Archive for the ‘teknikker’ Category

Visionpool

Monday, May 19th, 2008

Jeg deltager for øjeblikket i et forskningsprojekt omkring kreativitet og brugen af visuelle hjælpemidler. Dette foregår for Bo T. Christensen, adjunkt ved CBS, og i samarbejde med virksomheden Visionpool (www.visionpool.dk).

De har et rigtigt spændende produkt, som involverer en masse forskelligartede billeder, som bruges til at understøtte ideudvikling og dialog. I princippet fungerer det som en række “puslespilsbrikker” hvor man ud fra et givent tema, for eksempel “arbejdsmiljø”, udvælger lige nøjagtig de billeder, som man mener siger noget om dette. Efterfølgende kan man så i grupper diskutere de enkeltes udvalg og lave et fælles billed udtryk for gruppen.

Jeg ser denne visuelt orienterede proces som en meget stærk metode til at skabe associationer, ideer og i det hele taget til at understøtte en given organisatorisk proces. Der er elementer af visuel brainstorming i det men hele processen er meget mere end en brainstorm. Jeg vil umiddelbart sammenligne Visionpools produkt med for eksempel Lego Serious Play, som godtnok har et helt andet materiale (Lego klodser) men som også kører på det visuelle og på at bruge noget eksternt til at understøtte en dialog og en given proces.

I forskningsprojektet kigger vi bl.a. på hvilke typer af billeder, der bruges oftest – om det er billeder der indeholder bestemte elementer, farver, symbolik etc. Jeg er spændt på hvilke resultater vi finder frem til!

Rapid Etnography

Wednesday, October 31st, 2007

Interessant speciale på Kommunikationsforum med titlen “Fotodagbogsmetode – brugerundersøgelse via social software” af Nikoline Lohmann & Julie Gade. Omhandler brugen af fotodagbog til at lave studier hos diverse brugere og bliver fremhævet som et godt alternativ til f.eks. fokusgrupper, spørgeskemaer etc. Samtidig er det også væsentlig hurtigere at lave end almindelige etnografiske studier, hvorfor forfatterne benævner det “rapid etnography”.

Brugen af fotodokumentation kombineret med sociale billeddelingstjenester som f.eks. Flickr og 23, tror jeg klart har potentiale. Selvfølgelig er der udfordringer f.eks. i forhold til analysen og datamængden – men det er jo et “positivt” problem. Resultaterne fra specialet har vist at:

  1. Metoden kan give indsigt, i det undersøgte emne, hvilken kan bruges til at udforme spørgsmål til et interview eller en workshop.
  2. Ved selve interviewet hjælper de selvgenererede billeder deltagerne til at huske og uddybe detaljer ved de fotograferede situationer.
  3. Billederne viste sig at være gode til at få børn til at fokusere og fortælle.
  4. Metoden kan ikke erstatte, men indgå som et ressourcebesparende supplement til etnografiske undersøgelser
  5. Billederne og citaterne fra brugerne er gode til at videreformidle viden til projektets forskellige interessenter.

Desuden kan der læses meget mere om hvordan man anvender metoden og hvilke udfordringer den giver. Hmm, og måske det kunne kombineres med mere generative metoder, hvor brugerne udover at dokumentere – også generer ideer/udtryk/løser opgaver etc.

Visuel Brainstorming

Sunday, October 7th, 2007

Artikel på Innovationtools omkring hvordan man laver en visuel brainstorming. Tager bl.a. udgangspunkt i at man kan gøre det med brug af Lego; lidt ala Lego Serious Play. Det giver klart nogle andre muligheder at gøre det visuelt og i tre dimensioner. Giver bl.a. en mere konkret kommunikation set i forhold til mere abstrakte, nedskrevne ideer som kan være svære at forstå og kommunikere. På den negative side kan man risikere at bruge uforholdsmæssig lang tid på at kreere ideerne i stedet for at skabe nye… og det kan ende i at flowet brydes. Det sker dog sjældent hvis man har en bare nogenlunde facilitator af processen.

