mennesker der går forbi på den gade, og jeg ser på deres ansigter. Det tager i hvert fald en uge. Nogle gange tager det længere tid, men lige pludselig ser jeg det hele tydeligt, ligesom når tågen letter. Jeg forstår stedet, og jeg forstår, hvad stedet vil. Og hvis stedet vil noget andet end mig, så er sagen afsluttet. Så tager jeg et andet sted hen og gentager processen. Men hvis der er lighedspunkter og fællestræk mellem det, som stedet vil, og det, som jeg vil, så har jeg fat i succesens lange hale, og så gælder det bare om at holde fast og ikke give slip. Men for at få fat i den lange hale, er jeg nødt til at opføre mig som en idiot og stå ude i både regn og slud og kigge på folks ansigter. Bagefter kan man jo altid prøve at regne på det. Men jeg er et temmelig realistisk menneske, og jeg stoler faktisk kun på det, jeg har set med mine egne øjne. Logik, bedreviden, matematik eller alle mulige ismer og teorier er kun for folk, der ikke kan se med deres egne øjne. Og de fleste mennesker her i verden kan faktisk ikke se med deres egne øjne. Jeg forstår det ikke, for hvis bare man vil, så er det noget, enhver kan finde ud af.” Haruki Murakami, Trækopfuglens Krønike, 2001. (oprindeligt set i bogen “selvledelse – selvet på arbejde” af Flemming Andersen, Psykologisk Forlag 2006).

Den lader vi vist lige stå lidt…

Okay, så kommer det: ovenstående “metode” trækker paralleller til Krishnamurti’s måde at iagttage på (se tidligere indlæg her); det trækker paralleller til coaching, til at være lyttende og ikke dømmende, til at se og opfatte helheder i stedet for at bryde ned og reducere. Jeg ser det som slags ny mindset, der stiller sig som et alternativ til den vestlige (og velsagtens globale), rationelle tankegang. Jeg ser det også som svaret på brugerdreven innovation og især på det jeg har valgt at kalde empatisk produktudvikling.

Man kan også trække paralleller til noget så nyt som presencing og U-teori, som Karl-Otto Scharmer de senere år har udviklet. Især i forhold til hans begreber omkring “suspending”, hvor man ophæver tidligere antagelser og paradigmer, og i forhold til som sagt “presencing”, som især handler om at man sanser fremtiden og udvikler en art meditativ, sansende helhedsforståelse af fremtiden der kommer én i møde.

Tænkning, læsning og kreative processer

Saturday, January 6th, 2007

"Læsning udstyrer kun sindet med viden; det er tænkning som gør det vi læser til vores"
John Locke, filosof

Citatet af Locke har altid tiltalt mig, måske fordi det bare er elementært rigtigt? Måske fordi jeg læser mange bøger, og netop forsøger at bruge tiden til at tænke over dem? Det dur netop ikke bare at læse tankeløst med udenadslære for øje, det er kun gennem tænkning, gennem en forholden-sig-til at vi kan anvende det læste og udvikle viden.

En interessant tanke jeg har fået er om den tænkning Locke omtaler, er en kreativ proces? Umiddelbart ville de fleste nok påstå, at det at læse ikke er særligt kreativt. Men hvorfor egentlig ikke? Vi udvikler vores viden, ja, vi skaber ny viden og herigennem er der netop nogle af kendetegnene ved en kreativ proces (det nyskabende). Ifølge min personlige definition på kreativitet er en af de afgørende ting for om man kan tale om en kreativ proces eller ej, at der sker et afgørende og pludseligt brud med det eksisterende. I dette videns-tilfælde er det således afgørende om der sker en pludselig omstrukturering af den eksisterende viden. Hvor stor omstruktureringen skal være skal jeg ikke komme ind på – i princippet er selv den mindste pludselige omstrukturering en kreativ proces.

Ved læsning udstyrer vi kun sindet med viden. Ikke særlig kreativt vel? Det er bare en akkumulation, en byggen oven på, en proces uden nogen form for omstrukturering. Det er således definitionen på en ikke-kreativ proces. Ved tænkning derimod gør vi det vi læser til vores. Vi udvikler hermed vores viden, vi forholder os til det nye og sætter det i forhold til vores eksisterende viden. Måske sker der ingen pludselig omstrukturering. Måske forkaster vi det vi lige har læst fordi vi forstokket holder fast i det vi ved. Ja, måske vidste vi allerede hvad vi læste inden vi læste det. Men, i langt de fleste tilfælde vil vi skabe ny viden, vil vi få nye ideer og tanker – og hermed vi vil have gennemgået en kreativ proces.

