KriisP

I sidste uge så jeg en udsendelse om det nye skuespilhus (som ser flot ud men jeg har dog endnu til gode at komme forbi det). Tror det var teaterchefen på det Kongelige (eller én anden?) som i løbet af udsendelse sagde noget, der har rumsteret rundt lige siden: “pausen er teatrets pulsslag“. Hans tese var, at det kun var i teatret at man turde holde pauser; at det kun var her de ikke blev fyldt ud med støj, musik, underholdning og andet.

Jeg ved ikke hvor ret han har, men jeg har en fornemmelse for at der nok er lidt om snakken. I hvert fald kan man helt generelt have godt at huske på at pausen er pulsslaget – i alt hvad du laver. Det er i pausen men får ideer & kan reflektere. Det er ved at stoppe op at man sparer tid – tid i forhold til om man nu er på rette spor, om der er ting man har glemt – og om prioriteringerne er i orden.

Det kan bare være så hulens svært at holde rigtige pauser. Pauser som ikke er fyldt ud. Hvor tv’et er slukket, musikken ligeledes, avisen og computeren lagt væk og hvor man bare kan tømme hovedet og lade de gode tanker komme til én. Handler måske også et eller andet sted om at give slip?

Har tidligere berørt emnet i mit indlæg “Slap af!” hvor der bl.a. er lidt om Goethe, kreativititet og smukke skyer.

photo credit: maxestes