Synes den er lidt godt fundet på 
Archive for the ‘kreativitet’ Category
Kreativ markedsføring?
Sunday, July 15th, 2007Barberet kreativitet
Monday, July 9th, 2007“Mine bedste ideer får jeg som regel under morgenbarberingen. Jeg konkluderer heraf, at folk med skæg ikke har mange ideer”.
Dennis Gabor
Måske et lettere mandschauvinistisk citat? Personligt får jeg ikke mange barberings-ideer. Jeg er nok mere typen der får brusebadsideer. Hvad med dig? Nogle typiske steder du får dine ideer?
Populært snakker man om de 3 B’er som er de steder folk typisk nævner når de skal fortælle hvor deres ideer kommer. Henholdsvis Bath, Bed & Bus. Kendetegnende for de tre områder er at det er steder hvor man er afslappet, hvor man ikke arbejder, hvor man har tid til overs til at tænke. Egentlig passer barbering okay ind, bortset fra at man vel normalt er lidt for koncentreret omkring det (eller burde være det) til at kunne tænke på alt muligt andet.
Ps. Som et kuriosum kan jeg fortælle at mænds skæg vokser hurtigere hvis de tænker meget på sex! (skyldes øget testoteron).
Iscenesættelse
Thursday, June 28th, 2007De rammer vi spiller og imod og som vi agerer indenfor, er afgørende hvad enten vi snakker coaching, ideudvikling, innovation eller alle de andre ting jeg godt kan lide at skrive om. Det handler om at iscenesætte det optimalt og at sørge for at alle kender spillereglerne.
Coaching er et klart eksempel, for selvom man kan stille coachende spørgsmål i helt almindelige sitituationer, bliver det let til en lidt mærkelig samtale - alternativet er at aftale at nu er der tale om en coaching seance som vil tage den næste time – herefter kan man hver især indtage rollerne og agere indenfor den ramme der handler om at den ene stiller åbne spørgsmål og den anden besvarer dem. Ligeledes med ideudvikling som typisk involverer diverse teknikker. Det er ikke bare noget man hiver ind i sin dagligdags samtale. I stedet er det noget man iscenesætter og hvor de fælles spilleregler er, at nu ideudvikler vi og bruger X teknikker. Der må ikke kritiseres og alle ideer er lige gode osv.
Én vigtig grund til iscenesættelsen er vel at vi ellers bare falder ind i vores sædvanlige dialog og med de vante roller. Ved netop at aftale nogle andre rammer, bliver vi i stand til at tænke og agere anderledes. Et klassisk eksempel på iscenesættelse som især fokuserer på den måde vi tænker på, er de Bonos “Six thinking hats”, hvor forskellige hatte repræsenterer forskellige perspektiver. Denne struktur virker måske lidt mystisk, men den er særdeles effektiv til at løsne op for ellers fastlåste situationer.
Spørgsmålet er vel hvordan man får iscenesat bedst muligt? Hvordan skaber man de optimale rammer? Tjae, vil ikke skrive stolpe og og stolpe ned, men en vigtig huskeregel er at alle er indforstået med hvordan rammerne ser ud. Bare der er én der ikke spiller med på legen, ja, så kan det ødelægge hele processen.
Et andet interessant spørgsmål er hvilke rammer social software, weblogs, wikis og lignende, skaber i en organisation? Hvad er effekten af det virtuelle rum, der bliver lavet? Og, hvordan iscenesættes dette bedst muligt?
Modtagelig for ideer?
Wednesday, June 27th, 2007“Har du nogensinde tænkt over, hvem tilfældighederne egentlig sker for? Heldet tilsmiler kun det beredte sind“. Eller slet og ret “Luck favours the prepared mind” som citatet plejer at lyde. Stammer fra Louis Pasteur, berømt fransk biolog fra det forrige århundrede (kendt for bl.a. pasteuriseringen).
Og, han har helt ret. Heldet tilsmiler den der opsøger det. Eller måske snarere den der forstår at fortolke tilfældighederne og forstår at anvende dem til noget fornuftigt. For eksempel er der den klassiske anekdote med Archimedes der sidder i badekarret og får ideen til hvordan han kan bruge vand til at måle rumfanget på en kongekrone. Han springer op og løber nøgen ned af gaden, råbende Heureka (græsk for “jeg har fundet det”). Men der er jo frygtelig mange andre som også har siddet i badekar og som ikke har spottet at vandet stiger når man hopper i. Eller de har sikkert opdaget det, men de har ikke forstået hvad det kan anvendes til. Archimedes var netop beredt fordi han søgte efter en løsning på et problem (og samtidig havde en vis forståelse for fysik, rumfang mv.) Et andet eksempel er opfindelsen af penicillin som efter sigende kom fordi Alexander Flemming var et frygteligt rodehoved og ikke fik gjort så grundigt rent i sit laboritorium. En dag bemærker han petrisskåle med mug – men også at nogle af dem ikke havde fået mug. Og, vupti, penicillin. Måske en logisk slutning ud fra iagttagelserne – men bestemt ikke én vi alle ville have gjort.