Online ide-tools

Wednesday, September 12th, 2007

Mindmeister er online mind mapping hvor man kan være en bunke brugere samtidig. Basic pakken er gratis så det er bare med at prøve løs.

I samme boldgade finder vi Wridea  med sloganet “Free your mind”. Her kan man lagre sine ideer, udvikle på dem, lave online brainstorms i fællesskab med venner og kollegaer. Er også ganske gratis :-)

Har nævnt New Zealandske PlanHq  tidligere men den fortjener lige at blive gentaget. Online web 2.0 agtig foretningsplanudvikler. Ideelt hvis man skal starte business med folk around the globe, hvor de hver især kan gå ind og komme med input, deltage i planlægning osv.

Workz

Tuesday, August 14th, 2007

Workz, dansk innovations rådgiver under Zentropa. Laver nogle spændende ting og har en god website hvor der bl.a. kan downloades en række gode artikler (se under “Innovationsforum”).

Har selv haft fornøjelse af bl.a. at læse om Mixtangibles og Dramatic Innovation. Det sidste er deres fremgangsmåde i innovationsprocesser hvor de putter det ind i en filmisk kontekst og ser processen som om den følger faserne beskrevet af Joseph Campbell omkring “arke-myten”. Virker som en spændende proces! Ulempen er at man risikerer at overse noget når man fastlægger perspektivet på den måde, men fordelene er også jævnt store – især tror jeg det er meget lettere at iscenesætte og reflektere over processen når man har en terminologi der omfatter faser som: Meeting the mentor, seizing the sword, ressurrection og return with the elixir.

Artiklen Society of  Mixtangibles gav mig en masse ideer omkring Lego klodser og emergens. Men det er et indlæg til en anden god gang ;-)

Ideudviklingsteknikker

Monday, August 13th, 2007

Faldt lige over en dansk blog af Brian Frænde, hvor han gennemgår forskellige ideudviklingsteknikker. Let forståeligt og godt forklaret.

Han har indtil videre skrevet om Brainstorm, Negativ Brainstorm, Idea Circle og Mindmapping. Altså de gode, gamle kendinge (måske med undtagelse af Idea Circle). Hvis du ikke kender disse så prøv lige at tjekke dem og bliv inspireret :-)

Produktudviklings rollespil

Friday, August 10th, 2007

Jeg har tidligere skrevet om perception herinde, altså den måde vi hver især opfatter verden på – og som kan være ganske forskellig fra person til person. Et klassisk eksempel på dette i mere forretningsmæssig øjemed, er ved udviklingen af nye produkter, services, koncepter etc. Her ser jeg gang på gang at ingeniørerne, udviklerne har en agenda, mens salgs og marketings afdelingen har en anden – og ledelsen, produktionen m.fl. måske en helt tredje. Alle har “skyklapper” på og ser på processen ud fra deres eget standpunkt.

Til tider kan der da komme noget konstruktivt ud af dette, men i de fleste tilfælde går der lidt hårdknude i det og der er en del konflikter før man kommer i mål med et færdigt produkt. Én måde at håndtere dette på er ved at gøre noget ala De Bonos “Six thinking hats” – simpelthen at “spille” forskellige roller eller at se sagen ud fra et andet synspunkt. For eksempel at bede ingeniøren om at forklare situationen som set fra salgsafdelingens synspunkt og vice versa. Selvfølgelig alt sammen ud fra en gensidig respekt (ellers kan det hurtigt ende i noget grimt).

Det er interessant hvordan en simpel øvelse som ovenstående kan låse op for fastlåste situationer og skabe dynamik. Pludselig har man overblik, forståelse, respekt – og ideer til hvordan man kommer videre. Faktisk er øvelsen baseret på en kendt metode til konfliktløsning hvor man beder den ene part forklare sig, hvorefter den anden part skal forklare hvad første part siger – han får så først lov til at komme med sin eget synspunkt når førsteparten mener han har forstået ham. Ret simpelt og meget effektivt. Og virkelig noget der giver mulighed for synergi i stedet for dårlige kompromisser.

