KriisP

Charlotte Dyremose for de konservative foreslår at der indføres en “team-danmark” model for unge, studerende iværksættere. Ideen er at disse kan bruge et år ekstra på deres uddannelse (som set for Team-Danmark sportsfolk) for så sideløbende at få deres iværksætteri forretning op at stå.

Synes egentlig det lyder som et ganske godt forslag. I Herning hvor jeg har læst findes der lidt noget lignende – eller dvs. det er der muligt at tage sin praktik i egen virksomhed samt sin specialisering, således at man i alt kan bruge 1½ år fuldtidsstudie på at starte sin virksomhed op. Selvfølgelig underlagt diverse studiemæssige restriktioner, eksamner, rapporter og lignende. Ideen er dog god! Og har båret frugt for nogle.

Nyheden om Charlotte Dyremoses forslag er set på Studievirk

Update: Ingeniørforeningen (IDA) er skeptisk. Mener at det kan risikere at ende i fjumreår da det bliver svært at skelne mellem seriøse og mindre seriøse iværksættere. Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) mener også det er skudt ved siden af, da det går imod regeringens ønske om at få unge hurtigt gennem uddannelserne.

Martin Thorborg har en artikel i computerworld i dag omkring foretningsplaner og hvordan han mener at man skal brænde dem efter at have lavet dem. Hans artikel handler umiddelbart kun om nystartede IT-virksomheder, men har dog på fornemmelsen at Martin mener det gør sig gældende uanset branche.

Tanken bag er at det er selve processen med at lave forretningsplanen som er værdifuld, mens forretningsplanen i sig selv efterfølgende gør mere skade end gavn. Skade fordi den kan fastholde én i et bestemt mønster og gøre én ufleksibel. Jeg ville egentlig have skrevet en del om dette, men Tveskov kom mig i forkøbet.

Er tildels enig med Martin, dog mener jeg at det nok er lidt for drastisk ligefrem at brænde den. Når man laver en forretningsplan gør man sig tanker om fremtiden på lidt længere sigt - hvor man egentlig vil hen, hvad ens mission/vision er osv. Hvis man derefter brænder den og blot handler impulsivt og driftsmæssigt, ja, så mister man lynhurtigt det egentlige mål af syne. Det kommer således let til at være en masse brandslukning af presserende opgaver… Eller med Covey’s ord (7 Gode Vaner) en masse kvadrant 1 opgaver (haster, vigtigt) i stedet for kvadrant 2 (haster ikke, vigtigt).

Lige lidt reklame her for en ganske interessant festival der finder sted i næste uge i København. Spændende program og masser af aktiviteter! Se det og meget mere på: www.iv-festival.dk

På Dave Pollards udmærkede blog var der i dag et indlæg omkring uddannelse i entrepeneurship (iværksætteri). Han præsentere følgende figur som en oversigt over alle de elementer som en sådan uddannelse skal omfatte: “Det var så her at figuren skulle indsættes men det kan jeg ikke lige få til at fungere – linket er (http://blogs.salon.com/0002007/2005/04/04.html#a1100) )

Figuren omfatter elementer som: forståelse for den ny økonomi, identificering af markedsbehov, virksomhedsdrift, innovation, viral marketing, at netværke, brug af teknologi mv. Alt sammen “kritiske entrepeneur færdigheder

Jeg er tildels enig i Dave’s betragtninger – det er da klart vigtige områder for en entrepeneur. Hvad jeg dog ikke forstår er at fokus udelukkende ligger på de “hårde”, faktuelle områder i stedet for de mere “bløde”, personlige områder? At blive entrepeneur eller iværksætter drejer sig for mig at se, først og fremmest om en personlig modenheden, suppleret med en vilje og lyst. Når først det er i orden så skal mulighederne jo bare findes – der er jo nok af måder at tjene penge på… Kan ikke forstå at der så sjældent er fokus på selve den personlige udvikling når vi snakker iværksætteri mv. Ja, de skal støttes, der skal herske gode forhold, der skal være mulighed for at få kapital og så videre – men hvad nytter alt dette hvis folk ikke tør? Hvis de ikke føler sig parate? Hvis de ikke tør tage springet, tør risikere, tør bevæge sig ud på åbent vand? Er der måske ikke en tendens til at man opdrages som tryghedsnarkoman – så skal vi lige have den og den uddannelse, så kan vi komme i arbejdsløshedskasse osv. Hvis man skal lære nogle om iværksætteri elller entrepeneurskab skal man så ikke først og fremmest fokusere på deres personlige udvikling?! At give dem mulighed for at udvikle sig selv, for at lære deres styrker og svagheder at kende – at lære at acceptere og forstå sig selv?