Archive for the ‘politik’ Category

Obama & McCain, go home

Thursday, June 26th, 2008

Hat-tip til Generator Blog

Olympic Mao

Wednesday, May 21st, 2008

 

Af Jan Feliks Kallwejt, t-shirt design udført for noget, der hedder Chrum Company. Og nu vi er i det politiske, kinesiske hjørne så tag og tjek Chinese Propaganda Posters.

Obama poesi

Tuesday, March 11th, 2008

doonesbury081.jpg

Doonesbury er spottet på Notcot.org.

Med The Dailyshow som min primære kilde har jeg fået et meget godt indtryk af Barack Obama. Han virker til at kunne inspirere, til at kunne indgyde håb. Man kan så spørge om håb er nok? Og jeg kan da frygte at det ender som en Ny Alliance farce, som skulle have været så godt og så blev det så skidt.

Uanset ser jeg frem til et historisk præsident-valg. Er sgu også mere spændende end dansk status quo.

Et samfund af trivialpursuit spillere?

Thursday, December 1st, 2005

En ellers fremsynet regering vil nu fjerne muligheden for gruppeeksamination, trist, her gik jeg lige og var så glad for at der var fokus på kreativitet og innovation, men der er åbenbart forskelle på hvad man mener med dette. Mener man virkelig fra regeringens side, at man ønsker at skabe et uddannelsessystem der fokuserer på facts, information, viden? Hvor er "dannelse" blevet af? Informationssamfund er altså ikke lig med at vi alle skal gå rundt og være små leksikoner…

Okay, så formålet er ikke at fjerne gruppearbejde – kun at fjerne muligheden for at gå til eksamen sammen. Øh, hallo? Hænger det ikke sammen? Hvem gider og bruge tid på hvad de andre laver i gruppen og at sætte sig ind i dette, hvis man nu ved, at man kun skal til eksamen i det man selv laver? Hvem gider at bruge tid på at optimere samarbejdet i gruppen, på at skabe "highperformance teams", på selve processen – hvis man nu ved at eksamen kun er for dig og dig alene? Med dette skaber man en konkurrencementalitet – dig mod de andre! Der er ikke længere tale om en for alle, alle for en, i stedet bliver det dig mod resten af klassen, mod kammeraterne – en konkurrence på hardcore viden, og ikke på kreativitet, samarbejde, social forståelse, innovation etc. Konkurrencementalitet er gang på gang blevet påvist som værende negativ for kreativitet – og nu vil man så have alle til at konkurrere mod alle. Bevares, det er vel liberal tankegang? Og, ja, selvfølgelig er der personer der kan køre på frihjul ved gruppeeksamener, men er det ikke lærer og censors opgave at fange dette? Og, er det ikke i endnu højere grad gruppens opgave at håndtere dette hvis det er noget der sker igennem gruppearbejdet? Hvis der er nogen der har asocial adfærd? Og, er håndtering af disse situationer ikke en af de mest værdifulde erfaringer man kan gøre sig, set i forhold til senere jobs i erhvervslivet?

Hvis man kigger lidt overordnet på samfundet som det ser ud nu og som man kan forestille sig det en del år fremover, så er der megen snak om "informationssamfundet" – men det er en misforståelse af dimensioner at tro at dette betyder at den enkelte skal have en masse info! Det handler netop ikke længere om have viden, ja, det handler faktisk heller ikke længere om at kunne finde viden, for det kan "alle" jo gøre – det handler i stedet om at kunne anvende viden, at kunne være kreativ og innovativ. Og, dette gør man altså på bedst mulig måde ved at sætte folk sammen med forskellige kompetencer og så få dem til at samarbejde på en optimal måde – nogen der sagde gruppearbejde?

Måske vil nul gruppearbejde skabe iværksættere, individualister, ledere og stræbere – men det skaber ikke innovatører og kreative rammer. Bertel, Bertel, hvad tænkte du dog på?