“It is the surprise, the departure from the expected, that creates the fruitful accident; and there are no surprises without expectations,
nor expectations without knowledge.”
Herbert A. Simon
Udover den viden vi sidder inde med og de problemer vi arbejder på, så er der også noget grundlæggende omkring hvordan vi forholder os til verden. Ser vi muligheder eller umuligheder? Er glassene altid næsten tomme eller næsten fulde? Tør vi tænke anderledes eller er vi fastholdt i vanens magt? Hvilke forventninger har vi?
“Du ser dig omkring og spørger: Hvorfor? Men jeg drømmer om det, der ikke er til, og siger: Hvorfor ikke?”
George Bernard Shaw i Back to Methuselab.
Og, som et lille PS siges det om Louis Pasteur (i Bill Bryson “A short history of nearly everything”) at han blev så optaget af mikrobiologi at han ved hvert måltid kritisk studerede retterne foran ham med et forstørrelsesglas. En vane der efter sigende ikke skaffede ham mange middagsinvitationer. Så måske man kan arbejde for meget på at være beredt!
10 Brainstorm regler
Tuesday, June 19th, 2007Faldt lige over 10 regler for brainstorm i nyhedsbrevet Report 103. Synes egentlig de var okay selvom der selvfølgelig kan fyldes en del mere på. Om ikke andet så kan det være de kan inspirere
10 regler af Randah Tahar:
1) Sørg for at alle møder forberedt op
2) Inviter andre til festen
3) Vær kreativ på problemformuleringen. Formuler den ordentligt!
4) Dokumenter alt løbende
5) Udskyd vurderingen af ideerne (én af de klassiske regler)
6) Bliv ved med at få ideer (sæt en timer fra starten og lad den bestemme hvornår I stopper)
7) Sæt et højt mål for antal af ideer og pres på for at nå dette. F.eks. hvis der er folk der ikke deltog så send ideerne til dem og bed dem om komme med 2 nye hver.
8 ) Sørg for at udvikle og forbedre ideerne. Kombiner dem på interessante måder.
9) Brug visuelle midler. Tegn, lav, vis.
10) Prøv at udfordre problemet. Hvad er det værst tænkelige scenarie? Og, hvilke ideer skal der til for at løse dette?
Yes, 10 mere eller mindre gode råd. Du går nok ikke galt i byen med nogle af dem. For mig at se mangler der dog noget omkring et af de væsentlige elementer ved brainstorming, den såkaldte “piggy-bagging” – altså det at bygger videre på andres ideer osv.
Den sjældne ide
Thursday, June 14th, 2007Lige et citat fra bogen “A short history of nearly everything” af Bill Bryson (citat side 123), som jeg læser lidt i for øjeblikket.
When the poet Paul Valéry once asked Einstein if he kept a notebook to record his ideas, Einstein looked at him with mild but genuine surprise. “Oh, that’s not necessary,” he replied. “It’s so seldom I have one.”
Jeg ved ikke hvor mange ideer Einstein fik. Men dem han fik var i hvert fald af den rigtig gode slags
Ideer og memer
Tuesday, June 12th, 2007“Ideer afføder ideer og bidrager til at udvikle nye ideer. De interagerer med hinanden og med andre bevidsthedsmæssige kræfter i den samme hjerne, i nabohjerner og – takket være den globale kommunikation – også i fremmede hjerner langt borte. Og de interagerer også med de ydre omgivelser om samlet at give anledning til et enormt skridt fremad i evolutionen – langt mere vidtgående end noget andet, der hidtil er sket på den evolutionære scene, inklusive den levende celles opståen” Douglas R. Hofstadter
Drivkraften i samfundets udvikling er kreativitet. Noget af en påstand måske, men der er noget om snakken. Richard Dawkins har i sin bog “The Selfish Gene” fra 1976 opfundet begrebet memer, som kendetegner kulturelle og sociale ideer og retninger. Her trækker han analogien mellem biologiens gener til enheder af kulturel information – memer. I evolutionen er det de bedst egnede der overlever og som lever videre, formerer og muterer sig og på den måde udvikles racerne. Det samme gør sig gældende for kulturelle ideer, talemåder, ordsprog, musik, religion etc. Disse bliver kommunikeret, forandret, kommunikeret igen og så videre, indtil der fremstår trends som slår bredt igennem og overlever gennem længere tid. Altså en sammenligning mellem det at være kreativ og få en ide, til mekanismerne i den biologiske evolution, og derfor en argumentation for at kreativiteten er drivkraften i samfundets udvikling.