Udover konfliktløsning kan man også bruge ovenstående metode til at få ideer og lave vurderinger. Prøv f.eks. i løbet af udviklingsprocessen at se på ideen/løsningen ud fra kundens synspunkt, fra designeres, fra økonomi-afdelingen etc.

Dræb din forretning

Friday, July 27th, 2007

Ok, det lyder måske bedre på engelsk “Who killed your business?”. Et godt spørgsmål at stille sig selv og sine medarbejdere i følge Paul Sloane. Og jeg er meget enig :-)

Det er normalt let at forestille sig hvordan man gør tingene bedre (inkrementel innovation) men det er langt sværere at forestille sig hvordan man gør tingene anderledes (radikal innovation). Det kan ovenstående spørgsmål være med til at afhjælpe; simpelthen ved i grupper at lave en ideudviklingsproces over “hvem der har dræbt din forretning?”; altså hvilket firma der vil kunne levere det samme til kunderne, dække samme behov – måske billigere, måske bedre, måske anderledes!

Spørgsmålet tvinger én til at tænke ud af boksen. Og, ved at det er formuleret ala en art negativ brainstorm, er det normalt væsentlig lettere at få folk til at lave ideer på. Hvordan vil super firmaet som leverer det du leverer se ud? Og, hvordan vil du forholde dig til det når du har fundet X-antal ideer til hvordan sådan et ser ud?

Læs artiklen af Paul Sloan på Innovateforum

At ikke-tænke

Tuesday, July 10th, 2007

Spekulerede i dag lidt over det med at få ting gjort. Og, de barrierer der kan være i forhold til det, især når det drejer sig om opgaver hvor man er usikker og udfordret. Altså lidt ala opgaver i den gule og røde cirkel, jf. mit tidligere indlæg om Jægerkorpsets Rød-Gul-Grøn cirkel-model.

Et trick jeg selv bruger er at “ikke-tænke”. Forstået på den måde, at jeg bevidst forsøger at lade være med at analysere situationen, veje for og imod, tænke på alt det frygtelige der kan ske osv. osv. Men i stedet bare handler og springer ud i det. En tese her, er at jeg på den måde undgår at reagere udelukkende bevidst men i stedet kan reagere detvist ubevidst og dermed meget mere effektivt (jf. Nørretranders “Mærk Verden” og det at bevidstheden kun kan operere med 40 bit eller deromkring, mens det ubevidst har en laaaangt større computerkraft ).

Der er nok lidt zen-buddhisme og wu wei over det, som beskrevet i mit indlæg om “Kreativitet og Zen” : En tilstand der efterstræbes i Zen er Wu Wei, på dansk noget i retning af ikke-tænkende. Det at handle uden at overveje nærmere, men i stedet impulsivt og spontant. Det interessante for mig at se, er at det er muligt bevidst at gøre sig ubevidst. Eller måske snarere at man kan tænke sig til at ikke-tænke. Hvis det da giver mening?

Der er vel også noget Flow teori over det, hvor det netop handler om at være i flowet og glemme tid & sted.

“Flow is the mental state of operation in which the person is fully immersed in what he or she is doing, characterized by a feeling of energized focus, full involvement, and success in the process of the activity.”

I høj grad handler det vel også om at få momentum. Man springer ud i det, starter op og så kører det ellers. I stedet for at man på forhånd har gjort sig alle mulige frygtelige tanker om hvordan det skal ende.

10 Brainstorm regler

Tuesday, June 19th, 2007

Faldt lige over 10 regler for brainstorm i nyhedsbrevet Report 103. Synes egentlig de var okay selvom der selvfølgelig kan fyldes en del mere på. Om ikke andet så kan det være de kan inspirere :-)

10 regler af Randah Tahar:

1) Sørg for at alle møder forberedt op

2) Inviter andre til festen

3) Vær kreativ på problemformuleringen. Formuler den ordentligt!

