Archive for the ‘fremtid’ Category

Wii & Google Street View

Friday, April 17th, 2009

I disse dager hører man at Google er på vejene i Danmark for at tage 1.000-vis af billeder til deres street view. Jeg ved ikke helt hvad praktisk anvendelse det får, men det er klart, at der kommer en masse interessant og tilgængelig data ud af det. F.eks. kan man, som japaneren Ryo Katsuma har gjort, kombinere Google’s billeder med en jogging funktion i Wii. Stadig ret primitivt – men bestemt noget med perspektiver i!


Try to run on the google street view like a jogging game of wii fit from katsuma on Vimeo.

Hat-tip til Springwise. Mere info på tokyo-jogging.com

Digital nærhed

Monday, September 8th, 2008

… he was beginning to sense the rhythms of his friends’ lives in a way he never had before. When one friend got sick with a virulent fever, he could tell by her Twitter updates when she was getting worse and the instant she finally turned the corner. He could see when friends were heading into hellish days at work or when they’d scored a big success…

Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives…

Fra Brave New World of Digital Intimacy, en spændende artikel i New York Times omhandlende digital nærhed og mangel på samme – eksemplificeret især ved Facebook & Twitter. Jeg kan meget godt lide ideen om at alle de små informationer som vi modtager gennem blogs, twitters og Facebook’en tilsammen bliver til noget meget mere. På sin vis forandrer det måden vi er sammen på når vi ses fordi vi jo så allerede ved hvad der er sket i hinandens liv – det vanlige med at høre hvordan det går og hvad der sket siden sidst bliver således irrelevant og vi kan i stedet tale om andre, måske mere spændende ting. Omvendt kan det også give den uheldige effekt, at vi egentlig ikke føler samme behov for at ses, som Caterina Fake, en af skaberne bag Flickr bemærker i artiklen:

At one point I realized I had a friend whose child I had seen, via photos on Flickr, grow from birth to 1 year old,” she said. “I thought, I really should go meet her in person. But it was weird; I also felt that Flickr had satisfied that getting-to-know you satisfaction, so I didn’t feel the urgency.

En sidste interessant ting som jeg lige vil nævne, er at artiklen berører den individuelle effekt, af hele tiden at modtage spørgsmålet omkring hvad ens “status” er – som set i f.eks. Facebook:

a culture of people who know much more about themselves. Many of the avid Twitterers, Flickrers and Facebook users I interviewed described an unexpected side-effect of constant self-disclosure. The act of stopping several times a day to observe what you’re feeling or thinking can become, after weeks and weeks, a sort of philosophical act.

Noget om jeg har behandlet med en noget mere kritisk vinkel i mit indlæg omkring utilsigtede konsekvenser ved dagbøger hvor pointen især er, at vi ikke længere bare er – men hele tiden skal forholde os til at være. Hat-tip til Mind Hacks hvor der er yderligere interessante betragtninger omkring hvad sociologer kan bruge alle disse værktøjer – og data-materiale til. Der nævnes desuden at Google netop har fået et patent, som dækker over at markedsføre til nøglepersoner i netværk – dem med mest indflydelse altså. Et naturligt træk – men hvad skal det dog ikke ende med?

5.000 dage frem på nettet

Wednesday, September 3rd, 2008

YouTube Preview Image

 

Kevin Kelly ser 5.000 dage frem i forhold til nettets udvikling. Især nogle gode pointer i starten, hvor han pointerer at nettet kun er 5.000 dage gammelt (WWW blev udviklet i 1992 af Tim Berners Lee – men først reelt udbredt i 1995) og at vi overhovedet ikke er overrasket over alle de muligheder, der er kommet til. Forandringen, udviklingen, er overvældende – men vi opdager det bare ikke fordi vi står midt i det.

Én ting som Wikipedia er nok et af de bedste eksempler: Prøv at forestil dig at en person i 2001 pitcher ideen til dig om på 6 år at skabe verdens største leksikon på nettet – og alt skal ske med frivilligt arbejde og ved at alle kan gå ind og skrive og rette i artikler. Manden ville jo være lige til galeanstalten – men ikke desto mindre er det jo hvad der er sket. Som Kelly siger så er det “impossible in theory – possible in practice” og vi skal blive bedre til at tro på det umulige, hvis vi skal gøre os noget håb om at forudse hvor vi kommer hen i løbet af de næste 5.000 dage!

