Archive for the ‘livsstil’ Category

Pausen & Pulsslaget

Tuesday, February 26th, 2008

I sidste uge så jeg en udsendelse om det nye skuespilhus (som ser flot ud men jeg har dog endnu til gode at komme forbi det). Tror det var teaterchefen på det Kongelige (eller én anden?) som i løbet af udsendelse sagde noget, der har rumsteret rundt lige siden: “pausen er teatrets pulsslag“. Hans tese var, at det kun var i teatret at man turde holde pauser; at det kun var her de ikke blev fyldt ud med støj, musik, underholdning og andet.

Jeg ved ikke hvor ret han har, men jeg har en fornemmelse for at der nok er lidt om snakken. I hvert fald kan man helt generelt have godt at huske på at pausen er pulsslaget – i alt hvad du laver. Det er i pausen men får ideer & kan reflektere. Det er ved at stoppe op at man sparer tid – tid i forhold til om man nu er på rette spor, om der er ting man har glemt – og om prioriteringerne er i orden.

Det kan bare være så hulens svært at holde rigtige pauser. Pauser som ikke er fyldt ud. Hvor tv’et er slukket, musikken ligeledes, avisen og computeren lagt væk og hvor man bare kan tømme hovedet og lade de gode tanker komme til én. Handler måske også et eller andet sted om at give slip?

Har tidligere berørt emnet i mit indlæg “Slap af!” hvor der bl.a. er lidt om Goethe, kreativititet og smukke skyer.


Creative Commons License photo credit: maxestes

To be or not to be – happy

Monday, January 21st, 2008

Spændende TED-talk med Dan Gilbert, “Why are we happy? Why aren´t we happy?“. Af de overraskende pointer er bl.a. at folk der bliver lamme eller vinder i lotto, et år efter er statistisk lige lykkelige. Og, at næsten en hvilken som helst påvirkning efter 3 måneder ikke har nogen indflydelse på hvor lykkelig du er.

Interessant er også forsøget hvor folk bliver bedt om at rate fx. 6 billeder fra 1 til 6 efter hvad de bedst kan lide hvor 1 er højest. De får herefter mulighed for at vælge at få enten nr. 3 eller nr. 4 (næsten alle tager selvfølgelig nr. 3, da de har ratet denne højere). Hvis man så senere beder dem om at rate de samme billeder, ja så vil nr. 3 være rykket op som nr. 2 – mens det billede du har sagt nej til vil være rykket ned som nr. 5. I et andet forsøg har de to varianter – du kan vælge mellem 2 billeder & i opstilling nr. 1 skal forsøgspersonen tage beslutningen her og nu, mens forsøgspersonen i opstilling 2 for eksempel har 4 dage til at vælge mellem de 2 billeder. I opstilling 1 sker det samme som tidligere, altså at personen kommer til at sætte mere pris på det billede han/hun har valgt og mindre pris på det der blev fravalgt. I opstilling 2 bliver personen aldrig rigtig tilfreds med sit valg.  Frihed er på sin vis modstander af lykke.

I det hele taget skræmmende hvor dårlige vi er til at forudsige hvad der gør os lykkelige & hvor lykkelig vi vil blive af en given ting!

ps. Tak til Per for linket til videoen

Positive Jante

Thursday, January 17th, 2008

En nyhed for en uges tid siden var at Danmark rent faktisk ligger nummer et i en række lykkemålinger på tværs af lande over hele verden. Lidt overraskende måske, alt taget i betragtning. Hos den amerikanske tv-station ABCnews kan man læse mere om nyheden samt se et lille tv-klip, som vist må siges at være ganske god reklame for os herhjemme. Desuden kan man også prøve sig ud i en lykke-test.

I tv-klippet interviewer de er par danskere om deres liv, arbejde og generelle tilfredshed. Det pudsige er, at de hiver Janteloven frem som en positiv årsag til vores høje lykkeniveau. Det er jo ikke ligefrem fordi den har et godt ry herhjemme, men hvis man twister den lidt kan det med at “du ikke skal tro at du er noget”, jo være medvirkende til at fjerne sociale, økonomiske skel. Være med til at skraldemanden kan være lige så tilfreds og stolt af sit job som direktøren – og at de bliver opfattet “ens” i samfundet.