En interessant overvejelse er hvorledes kulturel information eller memer, udveksles og udvikler sig med global information og med social software. Den gemmer vi til en anden god gang.
Idecoaching
Tuesday, June 5th, 2007Idecoaching går kort sagt ud på at forbedre processerne omkring ideudvikling ud fra en coachende indgangsvinkel, som tager udgangspunkt i hvad det aktuelle behov er og hvilken form for ideudvikling der ønskes.
Tendensen er at virksomheder i stadig stigende grad bruger diverse teknikker i et forsøg på at få flere og bedre ideer. Dog reflekteres der sjældent over processerne, men i stedet havner man blot i en slags brainstorm-dialog, hvor “brainstorm” skal ses som et vidt begreb som ikke nødvendigvis har særlig meget at gøre med den originale form. Egentlig er det underligt, at der ikke gøres mere for at optimere ideudviklingsprocesserne, da disse er afgørende for hvilke ideer man får og kvaliteten af disse.
Min indgangsvinkel til at forbedre processerne bygger på tre fundamenter:
1. Forskning i kreativitet især kognitionsforskningen
2. Best practice som det ses fra virksomheder verden over
3. Virksomhedens aktuelle situation.
Det sidste punkt bliver især understøttet ved at bruge coaching værktøjer og ved at tage udgangspunkt i de eksisterende processer omkring ideudvikling. Alle teknikker passer ikke på alle virksomheder, nogle skal have ”vilde” ideer, andre skal have ideer som er mere nede på jorden. Nogle har teams som automatisk er fulde af ideer og hvor det mere handler om at styre processen, mens andre i langt højere grad har brug for at få processen kickstartet. Afgørende er at der skabes en forståelse for hvad kreativitet er og hvordan og hvornår ideer opstår. Herefter udvikles værktøjer som er tilpasset det aktuelle behov og som kan anvendes afhængig af problemstilling og hvilken form for ide der skal udvikles.
Uddannelse & kreativitet
Tuesday, May 22nd, 2007TED talk: Do schools kill creativity. (video set på Fremtidens Relationer)
Sir Ken Robinson argumenterer for, at vi har et uddannelsessystem hvor vi uddanner gode arbejdere fremfor kreative tænkere. Jeg tror han har en pointe. Hvad tror du?Og når vi snakker skoler og kreativitet skal vi næsten snakke om “Thinkering Spaces“. Godt & spændende initiativ og tak til Per for linket.
UPDATE:Video på Youtube af Tom Peters hvor han snakker om “Educate for a Creative Society”. Som han siger “I’m not sure I can do this. Because every time I talk about education I just want to stand in front of you and weep because it’s so pathetic what we do.”
Ide-Kvalitet
Thursday, April 26th, 2007Jeg har tænkt lidt tanker omkring hvordan man vurderer kvaliteten af en ide. Det er stadig lidt ufærdigt så kommentarer modtages gerne.
Kvaliteten ligger vel først og fremmest i hvor nyskabende og radikal ideen er. Altså hvor meget den bryder med det eksisterende. Man kan for eksempel tale om hvor meget exformation ideen indeholder, inspireret af Tor Nørretranders som luftede begrebet i hans bog ”Mærk Verden”. Med eksformation mener jeg således hvor megen information der er smidt væk – f.eks. bryder radikal innovation med det eksisterende og smider derved en masse information væk (megen eksformation). Altså en kvalitet i form af ideens “nyhedsværdi” eller “radikalitet”. Eller måske snarere en kvalitet i forhold til hvor nyskabende ideen er for den person som har fået ideen – hvor meget bryder den med den persons eksisterende paradigmer og hvor megen ny viden skaber den.
Eller måske er kvalitet i stedet hvor megen information og eksformation der er indeholdt i ideen og hvor komprimeret det er. At det netop er en simpel, indlysende løsning (KISS) som nok kan indeholde megen skjult information og eksformation, men som netop er soleklar i sig selv.
Ja, jeg ved det ikke. Kommentarer modtages som sagt gerne. Måske man kan blive inspireret af et af mine tidligere indlæg omkring “Den gode ide“.
