Archive for the ‘fremtid’ Category

Radiohead & Generøsitet

Friday, October 12th, 2007

Er efterhånden old news at Radiohead forærer deres nye album “In Rainbows” væk ud fra devisen at kunden selv bestemmer prisen. Mange ser det som et stort opgør med pladeindustrien og bands som Nine Inch Nails, Oasis, Jamiroquai m.fl. har meldt positivt ud omkring tiltaget og det tyder på at de overvejer at følge trop (se bl.a. hos Gaffa). Ved dog ikke hvor “stort” et opgør der egentlig er tale om… læste bl.a. en nyhed om at Radiohead ville have et pladeselskab ind over i forhold til at udgive CD med videre, senere på året – altså til at sørge for det distributionsmæssige og lignende. Hvem ved hvordan det går? Sikkert og vist er det dog at pladebranchens forretningsmodel er tvunget til forandring – og tilpasning.

Jeg skrev om mindsettet Generøsitet som noget der er oppe i tiden. Og, jeg ser egentlig flere sammenfald mellem dette og Radioheads tiltag. Selvfølgelig er der ikke bare generøsitet bag det at lade kunden selv bestemme prisen – det er god business, giver omtale, giver en større direkte indtjening til bandet (udenom pladeselskabet), giver goodwill hos fanskaren og giver garanteret et ret så stort mer-salg af deluxe boxen som sælges til 40£. Men, at folks moral og pengepung selv bestemmer prisen, ja, det er generøst & er en form for “gave”-økonomi.

Jeg har hørt om et lignende tiltag på en restaurant i Berlin. Her betalte man også hvad man havde lyst til. Er både udtryk for en overskudstankegang, en tro på at man er ”noget værd” og en tro på at andre er villige til at belønne én for det. Selvklart er det svært at gå fra sådan en restaurant med en god smag i munden og se tjeneren i øjnene, hvis man nøjes med at betale én 10,- eller lignende. Teknologien gør at noget af det samme gør sig gældende på nettet. Kommunikationen fra et band som Radiohead er således ikke bare en én-til-mange i form af pressemeddelelser og lignende - nej, det er en form for én-til-én kommunikation med fans’ene gennem Radioheads blog - hvor de bl.a. i anledningen af det nye album skrev:

“Hello Everyone. Well, the new album is finished, and it’s coming out in 10 days; We’ve called it In Rainbows. Love from us all. Johnny”

Mere personligt bliver det ikke. Og, denne form for personlig kommunikation er netop med til at understøtte forretningen i generøsiteten. Den fan som således læser Radioheads blog og vælger at lade være med at betale noget, ja, han vil efter al sandsynlighed få samme fornemmelse som hvis han havde gjort det på restauranten i Berlin og set tjeneren i øjnene. Eller selvfølgelig ikke helt på samme måde – det slår ikke face to face mødet, men det er derhenne af! Og, er et udtryk for det skift der sker/er sket fra den rationelle styrede kommunikation, til personlig kommunikation i øjenhøjde.

Mindset: Generøsitet

Thursday, October 11th, 2007

Mindsets er en måde at tænke på, det er en holdning, mentalitet og lignende. Det er også det der kendetegner et paradigme eller en ideologi, hvor man opfatter og beskriver verden ud fra en specifik ramme. Mindsets påvirker derfor vores handlinger, og kan være bestemmende for hvordan vi opfører os.

Jeg interesserer mig især for nogle aktuelle mindsets for øjeblikket. Det er mindsets som dels er på vej, dels allerede er her. Det er mindsets som især bliver/er blevet aktuelle pga. den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver den enkelte. Det er mindsets som i høj grad vil påvirke måden vi kommer til at arbejde og agere på fremover.

Jeg har allerede præsenteret mindsettet Beta. Og vil nu præsentere mindsettet “Generøsitet”.