Tak til Kenneth for linket.

Hårdt arbejde i en vidensøkonomi

Thursday, January 10th, 2008

Er det hårdt arbejde at sidde på kontoret dag ud og dag ind; møde når det er mørkt og gå hjem når det er mørkere? Er det at give den en skalle natten igennem for at få projektet færdig til deadlinen næste dag kl. 12?

Tidligere var det jo ikke svært at se hvad hårdt arbejde var – det var når det var fysisk hårdt: fiskeri, minearbejde, landbrug etc. for at fremhæve de mest gængse. Men hvordan ser det ud nu hvor vi (næsten) alle sidder på kontorer og arbejder foran computeren? Når arbejdet ikke længere er “håndens” men i stedet “åndens”?

Seth Godin har et inspirerende blog-indlæg om dette. Læs det! Og, for lige at friste (og fortsætte diskussion) vil jeg tillade mig at klippe et længere citat:

“The future is about work that’s really and truly hard, not time-consuming. It’s about the kind of work that requires us to push ourselves, not just punch the clock. Hard work is where our job security, our financial profit, and our future joy lie.

It’s hard work to make difficult emotional decisions, such as quitting a job and setting out on your own. It’s hard work to invent a new system, service, or process that’s remarkable. It’s hard work to tell your boss that he’s being intellectually and emotionally lazy. It’s easier to stand by and watch the company fade into oblivion. It’s hard work to tell senior management to abandon something that it has been doing for a long time in favor of a new and apparently risky alternative. It’s hard work to make good decisions with less than all of the data.

Today, working hard is about taking apparent risk. Not a crazy risk like betting the entire company on an untested product. No, an apparent risk: something that the competition (and your coworkers) believe is unsafe but that you realize is far more conservative than sticking with the status quo.”

Jeg mener han har fat i noget. Hvad mener du? Er det hårdt arbejde at gå mod strømmen, at få gennemført forandringer, innovationer? At realisere sig selv? Er det hårde arbejde kendetegnet ved den kildrende frygt i maven? Ved at man befinder sig i Jægerkorpset gule felt gennem længere tid?

Den ny alderdom

Sunday, December 23rd, 2007

Poul Rasmussen, 83 år, kitesurfer.

YouTube Preview Image 

Video set ved Nordicsurfers.

Utilsigtede konsekvenser ved dagbøger

Thursday, November 1st, 2007

Det er sjældent jeg har skrevet dagbog. Og endnu, sjældnere at jeg har fundet det skrevne frem for at læse det efterfølgende. Jeg har dog altid følt at det var en god ide at gøre det. Både for at kunne huske begivenheder, tanker, ideer etc. Men også for at kunne lære og reflektere – for at finde den røde tråd i ens reaktionsmønstre, valg og lignende.

Dog, har jeg fået tanken, at det måske ikke er ubetinget godt med det der dagbogskriveri. Der kan være utilsigtede konsekvenser, som man normalt ikke er så opmærksom på. Hele processen omkring nedskrivning af begivenheder kan således give en art rationel afstandstagen, hvor man overfokuserer på hvad der er sket og hvordan man har det med det. Man ikke bare er, men skal hele tiden forholde sig til at være.

Måske lidt af det samme kan ske med tjenester som Facebook, Twitter, Jaiku med videre, hvor man jo løbende kan/skal fortælle hvad man laver, hvor man er, hvordan man har det etc. Og hele tiden skal forholde sig til alle disse ting. Selvfølgelig har det også overvejne positive konsekvenser (og ligeledes for dagbøger) - men disse tager tit al fokus og desto mere grund er der til en sund skepsis. Dagbøger er ikke et ubetinget gode.

Social Decision-Making

Wednesday, October 31st, 2007

Denne uges Science magazine har et tema omkring psykologien og neurologien forbundet med beslutningstagning. Artiklerne er desværre ikke frit tilgængelige – undtagen én med titlen “Social Decision-Making: Insights from Game Theory and Neuroscience“, som til gengæld giver et godt indblik i forskningen på området og hvor langt man er nået. Nøgleord er: neuroeconomics, game theory og beslutninger truffet i en social kontekst hvor elementer som reciprocitet, social belønning og status samt konkurrence og samarbejde er forbundne faktorer.