”What characterizes brilliant ideas is the simplicity of them, their apparent obviousness” (Betty Edvard, “Kunsten er at Se” 1987)
MiB Kreativitet
Friday, March 30th, 2007Jeg så lidt af den første Men In Black film i går, og der var et ganske skægt eksempel på kreativitet: Will Smith som spiller politimand deri er blevet indkaldt til en ”jobsamtale”, som skal udvælge hvem der skal være den næste MiB’er. Han kommer ind i et lokale hvor der sidder en række kandidater virkelig stadset op i uniform. De sidder alle i nogle æggeformede stole og skal igennem en række test for at se hvem af dem der er bedst egnet. Selvfølgelig ved de ikke hvad det er det drejer sig om, og da Will Smith tillader sig at stille spørgsmålet, svarer en af de uniformsklædte at de er indkaldt fordi de er ”the best of the best of the best…”.
De får herefter en skriftlig prøve som skal udfyldes. Finten er så at den stol de sidder i gør det ret umuligt at skrive på papiret. Der er simpelthen ikke noget underlag og de sidder og vender og drejer sig. Til sidst gør Will Smith dog det utænkelige og griber fat i det eneste bord i lokalet og hiver det under meget larm hen til sin stol.
Kreativt? Ja, det har helt sikker været intentionen at fremstille Will Smiths karakter som den anti-autoritære, problemløsende type, der er i stand til at tænke ”ud af boksen”. Ligeledes lidt senere i filmen hvor de står og skal skyde til måls efter en række pap-figurer. De fleste af disse forestiller grumme Aliens og bliver lystigt beskudt. Undtagen af Will som kun skyder den sidste pap-figur der forestiller en lille pige med favnen fuld af bøger om kvantefysik og lignende. Som han siger så var hun den eneste der så farlig ud… eller virkede ude af kontekst. Altså at man ser bag overfladen (i det her tilfælde udseendet på aliens) og bruger sine logiske, kreative evner.
Egentlig lidt skægt hvordan det kreative og det rebelske typisk bliver fremstillet som to sider af samme sag.
2 grunde til at sige nej til ideer
Thursday, March 29th, 2007Vise ord fra Seth Godin om hvorfor folk siger nej til gode ideer.
1) Det har været gjort før
2) Det har aldrig været gjort før
Lige tumpede undskyldninger for ikke at gøre noget ved ideerne. Fordi det har været gjort før betyder jo ikke, at det ikke kan lykkes hvis man prøver igen (og måske gør tingene på en lidt anden måde)… Og at det aldrig har været gjort, ja, så er det da bare på med vanten. Desværre nok to ret typiske reaktioner hvis man præsenterer én ide. Gad vide hvorfor det er sådan? Angst for at prøve? Angst for at det går godt? Eller bare en irritation over at det ikke var én selv som fik ideen?
Stedet at arbejde?
Tuesday, March 27th, 2007Christian beskriver hans visit på Squid Labs . Lyder som et meget cooool sted. Deres motto er også ganske underholdende for som de siger: “We’re not a think tank, we’re a DO tank.”
Er det en prototype på fremtidens produktionsfacilitet som Christian foreslår? Det tror jeg faktisk langt hen af vejen. Billige, fleksible produktionsteknologier koblet med et kreativt, alsidigt miljø hvor både den tekniske viden og den mere samfundsvidenskabelige viden er i spil med det formål at skabe innovative produkter som tager udgangspunkt i markedets og kundernes behov. Fedt
Edisons suppe
Wednesday, February 7th, 2007Når Thomas Edison skulle ansætte nye medarbejdere inviterede han dem på suppe. Hvis de saltede deres suppe inden de havde smagt på den så var interviewet slut. Salt i suppen = intet job.
Hmm, måske meget godt at mine jobinterviews ikke indeholder det element… Mit saltbehov er lidt højt 
Men, tesen i suppe-salt-testen er selvfølgelig at man ikke skal have formodninger (salte inden man smager) på forhånd, men at det er nødvendigt at teste, teste og teste, for at finde sandheden. En afgørende ting i Edisons arbejde, hvor f.eks. udviklingen af glødepæren omfattede 1000-vis af test af forskellige materialer.
Historien om Edison har jeg fået fra Innovationtools.com i en artikel med titlen "Assumptions: A major roadblock to innovation". Ikke verdens længste og mest informative artikel, men alligevel et interessant emne som den tager op: formodninger, holdninger, følelser og lignende mere eller mindre irrationelle tendenser som vi alle har. Hjernen er jo ufattelig god til at finde mønstre, til at danne konklusioner og billeder og til at simplificere den information vi modtager således at den passer ind i vores individuelle verdensbillede. At have holdninger og formodninger er derfor en helt almindelig menneskelig ting som ingen af os kan undsige os. Problemet er når disse bliver til sandheder der styrer vores adfærd på et ubevidst plan – vi får således ikke udfordret dem men får dem i stedet gang på gang bekræftet således at de bliver til stadig stærkere overbevisninger.