Mindset: Generøsitet

Jeg har tidligere skrevet indlæg om fænomenet med at dele indhold på nettet (se Human Web, Ydere & Nydere II). Denne tankegang vil brede sig mere og mere, dels fordi det bliver stadig lettere og dels fordi flere og flere får noget at dele i og med produktionsteknologierne bliver alment tilgængelige. For øjeblikket er det primært medie-indhold vi deler, det være sig billeder, video, tekst og lignende (men også netværk og relationer), men efterhånden vil teknologien flytte produktionsfaciliteterne ud til forbrugeren og vil gøre at vi kan dele væsentlig mere. F.eks. det at man derhjemme bare “printer” sig en skrue, hvis man står og mangler én til at hænge et billede op. Og, ja, jeg siger “printer” fordi de teknologier der er i støbeskeen baserer sig på 3D print-teknologi hvor man opbygger elementerne lag på lag. Desuden vil en katalysator for mindsettet være de forskellige teknologier som understøtter relationsopbygning og som derfor muliggør at denne øges markant.

Bliver vi mere generøse? Det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror “generøsiteten” ligger latent i os som jeg også har beskrevet i “Den Generøse Hjerne“. Det der forandrer sig og som understøtter mindsettet er:

  1. at det er lettere at dele ting og at være generøs - især når det er vidensbaserede ting som ikke forbruges når de deles.
  2. at der er mere og mere at dele ud af. Ideer, viden, tanker, relationer etc.
  3. at det er mere synligt når man er generøs. At trenden går mod transparens i alle former for interaktioner. At det derfor i højere grad kan betale sig at dele ting i og med at omverdenen ser og belønner dette.

 Kendetegn for mindsettet: generøsitet, deling, relationer,

Fem i Fem

Tuesday, October 9th, 2007

IBM har “Five in Five”, som er fem innovationer i løbet af de næste fem år, som de tror markant vil forandre vores verden.

De fem innovationer er:

  • We will be able to access healthcare remotely, from just about anywhere in the world
  • Real-time speech translation-once a vision only in science fiction-will become the norm
  • There will be a 3-D Internet
  • Technologies the size of a few atoms will address areas of environmental importance
  • Our mobile phones will come close to reading our minds
  • Når man ved hvem IBM er og hvad de garanteret pusler med i deres laboratorier, som vi først får at se om 5 år – ja, så er der nu nok noget om de fem ovenstående. Om end der selvfølgelig er mange andre ting de overser. Hmm, og deres “There wil be a 3-D Internet” – det troede jeg egentligt at folk allerede snakkede om at Second Life var et eksempel på?

    Læs mere uddybende om deres Five in Five

    Little Big Planet

    Friday, October 5th, 2007

    Tak til Lasse for linket til Gametrailers video fra GDC hvor der vises en meget imponerende demonstration af PS3 spillet Little Big Planet, som forventes på markedet i første kvartal af 2008. Tjek videoen ud!

    Spillet giver virkelig mulighed for kreative udfoldelser; man kan bygge sine egne baner, redigere i eksisterende, designe sin egen spilperson osv. Desuden har spillet en avanceret indbygget fysik motor, som giver mulighed for i stor stil at udforske og tænke kreativt – også i samarbejde med andre spillere. Der kan læses mere på Media Molecules webside, som er dem der laver spillet.

    Mindset: Beta

    Tuesday, September 25th, 2007

    Mindsets er en måde at tænke på, det er en holdning, mentalitet og lignende. Det er også det der kendetegner et paradigme eller en ideologi, hvor man opfatter og beskriver verden ud fra en specifik ramme. Mindsets påvirker derfor vores handlinger, og kan være bestemmende for hvordan vi opfører os.

    Jeg interesserer mig især for nogle aktuelle mindsets for øjeblikket. Det er mindsets som dels er på vej, dels allerede er her. Det er mindsets som især bliver/er blevet aktuelle pga. den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver den enkelte. Det er mindsets som i høj grad vil påvirke måden vi kommer til at arbejde og agere på fremover.