Hovedessensen i hans vision om fremtiden er at alt bliver forbundet til et net – og at vi derfor kan tale om én maskine – den mest pålidelige maskine der nogensinde er lavet. Hvor alt er en del af webbet, en del af én maskine – hvor alt hænger sammen og er forbundet. I den forbindelse synes jeg der er lidt gode paralleller til Mac Funamizu’s vision over fremtidens søgemaskine. Ellers synes jeg hans tanke om at det er “en maskine” er meget god – men det med at skulle tro på det umulige gør sig måske ikke så gældende i forhold til at alt vil blive forbundet til internettet…

Vision over fremtidens “søgemaskine”

Thursday, August 21st, 2008
By Mac Funamizu

By Mac Funamizu

Jeg er blevet meget inspireret af Mac Funamizu’s blog-indlæg, hvor han tænker tanker over fremtidens måde at søge information på. Han forestiller sig en art gennemsigtig skærm (som set på billedet) hvorigennem alskens oplysninger kan komme op afhængig af hvad man kigger på. Det være sig: ernæringsinfo ved madvarer, vejrudsigt når man kigger på skyerne, hvordan steder har set ud historisk set, ordbogsopslag, vejviser og så videre, og så videre.

Teknologien er som jeg ser det næsten tilgængelig. Som han siger: This is what I wish the internet search will be able to do with a mobile device in the NEAR future. Touch screen, built in camera, scanner, WiFi, google map (hopefully google earth), google search, image search… all in one device.”

Det største problem, som jeg ser det, er billedgenkendelse, hvor softwaren skal forstå, hvad det er den ser. Og så det, at den skal vide hvilken information, det er du ønsker at få. Måske det skal være noget med talegenkendelse, så man bare peger den gennemsigtige skærm på et objekt – for eksempel en tekst og siger “oversæt til tysk” etc.

By Mac Funamizu

By Mac Funamizu

45 millioner views on Youtube

Wednesday, July 23rd, 2008

Via Seth Godin opdager jeg Fred, en 14-årig dreng, som laver nogle ret irriterende videoer på Youtube (min personlige vurdering. Men se bl.a. nedestående som er set over 5 millioner gange…)

“Fred: A 6-year-old with anger management issues and an alcoholic mom who’s not supposed to be using her video camera to post videos.”

Lidt mere kan læses på Blogscoped , hos Scoble og i LA Times. Alt i alt viser det sig at knægten har over 45 millioner views på Youtube (sikkert flere nu, da optællingen er lidt gammel). Snak lige om at være et hit. Med cirka 250.000 som aktivt følger hans  kanal er hver ny video et automatisk hit.

På sin vis endnu engang et eksempel på, at hvis man skal have succes på Youtube, så skal man sigte efter laveste fællesnævner. Og så alligevel – for knægten lader til at have et niche publikum, som består af jævnaldrende – og det er jo en markedsværdi der vil noget. Han er dog også sponsoreret af Zipit som er hoppet med på vognen efter at han er blevet en succes.

Og lidt perspektiv på det hele: 14-årig knægt, 100$ kamera og et større publikum end de største danske biografsuccesser….!

YouTube Preview Image

Sitcoms, gin & fri-tid

Sunday, May 4th, 2008

Jeg kom til at tænke på William Hogarth’s gravering “Gin Lane” (1751), da jeg så nedestående 16 minutters video med Clay Shirky (forfatter til bogen “Here Comes Everybody: The power of organizing without organizations” som udkom fornylig). I videon lufter han ideen om at gin var midlet der blev brugt socialt til at tackle omvæltning under den industrielle revolution. Han trækker derefter en parallel til den omvæltning, der har stået på siden 1945, hvor de fleste pludselig har fået store mængder af fritid – som de ikke har vidst hvad de skulle bruge på. I stedet for at dulme panikken i gin, hedder den moderne løsning sitcoms, soap operas og dets lige.

Clay’s løse regnestykke er således at Wikipedia (alt inklusiv) har taget rundt regnet 100 millioner timer at bygge. Og at der bliver set 1 milliard timers tv årligt i USA – altså at der er et “kognitivt overskud” som kan bruges til at kreere 10 wikipedia projekter årligt. I det hele taget er hans pointe at vi som samfund har uendelig meget tid at trække på (ved at skrue ned for tv-kigning), og at dette også automatisk vil ske i og med at den ny generation af forbrugere vil gå fra at være passive modtagere til aktive deltagere, som kræver et niveau af interaktion med det givne medie.

At han har én pointe i forhold til det overskud, som vi som samfund i princippet kan trække på hvis folk lader være med at se så meget tv, er jeg ikke i tvivl om. Hjemlige tal for Danmark (slide 5) viser således at vi i 2006 i gennemsnit har set 17,5 times TV per uge. Altså 910 timer årligt eller cirka 38 døgn. Hvis vi ganger med en befolkning på 6 millioner vil det altså sige at vi i DK sammenlagt har brugt omkring 227,5 millioner døgn på tv bare i 2006. Flot, ikke?