Faldt over linket til artiklen hos Mind Hacks hvor der er yderligere info.

Højre vs. venstre danser

Monday, October 29th, 2007

Drejer hun mod uret? Eller med uret?

Er ifølge Daily Telegraph et tegn på om man bruger venstre eller højre hjernehalvdel. For mig drejer hun det meste af tiden med uret som betyder at jeg bruger min højre hjernehalvdel mere end min venstre.  Daily Telegraph præsenterer yderligere en række karakteristika som kendetegner venstre og højre – ting som logik, fakta og detalje orientering, praktisk, sikker etc. for venstre og ting som overblik, fantasi, risiko, billeder etc. for højre hjernehalvdel. Skæg lille test om end opdelingen på venstre og højre er lidt for stereotyp og overfladisk. Tak til Lasse for linket (som også Podii.dk har skrevet om)

Den Falske Dybde II

Saturday, October 27th, 2007

Skrev den anden dag om Kurt Wenner og hans street art. Havde helt glemt at nævne at jeg var stødt på ham på Mindhack bloggen hvor der står lidt yderligere omkring teknikken bag. Samme sted nævnes også engelske Julian Beever som laver ting i samme boldgade – flere af hans værker kan ses her.

Den falske dybde

Thursday, October 25th, 2007

Geniale street art billeder af Kurt Wenner. Og ja, alt er malet på en plan flade – utroligt at han kan skabe de effekter han gør. Lidt i samme boldgade har jeg tidligere skrevet om Banksy og også givet eksempel på visuelle illusioner.

Socially Alone

Thursday, October 18th, 2007

Fornemmelsen af at sidde i et rum og arbejde for sig selv mens der er anden i rummet. Og, at mærke hvilken forskel det gør? Eller er det bare mig der oplever det?

Og, selvfølgelig er det ikke altid det er sådan. Kommer også an på hvad den anden person laver, hvad man selv laver, hvad humør man er i etc. Men der er en mærkbar forskel på at sidde og læse for sig selv – og så at sidde og læse ved siden af en som også sidder og læser.  Sammen & hver for sig; socially alone.

Mindset: Generøsitet

Thursday, October 11th, 2007

Mindsets er en måde at tænke på, det er en holdning, mentalitet og lignende. Det er også det der kendetegner et paradigme eller en ideologi, hvor man opfatter og beskriver verden ud fra en specifik ramme. Mindsets påvirker derfor vores handlinger, og kan være bestemmende for hvordan vi opfører os.

Jeg interesserer mig især for nogle aktuelle mindsets for øjeblikket. Det er mindsets som dels er på vej, dels allerede er her. Det er mindsets som især bliver/er blevet aktuelle pga. den teknologiske udvikling og de muligheder denne giver den enkelte. Det er mindsets som i høj grad vil påvirke måden vi kommer til at arbejde og agere på fremover.

Jeg har allerede præsenteret mindsettet Beta. Og vil nu præsentere mindsettet “Generøsitet”.

Mindset: Generøsitet

Jeg har tidligere skrevet indlæg om fænomenet med at dele indhold på nettet (se Human Web, Ydere & Nydere II). Denne tankegang vil brede sig mere og mere, dels fordi det bliver stadig lettere og dels fordi flere og flere får noget at dele i og med produktionsteknologierne bliver alment tilgængelige. For øjeblikket er det primært medie-indhold vi deler, det være sig billeder, video, tekst og lignende (men også netværk og relationer), men efterhånden vil teknologien flytte produktionsfaciliteterne ud til forbrugeren og vil gøre at vi kan dele væsentlig mere. F.eks. det at man derhjemme bare “printer” sig en skrue, hvis man står og mangler én til at hænge et billede op. Og, ja, jeg siger “printer” fordi de teknologier der er i støbeskeen baserer sig på 3D print-teknologi hvor man opbygger elementerne lag på lag. Desuden vil en katalysator for mindsettet være de forskellige teknologier som understøtter relationsopbygning og som derfor muliggør at denne øges markant.