Hmm, men måske det er en lidt for stringent opdeling. For i princippet (og ifølge Maturana og Varela) er det vel ikke muligt at læse uden at tænke?

Lytte-visdom

Thursday, November 9th, 2006

"Listening is the oldest and perhaps the most powerful tool of healing.  It is often through the quality of our listening and not the wisdom of our words that we are able to affect the most profound changes in the people around us.  When we listen we offer sanctuary for the homeless parts within the other person. That which has been denied, unloved, devalued by themselves and others. That which is hidden. When you listen generously to people, they can hear the truth in themselves often for the first time."

Hvad lytter du til? Hvordan lytter du?

Citatet er af Rachel Naomi Remen, set i det udmærkede Emerge Newsletter fra Newfield Network. Hvis du interesserer dig for f.eks. coaching, kan jeg anbefale at abonnere på det. Det kommer én gang i måneden, og har tit nogle ganske interessante vinkler (omend det kan blive lidt frelst til tider). Skriv dig op til nyhedsbrevet her

Vanedyr

Monday, November 6th, 2006

Som personer er vi langt henadvejen defineret af vores vaner. Hvordan vi opfører os, reagerer på situationer, hvilke holdninger vi har, hvad vi kan lide, hvad vi ikke kan lide osv. osv. Et eksempel på dette er når en flok personer mødes første gang; næste gang er det næsten 100% sikkert at de sætter sig på samme pladser, medmindre de bevidst forsøger at være vanebrydere og gøre noget nyt. Det kræver energi at ændre vaner, det kræver energi hele tiden at skulle forholde sig til situationer på en ny måde. Hjernen arbejder i mønstre, den opretter automatisk vaner og den sparer herved energi. Jeg har bl.a. oplevet at hjernen presser på for at finde mønstre, når jeg har siddet og spillet kortspil på nettet – i ekstremen griber jeg mig selv i, at sidde på et eller andet plan og spekulere over om der er sammenhæng mellem musikken jeg hører og kortene jeg får. Selvfølgelig ved jeg, at der logisk ikke er nogen sammenhæng – men i mangel af bedre forsøger hjernen alligevel på en eller anden måde at finde sammenhænge.

Man kan forsøge at arbejde med vaner, ændre på dem, indføre "gode" vaner. F.eks. i form af coaching eller Stephen Coveys "7 gode vaner" som skulle gøre dig til en blandt de højtydende = "7 Habits for Highly effective people". Dette er meget populært, men er det nødvendigvis den bedste indgangsvinkel? En modsat holdning har jeg således fundet i Krishnamurtis bog "Ørnens Flugt", hvor han påstår at "Hvis man gør modstand mod en vane, prøver at undertrykke den, kæmpe imod den, går selve den energi, som er nødvendig for at vanen kan forstås, til spilde i kampen og i den kontrol som udøves". Ideen er i følge Krishnamurti ikke at forsøge at kæmpe imod vanen, ikke at forsøge at stille et nyt mål op, men i stedet at iagttage ens vane i nuet, at have 100% opmærksomhed omkring den og derigennem at nå forståelsen og muligheden for at kunne udvikle sig. Og lidt mere fra Krishnamurti: "enhver form for modstand afføder flere konflikter, og tillige at tiden – de mange dage, uger, år det tager – ikke for alvor bringer vanen til ophør; og vi spørger om det er muligt at bringe en vane til ophør uden modstand og uden tid, øjeblikkelig." Og, det er det i følge Krishnamurti – det er ikke nødvendigt at arbejde gennem flere år for at ændre på en vane, ja, det er faktisk direkte omsonst at gøre dette, da den modstand man her har imod vanen, er med til at bibeholde den.

Generthed & Egoisme

Saturday, October 7th, 2006

"Generthed er en mærkelig form for egoisme – en tro på at vores udseende og præstationer er meget vigtig for andre mennesker". André Dubus

& tak til bagsiden af Ingeniøren for at bringe nogle citater der giver stof til eftertanke :-)

Den forventede overraskelse

Thursday, August 10th, 2006

“It is the surprise, the departure from the expected, that creates the fruitful accident; and there are no surprises without expectations, nor expectations without knowledge.”

Det frugtbare uheld, den forventede overraskelse, den nødvendige viden. Lidt i tråd med det berømte Louis Pasteur citat: “Chance favours the prepared mind”. Altså at kreativitet ikke bare er uheld og tilfældigheder, men at det i stedet handler om at være forberedt på ideen, at det handler om at kunne vurdere den for hvad den er – i tråd med mit tidligere indlæg om børns kreativitet og deres manglende viden til at kunne vurdere deres ideer.