4) Dokumenter alt løbende

5) Udskyd vurderingen af ideerne (én af de klassiske regler)

6) Bliv ved med at få ideer (sæt en timer fra starten og lad den bestemme hvornår I stopper)

7) Sæt et højt mål for antal af ideer og pres på for at nå dette. F.eks. hvis der er folk der ikke deltog så send ideerne til dem og bed dem om komme med 2 nye hver.

8 ) Sørg for at udvikle og forbedre ideerne. Kombiner dem på interessante måder.

9) Brug visuelle midler. Tegn, lav, vis.

10) Prøv at udfordre problemet. Hvad er det værst tænkelige scenarie? Og, hvilke ideer skal der til for at løse dette?

Yes, 10 mere eller mindre gode råd. Du går nok ikke galt i byen med nogle af dem. For mig at se mangler der dog noget omkring et af de væsentlige elementer ved brainstorming, den såkaldte “piggy-bagging” – altså det at bygger videre på andres ideer osv.

Idecoaching

Tuesday, June 5th, 2007

Idecoaching går kort sagt ud på at forbedre processerne omkring ideudvikling ud fra en coachende indgangsvinkel, som tager udgangspunkt i hvad det aktuelle behov er og hvilken form for ideudvikling der ønskes.

Tendensen er at virksomheder i stadig stigende grad bruger diverse teknikker i et forsøg på at få flere og bedre ideer. Dog reflekteres der sjældent over processerne, men i stedet havner man blot i en slags brainstorm-dialog, hvor “brainstorm” skal ses som et vidt begreb som ikke nødvendigvis har særlig meget at gøre med den originale form. Egentlig er det underligt, at der ikke gøres mere for at optimere  ideudviklingsprocesserne, da disse er afgørende for hvilke ideer man får og kvaliteten af disse.

Min indgangsvinkel til at forbedre processerne bygger på tre fundamenter:

1. Forskning i kreativitet især kognitionsforskningen
2. Best practice som det ses fra virksomheder verden over
3. Virksomhedens aktuelle situation.

Det sidste punkt bliver især understøttet ved at bruge coaching værktøjer og ved at tage udgangspunkt i de eksisterende processer omkring ideudvikling. Alle teknikker passer ikke på alle virksomheder, nogle skal have ”vilde” ideer, andre skal have ideer som er mere nede på jorden. Nogle har teams som automatisk er fulde af ideer og hvor det mere handler om at styre processen, mens andre i langt højere grad har brug for at få processen kickstartet. Afgørende er at der skabes en forståelse for hvad kreativitet er og hvordan og hvornår ideer opstår. Herefter udvikles værktøjer som er tilpasset det aktuelle behov og som kan anvendes afhængig af problemstilling og hvilken form for ide der skal udvikles.

Berøringens magt

Friday, June 1st, 2007

For ikke så længe siden havde jeg et indlæg som viste en video med Derren Brown og Simon Pegg. Man så her hvordan Derren på ganske kort tid fik overbevist Simon om at han ønskede sig en rød BMX cykel – på trods af at hans udgangspunkt var en læderjakke… Lidt skræmmende men også spændende at se hvordan elementer fra NLP med videre, kan bruges til at påvirke/manipulere. Én af de ting han gør i videoen er at røre Simon på armen mens han snakker. Mener fænomenet er det man kalder “anchoring”, altså at man forankre en følelse eller lignende og forbinder denne med en given berøring.