Altså 2 danske projekter af wikipedia størrelse, hvis vi nu valgte at bruge tiden på det i stedet. Er selvfølgelig ikke realistisk og regnestykkerne bliver let lidt søgte når man bare ganger op på den måde. Der er dog klart noget at komme efter – og også noget som er særdeles relevant i forhold til hvordan tv-mediet og andre medier ændrer sig og hvordan der kommer flere og flere eksempler på “participation architecture”, hvor vi går fra at være passive forbrugere til mere aktive.

Dog, hele tendensen med at bruge sin fri-tid mere aktivt på at skabe noget, er nok også en del af tidens ånd, som jeg tidligere har nævnt med et citat af Bo Green Jensen ved Weekendavisen:

“Det er sejt at have travlt på en konstruktiv måde.”

Og denne tidens trend har selvfølgelig også sine konsekvenser. Og måske bliver tv-kigning, sitcoms og gin, bare afløst af noget andet.

Videon oprindeligt set ved Trine-Maria

Moderne Lykke

Tuesday, April 29th, 2008

balloon

Jeg har tidligere omtalt lykkeforskeren Daniel Gilbert i mit indlæg “To be or not to be – happy“. Her linker jeg til en spændende TED-talk, hvor han fortæller om hans forskning, som især har fokus på hvor dårlige vi er til at forudsige hvordan noget vil påvirke os. For eksempel det, at vi tror noget negativt vil gøre os væsentligt mere ulykkelige end det egentlig gør. Eller det, at vi tror at noget positivt, som at vinde i Lotto vil gøre os meget mere lykkelige end det i realiteten gør. Gilbert’s forskning viser således at næsten en hvilken som helst påvirkning ikke har nogen indflydelse på dit lykkeniveau efter tre måneder.

I et interview i New York Times kan man læse mere om Daniel Gilbert og hans personlige forhold til lykke. Han fortæller bl.a. at den bedste indikator for et højt lykkeniveau er hvis personen har mange personlige relationer og bruger megen tid med venner og familie.

“We know that the best predictor of human happiness is human relationships
and the amount of time that people spend with family and friends.”

Det får mig til at spekulere på hvordan lykkeniveauerne vil ændre sig, når måden vi har relationer og er sammen på, ændrer sig? Gør de sociale teknologier ikke netop at vi er i stand til at have flere relationer? Måske ikke de tætte af slagsen men snarere mange flere perifiere. For eksempel kan du, hvis du er på min Facebook venne-liste, blive informeret om at jeg er i Skagen for øjeblikket. Teknologien gør altså, at næsten alle mine venner & bekendte ved at jeg er i Skagen, og hvis tilfældet er, at nogle af dem også er her, har vi en ideel mulighed for at mødes. Teknologien gør på den måde, at det er lettere at vedligeholde de fjerne relationer & at det er lettere at formidle information f.eks. om hvor man er, hvad man laver, hvordan man har det, om man har lyst til at mødes etc.

Vil disse sociale teknologier weblogs, Facebook, Twitter osv. gennem at give os flere muligheder for at opbygge og vedligeholde relationer, gøre os mere lykkelige generelt set?

Creative Commons License photo credit: WMFerrer 

Old Gamers

Thursday, March 13th, 2008

oldgamers1.jpg

Synes det er et ganske godt billede (spottet ved Design Crush). Får mig til at tænke på nyheden om at ældre på plejehjem i USA mødes omkring Nintendo Wii for at bowle, spille tennis eller andet. Får mig også til at tænke på den gamle dame jeg boede til leje ved i Hellerup for en del år siden. Hun blev 84 mens jeg boede der, og så skulle jeg da lige hjælpe hende med at købe ny pc, da hun synes den hun havde var lidt langsom…!

Lidt  i samme boldgade er mit indlæg “Den Ny Alderdom” med video af Poul Rasmussen, 83 år og kitesurfer.

Hvordan tror du din alderdom bliver?

Machinima – World of Warcraft film

Wednesday, February 13th, 2008

Indrømmet – jeg er ikke den store fan af det kæmpe online rollespil World of Warcraft (WoW) og jeg synes især at gameplayet og grafikken har mangler. Dog, jeg må tage hatten af for Blizzard for de har virkelig fået skabt et produkt der sælger og som er med til at sætte nye standarder indenfor hele genren.