Man skal være åben for tilfældet, åben for nye input, være nysgerrig og ikke-dømmende. Ja, man skal ligefrem forvente overraskelsen! Måske lyder dette lidt mærkeligt men når man tænker lidt over det giver det ganske god mening. Ved at forvente overraskelsen holder man jo netop øjnene åbne, man er opmærksom på det nye og er ikke fastlåst i et specifikt perspektiv. Gå til alle opgaver med en forventning om at blive overrasket, og voila – du blir’ det :-)

Ps.
Citatet er af Herbert A. Simon og er set i Lotte Darsøe’s “Innovation in the Making” p. 157 og hun har det igen fra “What we know about the Creative Process”, in R.L.Kuhn (Ed.): “Frontiers in creative and innovative management”, Ballanger Publishing Company, 1986

Kun den viise ved at han intet ved

Tuesday, August 8th, 2006

"Kun den viise ved at han intet ved". Ved ikke helt hvem der har udtalt dette, men har en formodning om at det kunne være Sokrates. Og det er jo et interessant spørgsmål – forskellen mellem viden og visdom? Og værdien af de to ting? Jeg har ikke en klar definition jeg lige kan ryste ud af ærmet, men umiddelbart ser jeg viden som især værende forbundet med fakta. F.eks. når man spiller Trivial Pursuit, når man lærer at lave en SWOT-analyse eller at bruge diverse andre modeller osv. Visdom er noget andet, det er en dybere forståelse for tingenes sammenhæng, det er ikke en model som man fortolker igennem men i stedet ens person og ens erfaring. Visdom kan ikke læses, det er i stedet noget man tilegner sig efterhånden gennem forskellige oplevelser og erfaringer og gennem refleksionen af disse.

At den viise så ved at han intet ved, virker måske ved første øjekast lidt uforståeligt. Men hvis man tænker lidt længere over det, så er det jo ret klart: der findes ikke endegyldige sandheder, verden ser forskellig ud for forskellige mennesker og hvad der er rigtigt for én er måske forkert for en anden. Inden det bliver alt for relativistisk kan vi hive et andet argument på bordet, nemlig det at ingen kan forstå verden i sin helhed, man kan kun opfatte en brøkdel af det der sker omkring én og derfor har man ikke reel indsigt og kan ikke påstå at kende den endegyldige sandhed.

Det slår mig at dette kommer til udtryk i både kreativitet og coaching. Således er en tommelfingerregel i ideudviklingsøvelser at man ikke må kritisere eller vurdere undervejs. Man går netop ud fra at alle ideer er gode og at man ikke ved nok til at kunne vurdere – det er først senere man forsøger at foretage den øvelse. I coaching er tommelfingerregelen at coachen ikke kommer med løsningsforslag og ikke vurderer eller dømmer personen som bliver coachet. Man er netop ikke i stand til fuldt ud at forstå personen og personens dilemmaer, men forsøger i stedet at rykke personens perspektiv ved at stille åbne spørgsmål. Man går således ud fra devisen at "coachen ved at han intet ved".

Bevidstliggørelse II

Sunday, June 25th, 2006

Jævnført mit tidligere indlæg omkring kritik af tilværelsens bevidstliggørelse (her), fandt jeg et citat som meget godt beskriver det med at være bevidst:

"Real freedom is the ability to pause between stimulus and response and in that pause… choose." Rollo May

Og, ja, selvfølgelig er det godt at kunne vælge sin handling, at kunne være bevidst om hvem man er og hvem man vil være. At kunne være vane/mønster-bryder. At have muligheden for at definere sig selv og derigennem at opnå den "ægte" frihed.

Men man kan jo spørge om man er mere sig selv gennem det bevidste valg? For hvad og hvem er det egentlig som er bevidst? Hvad vil det sige at træffe et bevidst valg? Og, hvordan er det forskelligt fra det valg man ellers ville have truffet? Kan man ikke med samme ret sige at man er mest sig selv gennem den spontane ytring?

Efter nærmere overvejelse tror jeg, at jeg har fået en mere nuanceret holdning omkring alt den dersens bevidstliggørelse. Jeg mener stadig, at der er noget problematisk med den, men jeg tror dog også at man gennem bevidst at ændre nogle af sine vaner eller handlemønstre, kan opnå en ny form for ubevidst handlen. Og, at man således kommer tilbage til start, blot nu med andre "ubevidste" vaner og handlemønstre. Og gennem denne cirkelslutning kan man således bevidst og ubevidst arbejde med sig selv og måske opnå den ægte frihed som Rollo May taler om.