Bliver vi mere generøse? Det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror “generøsiteten” ligger latent i os som jeg også har beskrevet i “Den Generøse Hjerne“. Det der forandrer sig og som understøtter mindsettet er:

  1. at det er lettere at dele ting og at være generøs - især når det er vidensbaserede ting som ikke forbruges når de deles.
  2. at der er mere og mere at dele ud af. Ideer, viden, tanker, relationer etc.
  3. at det er mere synligt når man er generøs. At trenden går mod transparens i alle former for interaktioner. At det derfor i højere grad kan betale sig at dele ting i og med at omverdenen ser og belønner dette.

 Kendetegn for mindsettet: generøsitet, deling, relationer,

Lykke-måling

Tuesday, October 9th, 2007

Danica Pension har en Lykkemåler som du kvit og frit kan afprøve på nettet. Er bl.a. udviklet i samarbejde med Lykkeklinikken hvor der er lidt ekstra info.

Kan måske virke lidt overfladisk med sådan en hurtig test på 19 spørgsmål til at vurdere ens lykkeniveau. Og, ja, man skal ikke tage den for mere end den er… men, der er gode spørgsmål som kan give værdifuld input og reflektion.

Hvor lykkelig er du på en skala fra 1 – 10? Og, hvad skal der til for at komme et trin op?

Virtuelle venskaber

Monday, October 8th, 2007

Rigtig god artikel af Christine Rosen med titlen “Virtual Friendship and the New Narcissism“. Oprindeligt set på Mindhacks bloggen hvor der også er lidt yderligere info. Omhandler brugen af social netværk såsom Facebook, MySpace, LinkedIn etc. og hvilken personlig og samfundsmæssig effekt dette har. Vil ikke gå yderligere i detaljer her men i stedet give et par uddrag som appetitvækkere. Og, skulle man have lyst til yderligere at fordybe sig i alt det her med social netværksteknologi og lignende, ja, så kan man finde et væld af ting på Collectivate.net

… The Delphic oracle’s guidance was know thyself. Today, in the world of online social networks, the oracle’s advice might be show thyself.

… In Linked: The New Science of Networks, Albert-László Barabási enthuses, “The world is shrinking because social links that would have died out a hundred years ago are kept alive and can be easily activated. The number of social links an individual can actively maintain has increased dramatically, bringing down the degrees of separation. Milgram estimated six,” Barabási writes. “We could be much closer these days to three.”

… Indeed, this is one of the characteristics of MySpace most striking to anyone who spends a few hours trolling its millions of pages: it is an overwhelmingly dull sea of monotonous uniqueness, of conventional individuality, of distinctive sameness.

… Each site has its own terminology, but among the words that users employ most often is “managing.” The Pew survey mentioned earlier found that “teens say social networking sites help them manage their friendships.” There is something Orwellian about the management-speak on social networking sites: “Change My Top Friends,” “View All of My Friends” and, for those times when our inner Stalins sense the need for a virtual purge, “Edit Friends.” With a few mouse clicks one can elevate or downgrade (or entirely eliminate) a relationship.

… In investing so much energy into improving how we present ourselves online, are we missing chances to genuinely improve ourselves?

… Real intimacy requires risk—the risk of disapproval, of heartache, of being thought a fool. Social networking websites may make relationships more reliable, but whether those relationships can be humanly satisfying remains to be seen.

Visuelle Illusioner

Tuesday, October 2nd, 2007

almonds.gif

 

 Prøv at klikke på billedet. Og, nej, det bevæger sig ikke!

Du kan læse se mange flere lignende visuelle illusioner her. Og ellers kan der læses mere på Mindhack webloggen hvor jeg oprindeligt stødte på ovenstående billede. Plus hvis det har interesse linkes der til en videnskabelig artikel som forsøger at forklare fænomenet.

Personligt synes jeg det er interessant hvor lidt kontrol vi har over hvordan vi tolker visuelle (og andre) former for input. Vi ved den ikke bevæger sig – men vi er ikke i stand til at få den til at stå “stille”. Det fungerer simpelthen autonomt af vores bevidsthed. Og det kan jo være en skræmmende eller beroligende tanke alt afhængig af hvordan man ser på det.