Regeringen vil gøre os mere kreative

Tuesday, May 10th, 2005

Sådan lød overskriften på en artikel på dr.dk – se http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=250336

Regeringen og dens globaliseringsråd har identificeret en række udfordringer for fremtiden, og én af dem er kreativitet. Planen er at man fra regeringens side vil gøre en indsats så kreativiteten helt fra folkeskolen bliver styrket. Til efteråret vil regeringen så komme med en udmelding omkring hvad den konkret mener med kreativitet i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Det bliver da spændende at høre!

 

Jeg har svært ved at se sammenhængen mellem al virakken omkring pisa-undersøgelsen og ønskerne fra regeringen omkring at indføre flere tests – og så kreativitet? Det hænger sku da ikke sammen… Altså tests som automatisk er lavet så at der kun er X-antal svar som er de rigtige (typisk ét svar) har jo ikke meget med kreativitet at gøre.

Jeg synes det er positivt at regeringen identificerer kreativitet som et indsats område. Men jeg frygter lidt at høre hvad den egentlig mener med at "styrke kreativiteten"!

Højskoler som kreative, innovative væksthuse

Sunday, May 8th, 2005

Som gammel højskole elev smerter det mig at se at regeringen ikke vil støtte dem i deres overlevelseskamp, på trods af at det var anbefalingen fra regeringens højskoleudvalg. Derfor dette indlæg omkring nogle af mulighederne i højskoletanken.

Jeg har beskæftiget mig ret meget med individets kreativitet. For øjeblikket er fokus dog på kreativitet og innovation i sociale sammenhænge, altså hvordan man laver en organisation som understøtter den enkeltes kreativitet og formår at skabe resultater.

Jeg finder at højskole tanken er grundtanken!! i at udvikle kreative miljøer og kreative mennesker. Godt nok kan man ikke skære højskolerne over én kam, og det er da langt fra alle som jeg mener fungerer optimalt. Men grundtanken i højskolebevægelsen ligger simpelthen lige til højrebenet i forhold til kreativitet og til dels innovation. Det undrer mig derfor at regeringen snakker om at vi skal være åh så kreative og den så samtidig ikke vil støtte disse kreative miljøer.

&, nej, med kreativitet mener jeg ikke at det udelukkende produktion af kunst, keramik eller sidden i rundkreds og spille guitar.

Hvis jeg kort skal opridse nogle af de elementer som for mig at se gør højskolerne til et ideelt kreativt væksthus:

- Højskolen har et proces fokus i stedet for et resultatorienteret, økonomisk fokus. Det er dannelse der er kernen i højskole bevægelsen, dannelse af det enkelte menneske. Fokus er således en personlig udvikling, en udvikling som netop er en udvikling af den enkeltes kreativitet!

- Dannelsesprojektet er ikke navlepillende eller egocentreret. Det sker netop i relation og samspil med andre. Folk fra alle samfundslag og fra forskellige lande mødes på højskolen og deler viden og forståelse. Man understøtter hinandens kreative udvikling i et miljø som ikke! Er konkurrenceorienteret

- Højskolen handler om at give den enkelte de rigtige rammer. Dette gøres gennem det sociale, gennem menneskerne der samles, gennem lærerne, gennem ildsjæle som i høj grad er grunden til at højskolerne stadig eksisterer.

- Højskolen er et sted man forandrer sig. Et sted man udvikler sig. Et sted hvor man bliver mere klar over sig selv og over andre. Et sted hvor kreativiteten blomstrer!

Innovationen har jeg måske ikke nævnt meget i ovenstående. Men innovationen starter jo altid med kreativiteten, så den er indirekte med. Hvis man skal innovere, blive iværksætter eller entrepeneur kræver det også en tro på dig selv, en tro på at du kan – en tro man i høj grad får gennem den personlige udvikling, gennem dannelsesprojektet som finder sted i højskolens rammer.