    Jeg vil i løbet af ugen præsentere disse mindsets, startende med nedenstående omkring “Beta-tænkning”

    Mindset – Beta 

    Intet er færdigt. Alt er under udvikling. Måske gamle nyheder (ved Connecta og på engelsk ved CPH127 hvor der er en masse gode kommentarer) men tror nu alligevel der er noget om snakken. Vi vil se stadig flere eksempler på produkter, tanker og lignende som bliver lanceret i “beta”. Altså som ikke-færdige men under konstant udvikling. Måske det er en naturlig konsekvens af den sociale trend på nettet? Af at alt det vi deler med hinanden vil være af ikke færdig karakter, vil være ”beta”? Og måske netop det at produktet er det agrerede fælles produkt som bliver skabt ud fra en mængde bidrag – og at det netop derfor aldrig bliver færdig, men i stedet er i konstant udvikling? Akkurat som en weblog bliver skabt i dialogen mellem den der skriver indlæggende, dem der kommenterer og måske engang i mellem også dem der blot læser.

    Måske er det i endnu højere grad en konsekvens af at konkurrencen er global og produktudviklingen accelereres mere og mere. Konsekvensen bliver forhåbentlig, at vi ser flere eksempler på legende adfærd, hvor angsten for det ufærdige produkt er væk, hvor angsten for at bidrage med noget halvfærdigt, impulsivt er ikke eksiterende og hvor der er en masse eksperimentering med nye produkter, med kombinationer og lignende. 

    Kendetegn for mindsettet: ufærdigt, eksperimenterende, under udvikling, leg.

    Holographic

    Monday, September 10th, 2007

    Crazy shit. Tak til Lasse for linket. Bliver interessant at se hvordan det udvikler sig. Lidt mere info kan findes på Engadget.

    YouTube Preview Image

    Generation Connected

    Friday, September 7th, 2007

    Faldt i snak med en fyr fra Jylland for et stykke tid siden. Familien stod og skulle flytte og deres 11-12 årige knægt skulle starte i en ny klasse. Det var han selvfølgelig lidt spændt i forhold til. Men, det imponerende var at knægten da lige havde været inde på Arto og havde snakket med nogle af dem han skulle til at gå i klasse med. Det var forekommet ham helt naturligt at gøre det, og jeg kan ikke lade være med at tænke på at han tilhører Generation Connected.

    Lidt i samme boldgade med hensyn til hvordan vi er forbundet og hvor lidt betydning de geografiske afstande har, er Karsten beskrivelse af hvordan han deltog i bryllup i Las Vegas siddende i Danmark. Der var simpelthen direkte streaming af video-signal mv. så gæster over hele verden kunne tage del i begivenheden. Måske har de endnu ikke de store muligheder for at interagere, da det nok mere minder om en live tv-udsendelse – men jeg er nu sikker på at der kommer flere og flere muligheder for at agere den anden vej – og for at “tv-seerne” kan interagerer med hinanden. Læste faktisk fornyligt at Microsoft arbejdede på noget i den henseende omkring at gøre TV til en social begivenhed (men kan selvfølgelig ikke huske hvor jeg stødte på det).

    Skift sker

    Wednesday, August 22nd, 2007
    YouTube Preview Image

    Ok, “shift happens” kan ikke oversættes fornuftigt til dansk. Skift sker. Tjae. Vel det nærmeste man kan komme? Eller måske forandringer sker? Men det gør de vel altid? For alternativet til ingen forandring er vel at tingene er statiske – og sådan er verden jo bare ikke skruet sammen (om end den overordnet er energineutral).

    Forandringerne som pointeres i videoen er næsten uforståelige. Det er så stort, det går så hurtigt. Jeg spekulerer dog på hvordan en lignende video ville se ud hvis man f.eks. lavede den over årrækken 1960-1975? Andre forandringer men vel nogle der påvirkede folk dengang lige så meget som de nuværende forandringer påvirker os? Og, vel nogle der virkede akkurat lige så uforståelige som disse virker på os? Er forandringerne blevet flere? Og er de blevet “større” forstået på den måde at de ændrer vores liv mere markant end tidligere?