Faldt netop over en forskningsnyhed (set ved Mindhack) hvor en forsker har undersøgt denne “berøringens magt” (forskningsartiklen er desværre ikke tilgængelig, men man kan læse abstract med videre). Her har en forskningsassistent budt 120 kvinder op til dans i en natklub (hvilken tjans ;-) ). De 60 af dem rørte han let på armen mens de andre bare blev spurgt direkte. Forskellen er tydelig, 65% af dem han rørte ville gerne danse, mens det kun var 43% for de andre. Altså meget relevant forskning som er værd at huske næste gang man begiver sig ud i nattelivet :D

Hjernegymnastik

Monday, February 5th, 2007

En lille sjov øvelse set i bogen "Det Magiske Vendepunkt" af Malcolm Gladwell. Siger egentlig en del om hvordan vi tænker, og hvordan vi er gode til at forholde os til én form for information og dårligere til andre former for information.

"Jeg giver dig fire kort, der på den ene side er mærket med bogstaverne A eller D og på den anden side med tallene 3 eller 6. Reglen er, at et kort, på hvis ene side der er en vokal, altid har et lige tal på den anden side. Hvilke af de fire kort skal du kontrollere for at være sikker på, at reglen er overholdt?

Svaret er to kort: A-kortet og 3-kortet. Langt de fleste kan ikke finde ud af det. Det er et vanskeligt spørgsmål. Men lad mig nu stille et andet spørgsmål. Lad os sige, at fire personer sidder og drikker på en bar. En af dem drikker cola. En af dem er 16 år. En af dem drikker øl. En af dem er 24 år. Reglen er, at ingen under 21 år må drikke øl. Hvilke af de fire personers ID-kort skal vi kontrollere for at være sikker på, at reglen er overholdt?"

Svaret på den sidste er langt lettere end svaret på den første. Men i virkeligheden er det nøjagtig det samme problem i begge eksempler. Forskellen ligger blot i at det i det ene drejer sig om bogstaver og tal (A,D,3 og 6) og således en matematisk abstrakt kontekst, mens det i den anden drejer sig om mennesker. Og her fungerer vi langt bedre.

(svaret på ID-kortet er øldrikkerens og den 16-åriges…)

Metaforer til afdækning af kundebehov

Wednesday, January 31st, 2007

En ganske lang men også interessant artikel fra Fastcompany med titlen "Metaphor Marketing". Omhandler forskningen af Gerald Zaltman (som jeg tidligere har omtalt, se her) og hans arbejde med at udvikle teknikken ZMET, som står for "Zaltman Metaphor Elicitation Technique". Jeg har lidt svært ved at bedømme hvor revolutionerende og hvor ny hans teknik egentlig er; Fastcompany sætter den dog som det næste naturlige skridt i en udvikling, der strækker sig over kendte metoder såsom brug af spørgeskemaer til at indsamle statistisk data samt introduktionen af fokusgrupper i 1941 og videreudviklingen i form af etnografiske studier, observationer etc.

 Zaltmans grundlæggende ide er at snuppe viden og forskning fra neurologi, kognitionspsykologi, marketing osv. Og så bruge dette til at udvikle et koncept som skal hjælpe med at afdække dybereliggende behov. Han tager især udgangspunkt i at mennesker tænker i billeder og ikke i ord – teknikken bruger derfor i stor grad metaforer, collager og diverse billeder.

Konkret er fremgangsmåden at forbrugeren bliver bedt om at indsamle en mængde billeder (fra magasiner, aviser etc) som på en eller anden måde relaterer sig til det givne produkt og siger noget om dette (hvor der altså kan overføres en form for metaforisk association). Med udgangspunkt i disse vidt forskellige billeder laves der dybdegående enkelt interviews, hvorefter der så udarbejdes en endelig collage på baggrund af forbrugerens ønsker. Denne fremgangsmåde hvor man bruger billeder til at grave ned i behov og følelsesregistret, skal så ideelt gerne give nogle overraskelser i forhold til hvad forbrugeren forbinder med produktet – og hvilke behov det opfylder.

