Vil lige kommentere på artiklen "Den Innovative Organisation" af professor Bo Eriksen, Knowledge Lab DK, SDU. Artiklen er at finde i magasinet OnEdge fra Knowledgelab.dk, som jeg tidligere har omtalt her på min weblog. Den er fra septembernummeret 2005 og kan findes her: http://www.knowledgelab.dk/publications/on-edge.htm
Nu er artiklen jo fra Knowledgelab og netop derfor kommer det ikke som nogen overraskelse at den har fokus på viden og hvordan viden optages i organisationer. Ja, faktisk handler "Den Innovative Organisation" udelukkende om viden, og der er således en række elementer som den ikke behandler – dette er nok lidt en mangel i artiklen og den bliver lidt for ensidig med det snævre fokus på vidensbegrebet. Ligeledes virker den ikke speciel operationel eller brugbar, da vidensbegrebet hurtigt bliver lettere luftigt og teoretisk. Set bort fra disse kritikpunkt, så er det da spændende at læse omkring innovative organisationer set med "videns briller".
Et element som Bo Eriksen fremhæver, er begrebet "Absortive Capacity" som er introduceret af Cohen & Levinthal (1990). Begrebet som ikke har en ordentlig dansk oversættelse, dækker over organisationers evne til at se værdien af eksternt produceret viden og til at tilegne sig denne viden. Altså er den et udtryk for organisations evne til vidensoptagelse, det være sig teknologisk viden, viden om kundebehov, trends, etc. Princippet går så ifølge Cohen & Levinthal på at jo mere viden en organisation har tilegnet sig, jo mere erfaring den har, des større er dens "absortive capacity". Nu har jeg ikke læst teorien bag, men jeg synes umiddelbart at dette ikke virker helt logisk – for man skulle jo tro at jo mindre viden organisation havde, jo lettere er det at tilegne sig ny viden, da denne viden netop vil være af generel og ikke specifik karakter?
Nuvel, det være sagt, så kommer Bo Eriksen med en god pointe, nemlig at organisationens innovationsevne er ramt af et klassisk paradoks – jo mere ekspertviden, jo bedre er organisationen til at optage yderligere ekspertviden og til at innovere indenfor feltet – men jo større er risikoen også for at man havner i en kompetencefælde hvor man overser generelle tendenser, som pludselig kan gøre, at den ekspertviden man har, bliver forældet. F.eks. hvis der sker et teknologiskift eller lignende. Dette paradoks gør sig også gældende for det kreative individ, hvor det netop er sådan at jo mere viden man har, des bedre ideer kan man typisk få, men des større risiko er der også for at man får "skyklapper" på, fordi man er påvirket af den viden man ligger inde med, og derfor ikke evner at tænke udover denne.
Det handler således om at finde en balancegang mellem den specifikke ekspertviden og den mere generelle viden, for på den måde at sikre ens evne til at innovere og til at se og udnytte forandringer i omverdenen. Herefter handler det om at udnytte denne viden internt i organisationen og i at få den "i spil". Der kan her skelnes mellem tre opgaver:
-
Registrering og erhvervelse af ny viden, der kan være relevant for virksomheden
- Spredning af ny viden internt
- Nyttiggørelse af viden
Disse tre trin dækker i princippet over innovationsprocessen set med vidensbriller, og de er således med til at sikre organisationens innoviationsevne. Man kan selvfølgelig lave forskellige indsatser indenfor de tre områder og bruge forskellige processer og værktøjer til at optimere processen. F.eks. kan tilegnelse af viden gå gennem undersøgelse af brugerbehov, samtaler med kunder, analyser af konkurrenterne, teknologier etc. Spredning af viden kan være ved brug af IT, intranet, vidensdelingsmøder, uformelle samtaler etc. Nyttiggørelse af viden kan være ved direkte udviklingsprocesser, prejecter, ideseancer etc. Det handler også om at erkende den viden man får ind, og at forstå hvorledes den kan påvirke organisationen – det handler således også om være modtagelig for forandringer, anderledes input og generel omstilling.
En interessant ting som Bo Eriksen nævner, er en Ph.D. afhandling af Kent W. Jensen fra Syddansk Universitet, som har undersøgt hvorledes personer i udviklingsprojekter søger ny viden. Her viser det sig at hvis de har problemer, er det typisk at de går til personer med samme profil som dem selv for at få hjælp. Altså at man søger hjælp ved folk som man har noget tilfælles med, det være sig alder, uddannelse, erfaring med videre. Problemet er jo så at disse netop typisk vil have nogenlunde samme viden som én selv, og derfor er det rimelig sandsynligt at de ikke vil være i stand til at fortælle os noget som vi ikke vidste i forvejen. Hmm, den er nok værd at tænke over næste gang man selv skal have hjælp med et problem – tror egentlig det er ret almindelig, ubevidst adfærd!