    Videoen oprindelig set ved Trine-Maria

    Robotter og det fysiske web

    Tuesday, July 31st, 2007

     ”robots will become the physical Web”

    Jeg har fået en opgave, hvor jeg skriver en ansøgning til et EU rammeprogram. I den forbindelse har jeg bl.a. undersøgt en del omkring robot teknologi. Og, det er virkelig et område vi kan forvente os noget af! Både i industrien, i service sektoren, i militæret, i forhold til rumrejser, i forhold til overvågning, i forhold til informations og kommunikations systemer  osv. Over hele linjen vinder robotter indpas og teknologien er efterhånden jævnt avanceret. Især når sensor teknologi og visions software bliver bedre og bedre, vil vi se robotter som i langt højere grad end nu kan reagere på deres omgivelser og på visuel input.

    Citatet i starten er fra nogle japanske eksperter og selvom jeg ikke helt forstår hvad de mener, så synes jeg lidt jeg kan fornemme det – og at de har fat i noget rigtigt. Tror vi skal tænke robotter der snakker med hinanden, udveksler information, hjælper os i vores dagligdag, lærer os at kende og kan reagere delvist autonomt i forhold til at opfylde vores behov etc.

    Teknologi & visualitet

    Wednesday, July 25th, 2007

    Indlægget her er en reaktion på en kommentar jeg fik af Per i på mit indlæg ”Halvt fuldt eller halvt tomt?“. Såe… hvis du skal have baggrunden med bør du nok læse hans kommentar :-)

    Produktionsapparaterne til at producere visuelle ting er blevet allemandseje – digicam, video, mobil etc. Folk smider lystigt ud på Flickr, Youtube mv. Udover de teknologiske muligheder er den stigende informationsmængde også en driver for at gøre tingene mere og mere visuelt – vi vil have det overskueligt og hurtigt (og helst ind med skeer).

    Der går inflation i det visuelle udtryk. For mange billeder (har vel et par tusind på harddisken derhjemme…), for mange videoer, for megen visuel information. Finten bliver  at kunne hive noget kvalitet ud af det. Og, at kunne formidle! Som Per siger i hans kommentar ”Fattigt visuelt materiale bliver beriget med en positiv kontekstuel kobling.

    Ser en række teknologier i støbeskeen til at gøre netop dette. De forsøger at gøre det visuelle overskueligt, forsøger at koble billeder, at gøre det muligt at finde lige nøjagtig det du har brug og at gøre det lettere i det hele taget at arbejde visuelt. Først og fremmest har vi Microsofts Photosynth som virker rigtig spændende! Man kan se en overbevisende video fra TED-talks her. Og, Microsoft har også gang i deres Surface koncept (også til bærbare) som ser fedt ud, men som jeg ikke er 100% overbevist af endnu… (set ved Spiri). I det hele taget interessant at Microsoft i den grad satser på visuel orienteret teknologi.

    Derudover er der selvfølgelig tidligere nævnte visuelle søgemaskiner (Kartoo og Spacetime), som forsøger at gøre data noget mere overskuelig end hvad Google gør. Der er et stykke vej endnu, men lur mig om ikke de har fat i noget.

    Hjemmelavede Solceller

    Friday, July 20th, 2007

    Har tidligere skrevet om solceller, som kunne bruges til at riste kaffe, drive mobiltelefoner eller bare give en masse strøm til Google.

    Men, hvad med selv at printe dine egne solceller? Så kan du jo bruge dem lige nøjagtig som du synes. Ok, der er et stykke tid før vi er der - men alligevel – prosumer tankegangen har bestemt ikke levet forgæves!

    “Imagine some day driving in your hybrid car with a solar panel painted on the roof, which is producing electricity to drive the engine. The opportunities are endless.”
    Somenath Mitra, professor NJIT Department of Chemistry and Enviromental Sciences.

    Du er en server

    Monday, July 16th, 2007

     ‘If you are always on what are you. You’re server. Do you want to be a server?’

    Det rammende citat kommer fra Financiel Times og jeg kan ikke undgå at tænke på Robert Scoble og hans 600 feeds om dagen. Og, der er vel også noget simple living og infoafhængighed over det.

