Archive for the ‘opgaver’ Category

Ide-konkurrencer

Tuesday, November 7th, 2006

På TV2's hjemmeside efterspørger de folk med Danmarks bedste ideer. Måske du ligger inde med én? Det er til et program, som vist skal handle om folk der har haft gode ideer som endnu ikke er blevet realiseret. Altså den klassiske med at få en god ide, være helt oppe og køre over den, for så at putte den i skrivebordsskuffen, da der jo ikke lige er tid til den nu. Hmm, og selvom du har en god ide, er det ikke sikkert TV2 kan bruge dig, det kommer nemlig lidt an på hvor godt du gør dig på TV (= du skal til audition først). Se linket her (og tak til Per for det :-)

I samme boldgade har BP Gas udskrevet en konkurrence, hvor de efterspørger gode ideer – og så har de såmænd en præmiesum på 155.000 kr. som de gerne vil af med. Kravet er blot at ideen på en eller anden måde skal vedrøre flaskegas derudover er der frit spil. Det kan være en ny gasbeholder, nyt gasværktøj, ny gasovn osv. osv. Sidste frist for indsendelse af din gode flaskegas ide er 31/12-2006. Læs meget mere om konkurrencen her

Kreative opgaver – Gæt en hovedstad

Wednesday, November 9th, 2005

Fik følgende opgave i sidste weekend, da jeg besøgte et par venner i Odense. Den er ganske skæg – og kræver en del geografisk viden suppleret med kreativ tænkning. Et lille hint er at flere af løsningerne blander engelske og danske ords betydninger… Og at man ikke skal hænge sig så meget i stavningen, men mere i ordlyden.

Som med mit "gåde"-indlæg så har jeg skrevet løsningerne i kommentar feltet.

Lige et par eksempler at starte på:

Vi grinede?  Vi = os. Grinede = lo. Svar: OSLO

Syng en grøntsag? SING A PORE

God fornøjelse!

Margrethe's by?

Skaf en anløbsbro?

Bogcelle?

Eksplosiv Gourmet?

Put far i ovnen?

To forfriskninger?

Guddommelig sygdom?

Vask 1000 kg rene?

Stilhed på havnen?

Tilbud?

Stjæl en varm drink?

Vanvittig galop?

Gammelt almueredskab?

Køb en pige?

Fortæl konen det?

Lej en regning?

Søens pige?

Krigsbarbermaskine?

Litterære gryn?

Spadsereinstrument Ø?

Dig ikke se?

Og lige et par ekstra som ikke er hovedstæder:

Optimistisk vision?

Intet hamburgerryg?

Gud på par?

Kreative opgaver – 7 gåder

Tuesday, November 8th, 2005

Gåder indeholder typisk en overraskende, AHA-løsning. At finde løsningen på gåden er således meget lig en kreativ proces – ja, faktisk kan det argumenteres at det er en kreativ proces. Følgende kendte gåder har jeg taget fra bogen "Idebogen – kreative værktøjer og metoder til ide og konceptudvikling" s. 157-159 af Dorte Nielsen. Prøv at se om du kan finde løsningen – det kræver lidt kreativ tænkning :-)

Og løsningerne har jeg skrevet som en kommentar til dette indlæg…

1) Pia arbejder os en grønthandler. Da hun blev født, vejede hun kun 4,2 kg. Men nu hvor hun er 19 år, er hun 167 cm høj, og hendes mål er 94-61-92. Hvad vejer hun?

2) En flyvemaskine med et amerikansk fodboldhold på vej til verdensmesterskaberne i Rio styrtede ned præcist på grænsen mellem Colombia, Venezuela og Brasilien. Hvor skulle de overlevende begraves ifølge international lov?

3) Hvad finder du i midten af Paris, som ikke findes i London eller i Milano?

4) En gulerod, et halstørklæde og fem knapper blev fundet på en græsplæne. Ingen havde lagt dem der, hvordan var de havnet der?

5) Efter et godt tip brød FBI agenter ind på et hotelværelse for at anholde en formodet morder. Det eneste de vidste, var at hans navn var Christian. De fandt to blikkenslagere, en lastbilchauffør og en bankdirektør, som spillede poker i det mørke og røgfyldte lokale. Straks anholdt de bankdirektøren. Hvorfor?

6) En lastbil forsøgte at køre under en lav bro, men kom til at sidde fast. Folk stoppede og prøvede at hjælpe, men de kunne hverken skubbe lastbilen frem eller tilbage. Hvordan fik de til sidst lastbilen fri?

7) En kvinde er netop flyttet til en ny by. Hun går ind hos byens eneste frisør for at få en klipning. I salonen finder hun to frisører. Den første har smukt og velplejet hår, der er klippet i en fantastisk frisure. Den andens hår er sjusket og klippet dårligt. Hvem lod kvinden klippe sit hår?