WoWs dedikerede fanskare sætter også nye rekorder i brugerskabt innovation. Se blot danske Martin Falchs WoW film-trilogi, Tales of the Past, hvor især tredje film imponerer. Filmen blev færdig for et par måneder siden, har taget 1½ år at lave på total frivillig fan-basis, er 1½ time lang og fylder et par gigabyte i download! Den er optaget i selve spillet med koordinering af et hav af spillere og har efterfølgende fået lagt en ganske nydelig voice-over og lydside ind. Martins forrige film, Tales of the Past II, fra 2006 er downloadet over 100.000 gange, er oversat til tysk og polsk og hvis man regner downloads = seere, ja så var den én af de mest sete danske film det år…! (se politiken artikel omkring filmen og instruktøren)

Populært kaldes fænomenet med at lave film i især computerspils verdener for Machinima, en sammentrækning af “machine” og “cinema”. Lidt hos Politiken om fænomenet, hvor Thomas Vigild bl.a. spår at en machinima film får en oscar på et tidspunkt. Jeg er helt enig med ham og kan ikke undgå at tænke på hvordan udvikling går når man på den måde kan producere nichefilm i fællesskab og formidle dem let og elegant til hele kloden. Sammenkoblet med udviklingen i grafikmotor hvor jeg fornylig har afprøvet spillet Crysis der sætter helt nye standarder (og kræver helt nye standarder indenfor computere).

Yderligere om WoW kan ses på DR2 tema side og hos Kommunikationsforum. Introen til Tales of the Past III kan ses nedenfor

YouTube Preview Image

Crowdfunding Nvohk

Wednesday, January 16th, 2008

Interessant forsøg fra Nvohk, et projekt hvor medlemmerne går sammen om at kontrollere og administrere et surf-inspireret tøj-firma. Indtil videre er der kun 689 meldt til  og de stræber efter minimum 20.000 der hver skal smide 50$ for at være med. Altså i bedste “crowdfunding” stil som er set med f.eks. Myfootballclub i England, hvor 50.000 personer hver har smidt 35£ og har købt en fodboldklub som de efterfølgende skal styre. Efter afstemning og forhandling er de endt op med Ebbsfleet United FC og det bliver spændende at se om man kan forvandle potentialet i 50.000 beslutningstagere som hver vil give deres besyv med.

Det er helt sikkert noget man vil se mere til, og jeg glæder mig til at se om man i bedste prediction market stil, kan tappe ind i den viden der ligger gemt i alle ejerne og på den måde træffe bedre beslutninger end i en almindelig drevet virksomhed. Potentialet i denne kollektive intelligens er stort! Det gik selvfølgelig ikke så godt med Amillionpenguins hvor man forsøgte at skrive én bog sammen – men der er også forskel på at skabe ét produkt på den måde og så det at styre en virksomhed.

Fremtidsbøger

Tuesday, January 15th, 2008

Hvis fremtiden skulle have din interesse har “Association of Professionel Futurists” (APF) lavet en liste over de 10 vigtigste fremtidsbøger.

1. Peter Schwartz: Art of the Long View
2. Wendell Bell: Foundations of Futures Studies: Human Science for a New Era
3. Richard Slaughter (ed.): The Knowledge Base of Futures Studies
4. Donnella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jergen L. Randers and William H. Behrens: Limits to Growth
5. The Worldwatch Institute: The State of the World (series)
6. Jerome Glenn and Ted Gordon: The State of the Future
7. Bertrand de Jouvenel: The Art of Conjecture
8. Jerome Glenn and Ted Gordon: Futures Research Methodology
9. Ray Kurzweil: The Age of Spiritual Machines
10. Jared Diamond: Collapse: How Societies Choose to Fail or Succeed

 Set ved Institut for Fremtidsforsking. 

Samtale 2.0

Sunday, January 13th, 2008

De sociale netværkstjenester eller web 2.0 om man vil, skal gøre os mere effektive. De skal gøre os bedre til at vidensdele, relations- og netværks-opbygge. Wikis, weblogs, tjenester som Facebook, LinkedIn, Twitter etc. er alle en del af det “nye” og benyttes i stigende grad også af virksomheder i deres søgen efter effektivisering & innovation. 

I virkeligheden handler det om at skabe rum for samtaler. For videns-udveksling. For dialog. Samtale fremmer forståelsen siges det (bl.a. hos Connecta/Wemind som jo om nogen burde vide det) og det tror jeg at de fleste kan være enige i. Interessant i forhold til alle de forskellige sociale teknologier, som ser dagens lys er måske ikke hvor godt de fremmer samtalen – men mere hvilken form for samtale det er? Måske ligefrem hvilken forståelse der fremmes gennem samtalen og teknologien?