    Oprindeligt så jeg citatet hos webloggen for Instituttet for Fremtidsforsknings i et indlæg med titlen “Fremtidens Kedsomhed“. Interessant at gøre sig tanker om hvorledes kedsomhed ændrer sig, des mere vi er “på”. Typisk er kedsomhed et ret negativt ladet begreb, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Goethe og hans gøren-ingenting. Måske kan man tale om en mere proaktiv kedsomhed og en mere passiv, værdiløs kedsomhed?

    Søg & du skal finde

    Thursday, July 12th, 2007

    Jeg er stor forbruger af Google. Indrømmet. Og, det er vi vel næsten alle.

    Og, ja, den er effektiv og indekserer et uendeligt antal sider på uendelig kort tid. Faktisk ikke til at fatte. Jeg synes dog samtidig også at teknologien på sin vis virker til at være i et begyndende stadie. For eksempel afhænger søgeresultatet og kvaliteten af dette, jo i høj grad af hvor god man er til at bruge Google. Altså hvor erfaren man er i at skrive søgetermer og bruge alle de forskellige former for koder (AND, OR, “” mv.).

    Jeg har tidligere nævnt Kartoo (Repræsentation af uoverskuelige datamængder) som en ny og anderledes søgemaskine. Har ikke brugt den så meget, men den har klart kvaliteter som Google ikke har. Præsenterer søgeresultater som en art Mindmap hvor man kan se forbindelserne mellem de forskellige sider. Værdien af den information tror jeg bliver vigtigere og vigtigere! Tjek den ud – www.kartoo.com 

    Noget andet som jeg downloadede fornylig og som jeg kan anbefale at lege med er SpaceTime. Her er det 3D søgeresultater der er i højsædet. Den åbner således 11 resultater som man kan “svæve” i mellem. Virker også med Flickr, Ebay mv. Værd at prøve men kræver sin computer :-)

    Download beta version (ca 8 mb) her: http://www.spacetime.com/ 

    Sol-ristet Kaffe

    Thursday, June 21st, 2007

    Var det noget med “a-sun-in-your-cup“? Lettere dyrt kaffe måske, men garanteret øko-venligt. Og, så er der jo en skæg historie i at det er sol-ristet kaffe :-)

     “our goal is to roast the finest organic coffees using only the power of the sun.”

    ps. nu vi er ved solceller var det så noget med verdens første soldrevne mobiltelefon?

    pps. Google er skam også med på solcelle vognen. I løbet af de sidste 24 timer har de produceret 10.044 kwh.

    Ydere & Nydere II

    Thursday, June 7th, 2007

    Jeg har tidligere stillet spørgsmålet om hvorfor det er så få der bidrager med indhold til blogs, web 2.0 tjenester og lignende (se Human Web & Ydere & Nydere I).

    Overvejer om dette ændrer sig og vil ændre sig mere. Der bliver flere og flere muligheder for at udtrykke sig, hvad enten man vil skrive i en blog, i Wikipedia eller man vil lave video (youtube), billeder (flickr), musik (myspace) osv. Alle der har interesse inden for et specifikt område, har efterhånden muligheden for at dele dette med andre ligesindede.

    Vil dette så gøre at flere forskellige mennesker bliver til “ydere”? At flere deler og er med til at skabe indhold? Vil det øge generøsiteten, sådan helt på tværs af mennesker? Ja, måske ligefrem som en samfundstendens?

    Interessant er det også at overveje om det faktum at vi nu bliver mere synlige ydere er med til at skabe en generøsitets tendens? Altså det at nettet er transparent og det derfor er let at se hvem der skaber indhold – dette gør så at disse personer bliver fremhævet, indgår i netværk med hinanden osv. Og i det hele taget får en del igen for deres “arbejde”. Der kommer således let et skel mellem f.eks. dem der har en weblog og dem der ikke har en (om man er med i blogosfæren eller ej…). Vil dette være med til at skabe flere “ydere”? Og således øge tendensen omkring deling og generøsitet??