I artiklen gives bl.a. et eksempel fra Néstle som har afprøvet ZMET teknikken på nogle forbrugere af Nestle Crunch Bar. Gennem undersøgelsen bliver det afdækket at personerne ser chokolade baren som en lille pause og nydelse i dagligdagen noget som Néstle nok var klar over… Som en overraskelse kommer det dog også frem at chokolade baren fungerer som et ikon på barndommen – på en tid hvor tingene var simplere, hvor der ikke var stress, ansvar og lignende. Altså nogle ganske interessante følelser som det nok er værd at få klarlagt hvis man skal lave en god markedsføring  :-)

Et nyt mindset?

Sunday, January 7th, 2007

Hvis jeg nu vil vælge et nyt sted, en restaurant eller en bar, og overvejer, hvor den skal ligge, har jeg forskellige steder at vælge imellem. Men jeg er nødt til at vælge ét sted, og hvordan gør jeg så det?”

       Jeg tænkte mig lidt om. “Man må vel lave nogle økonomiske beregninger. Man tager et sted og kigger på husleje, lån, månedlige afdrag, hvor mange gæster, stedet kan have, omsætning, pris per kunde, hvor mange kunder, der kommer, og så kan man vurdere udgifter i forhold til indtægter – eller noget i den retning.”

      “Det er netop, fordi de fleste gør det på den måde, at det går galt,” sagde min onkel og lo. “Nu skal du høre, hvordan jeg gør. Hvis jeg synes, at et sted virker godt, stiller jeg mig op foran dette sted tre-fire timer om dagen i mange dage, mens jeg bare kigger på ansigterne hos de mennesker, der går forbi. Uden at tænke på noget som helst, og uden at lave en eneste beregning, ser jeg bare, hvilke mennesker der går forbi på den gade, og jeg ser på deres ansigter. Det tager i hvert fald en uge. Nogle gange tager det længere tid, men lige pludselig ser jeg det hele tydeligt, ligesom når tågen letter. Jeg forstår stedet, og jeg forstår, hvad stedet vil. Og hvis stedet vil noget andet end mig, så er sagen afsluttet. Så tager jeg et andet sted hen og gentager processen. Men hvis der er lighedspunkter og fællestræk mellem det, som stedet vil, og det, som jeg vil, så har jeg fat i succesens lange hale, og så gælder det bare om at holde fast og ikke give slip. Men for at få fat i den lange hale, er jeg nødt til at opføre mig som en idiot og stå ude i både regn og slud og kigge på folks ansigter. Bagefter kan man jo altid prøve at regne på det. Men jeg er et temmelig realistisk menneske, og jeg stoler faktisk kun på det, jeg har set med mine egne øjne. Logik, bedreviden, matematik eller alle mulige ismer og teorier er kun for folk, der ikke kan se med deres egne øjne. Og de fleste mennesker her i verden kan faktisk ikke se med deres egne øjne. Jeg forstår det ikke, for hvis bare man vil, så er det noget, enhver kan finde ud af.” Haruki Murakami, Trækopfuglens Krønike, 2001. (oprindeligt set i bogen “selvledelse – selvet på arbejde” af Flemming Andersen, Psykologisk Forlag 2006).

Den lader vi vist lige stå lidt…

Okay, så kommer det: ovenstående “metode” trækker paralleller til Krishnamurti’s måde at iagttage på (se tidligere indlæg her); det trækker paralleller til coaching, til at være lyttende og ikke dømmende, til at se og opfatte helheder i stedet for at bryde ned og reducere. Jeg ser det som slags ny mindset, der stiller sig som et alternativ til den vestlige (og velsagtens globale), rationelle tankegang. Jeg ser det også som svaret på brugerdreven innovation og især på det jeg har valgt at kalde empatisk produktudvikling.

Man kan også trække paralleller til noget så nyt som presencing og U-teori, som Karl-Otto Scharmer de senere år har udviklet. Især i forhold til hans begreber omkring “suspending”, hvor man ophæver tidligere antagelser og paradigmer, og i forhold til som sagt “presencing”, som især handler om at man sanser fremtiden og udvikler en art meditativ, sansende helhedsforståelse af fremtiden der kommer én i møde.