For der findes jo mange former for samtaler: dialoger, debatter, diskussioner, smalltalk mv. For ikke at tale om en mere nyligt populær og stilliseret form som coaching-samtalen. Eller hvad med et værktøj som Six Thinking Hats, hvor der sættes rammer for den enkeltes “tænkemåde” og kommunikation: nu snakker vi om hvad vi ved, nu om hvad vi føler. Ja, man kan vel mene at alle former for kreative værktøjer er en form for regelsat samtale – hvor det f.eks. er forbudt at kritisere.

Det interessante er altså ikke samtalen som sådan. Men mere hvilken form for samtale vi har – og hvordan denne hænger sammen med den forståelse den giver parterne. Spørgsmålet er altså ikke om vi skal indføre social teknologi, men mere hvilken form for samtale vi ønsker? Og, hvordan vi iscenesætter & understøtter forskellige former for samtaler, virtuelt? Hvordan samtaler vi bedst muligt om ideer? Om konflikter og konfrontationer? Hvordan skaber vi bedst muligt nye erkendelser? Ved brug af sociale, virtuelle teknologier?

talkingsecondlife.jpg

Hvilken forståelse fremmer Secondlife samtaler?

Mindset: Ikke-tænkende

Monday, January 7th, 2008

Mindsets er en måde at tænke på, det er en holdning, mentalitet og lignende. Det er også det der kendetegner et paradigme eller en ideologi, hvor man opfatter og beskriver verden ud fra en specifik ramme. Mindsets påvirker derfor vores handlinger, og kan være bestemmende for hvordan vi opfører os.

Jeg interesserer mig især for nogle aktuelle mindsets for øjeblikket. Det er mindsets som dels er på vej, dels allerede er her. Det er mindsets som især bliver/er blevet aktuelle pga. den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver den enkelte. Det er mindsets som i høj grad vil påvirke måden vi kommer til at arbejde og agere på fremover.

Jeg har tidligere præsenteret mindsettet Beta & mindsettet Generøsitet.

Mindset: Ikke-tænkende

Ikke-tænkende, ikke-dømmende. En sansende, intutiv helhedsforståelse. Som et alternativ til den rationelle analyse og reduktionistiske tilgang. Der hvor man ikke selekterer og indsamler information, men i stedet lader sig overstrømme med den og på basis af dette fornemmer hvad retningen er. Som beskrevet i mit indlæg “Et nyt Mindset?“. Det mindset jeg er mest i tvivl om, men også det jeg forventer mig mest af. Vil være en radikal forandring i forhold til den rationalitet der gennemsyrer samfundet pt. Måske er vi ikke gearet til det, måske er det for unaturligt for os, men tanken er meget interessant. Og, måske er jeg også bare lidt pjattet med den fordi den har noget Zen-budhistisk over sig. Hmmm.

Men, det er ikke udelukkende hippietanker – der er også “business” i det som vist med hele coaching bevægelsen og i især Karl-Otto Scharmers arbejde med Teori U og presencing. Også i forhold til mit eget koncept omkring “Empatisk Produktudvikling” som går skridtet videre fra at indsamle brugerdrevne innovationsdata til at forankre dette hos virksomheden og virksomhedens medarbejdere – til at skabe empati og helhedsforståelse.

Kendetegn for mindsettet: intuitiv, meditativ, ikke-rationel, flydende iagttagelse

Måske er generøsitet noget der ligger naturligt i mennesket og som vi bare ser forstærket pga. teknologien? Måske er beta et udtryk for at tænke emergens? Og, måske er “ikke-tænkende” bare et udtryk for en form holistisk tankegang iklædt moderne klæder?

Dit personlige eventyr

Thursday, December 27th, 2007

Hvad giver man til de kære små som i forvejen vælter sig i legetøj? Tjae, hvad med en illustreret eventyrbog – hvor de selv har hovedrollen? Det er nøjagtigt hvad Flattenme.com tilbyder og er endnu et godt eksempel på de personligt tilpassede produkter. Det fungerer ret simpelt, man uploader blot sit billede og herefter tilpasser Flattenme.com samt retter i teksten så det rigtige navn er med i historien. Der er f.eks. mulighed for at få en pirathistorie, en historie om alfer og en historie om monstre (hvor man kan sende billeder af sit kæledyr ind). Endnu er der ikke mulighed for en dansk version men mon ikke det kommer engang.

Set ved Springwise

intro.gif

Den ny alderdom

Sunday, December 23rd, 2007

Poul Rasmussen, 83 år, kitesurfer.

YouTube Preview Image 

Video set ved Nordicsurfers.