KriisP

En nyhed for en uges tid siden var at Danmark rent faktisk ligger nummer et i en række lykkemålinger på tværs af lande over hele verden. Lidt overraskende måske, alt taget i betragtning. Hos den amerikanske tv-station ABCnews kan man læse mere om nyheden samt se et lille tv-klip, som vist må siges at være ganske god reklame for os herhjemme. Desuden kan man også prøve sig ud i en lykke-test.

I tv-klippet interviewer de er par danskere om deres liv, arbejde og generelle tilfredshed. Det pudsige er, at de hiver Janteloven frem som en positiv årsag til vores høje lykkeniveau. Det er jo ikke ligefrem fordi den har et godt ry herhjemme, men hvis man twister den lidt kan det med at “du ikke skal tro at du er noget”, jo være medvirkende til at fjerne sociale, økonomiske skel. Være med til at skraldemanden kan være lige så tilfreds og stolt af sit job som direktøren – og at de bliver opfattet “ens” i samfundet.

Tak til Kenneth for linket.

Det er sjældent jeg har skrevet dagbog. Og endnu, sjældnere at jeg har fundet det skrevne frem for at læse det efterfølgende. Jeg har dog altid følt at det var en god ide at gøre det. Både for at kunne huske begivenheder, tanker, ideer etc. Men også for at kunne lære og reflektere – for at finde den røde tråd i ens reaktionsmønstre, valg og lignende.

Dog, har jeg fået tanken, at det måske ikke er ubetinget godt med det der dagbogskriveri. Der kan være utilsigtede konsekvenser, som man normalt ikke er så opmærksom på. Hele processen omkring nedskrivning af begivenheder kan således give en art rationel afstandstagen, hvor man overfokuserer på hvad der er sket og hvordan man har det med det. Man ikke bare er, men skal hele tiden forholde sig til at være.

Måske lidt af det samme kan ske med tjenester som Facebook, Twitter, Jaiku med videre, hvor man jo løbende kan/skal fortælle hvad man laver, hvor man er, hvordan man har det etc. Og hele tiden skal forholde sig til alle disse ting. Selvfølgelig har det også overvejne positive konsekvenser (og ligeledes for dagbøger) - men disse tager tit al fokus og desto mere grund er der til en sund skepsis. Dagbøger er ikke et ubetinget gode.

Fornemmelsen af at sidde i et rum og arbejde for sig selv mens der er anden i rummet. Og, at mærke hvilken forskel det gør? Eller er det bare mig der oplever det?

Og, selvfølgelig er det ikke altid det er sådan. Kommer også an på hvad den anden person laver, hvad man selv laver, hvad humør man er i etc. Men der er en mærkbar forskel på at sidde og læse for sig selv – og så at sidde og læse ved siden af en som også sidder og læser.  Sammen & hver for sig; socially alone.