Skt. Francis a Assisis sagde noget i retning af “Det er når vi giver, at vi får”. Eller måske snarere “Gennem at give, får vi”. Uanset, var pointen at ved at være generøse får vi meget mere igen end vi giver. Og, det er jo dejligt at det er skruet sådan sammen.
Faktisk har forskerne nu fundet ud af at det med generøsitet måske er noget ganske dybtliggende i mennesket, som er blevet udviklet på et rimeligt primitivt stadie. Der er således blevet fundet centre i den primitive del af hjernen som giver udslag når vi udøver generøsitet. Alt det kan man læse mere om i en artikel i Washington Post med titlen “If it Feels Good to be Good, it might only be natural“. Læs bl.a. om at det lader til at grundlaget for moral er empati, at rotter også føler med hinanden og meget mere. En interessant diskussion det kan afføde er om neurologien er basis for moralen; om moralen så at sige er indlejret i os? Interessant er også at vi er meget mere tilbøjelige til at hjælpe folk foran os, frem for abstrakte bønner om hjælp fra folk der er langt væk – interessant set i forhold til hvordan teknologien bryder grænserne ned og bringer os tættere på hinanden. Vi kan er således i en position hvor vi kan føle mere empati med en person i Kenya end vores nabo to døre henne – simpelthen fordi teknologien “fjerner” eller nedbryder den geografiske dimension.
Læs desuden mere på Mindhack bloggen hvor jeg første gang stødte på artiklen.