En måde at arbejde med dette på er at stille spørgsmål til sig selv eller andre, og forsøge at bore i overbevisningen: hvad skyldes…?, har det altid været sådan?, hvad kan man ellers gøre? Og så videre. En anden metode som især er god i forhold til udviklingsprojekter eller lignende, er fra de Bonos 6 tænkehatte som jeg tidligere har omtalt herinde. Her har man netop den "hvide" hat som er den faktuelle og hvor man helt bevidst sætter sig ned og adskiller det man ved fra det man tror. Tit en afgørende hændelse som løser op for problemstillinger og for situationer hvor man er kørt fast – man opdager f.eks. typisk at man måske sidder og vil træffe en beslutning som man reelt ikke har kvalificeret viden til at kunne træffe.
Et nyt mindset?
Sunday, January 7th, 2007“Hvis jeg nu vil vælge et nyt sted, en restaurant eller en bar, og overvejer, hvor den skal ligge, har jeg forskellige steder at vælge imellem. Men jeg er nødt til at vælge ét sted, og hvordan gør jeg så det?”
Jeg tænkte mig lidt om. “Man må vel lave nogle økonomiske beregninger. Man tager et sted og kigger på husleje, lån, månedlige afdrag, hvor mange gæster, stedet kan have, omsætning, pris per kunde, hvor mange kunder, der kommer, og så kan man vurdere udgifter i forhold til indtægter – eller noget i den retning.”
“Det er netop, fordi de fleste gør det på den måde, at det går galt,” sagde min onkel og lo. “Nu skal du høre, hvordan jeg gør. Hvis jeg synes, at et sted virker godt, stiller jeg mig op foran dette sted tre-fire timer om dagen i mange dage, mens jeg bare kigger på ansigterne hos de mennesker, der går forbi. Uden at tænke på noget som helst, og uden at lave en eneste beregning, ser jeg bare, hvilke mennesker der går forbi på den gade, og jeg ser på deres ansigter. Det tager i hvert fald en uge. Nogle gange tager det længere tid, men lige pludselig ser jeg det hele tydeligt, ligesom når tågen letter. Jeg forstår stedet, og jeg forstår, hvad stedet vil. Og hvis stedet vil noget andet end mig, så er sagen afsluttet. Så tager jeg et andet sted hen og gentager processen. Men hvis der er lighedspunkter og fællestræk mellem det, som stedet vil, og det, som jeg vil, så har jeg fat i succesens lange hale, og så gælder det bare om at holde fast og ikke give slip. Men for at få fat i den lange hale, er jeg nødt til at opføre mig som en idiot og stå ude i både regn og slud og kigge på folks ansigter. Bagefter kan man jo altid prøve at regne på det. Men jeg er et temmelig realistisk menneske, og jeg stoler faktisk kun på det, jeg har set med mine egne øjne. Logik, bedreviden, matematik eller alle mulige ismer og teorier er kun for folk, der ikke kan se med deres egne øjne. Og de fleste mennesker her i verden kan faktisk ikke se med deres egne øjne. Jeg forstår det ikke, for hvis bare man vil, så er det noget, enhver kan finde ud af.” Haruki Murakami, Trækopfuglens Krønike, 2001. (oprindeligt set i bogen “selvledelse – selvet på arbejde” af Flemming Andersen, Psykologisk Forlag 2006).
Den lader vi vist lige stå lidt…
Okay, så kommer det: ovenstående “metode” trækker paralleller til Krishnamurti’s måde at iagttage på (se tidligere indlæg her); det trækker paralleller til coaching, til at være lyttende og ikke dømmende, til at se og opfatte helheder i stedet for at bryde ned og reducere. Jeg ser det som slags ny mindset, der stiller sig som et alternativ til den vestlige (og velsagtens globale), rationelle tankegang. Jeg ser det også som svaret på brugerdreven innovation og især på det jeg har valgt at kalde empatisk produktudvikling.
Man kan også trække paralleller til noget så nyt som presencing og U-teori, som Karl-Otto Scharmer de senere år har udviklet. Især i forhold til hans begreber omkring “suspending”, hvor man ophæver tidligere antagelser og paradigmer, og i forhold til som sagt “presencing”, som især handler om at man sanser fremtiden og udvikler en art meditativ, sansende helhedsforståelse af fremtiden der kommer én i møde.