Jeg er for nuværende vældigt optaget af systemisk tænkning, og er meget inspireret af Bent Ølgaards bog om Bateson som jeg har nævnt i et tidligere indlæg. Efter at være blevet opmærksom på Bateson er det som om at jeg ser referencer til ham overalt. Måske også fordi at jeg er startet på en coach uddannelse, og hvor det har vist sig at systemisk tænkning og Batesons teorier faktisk er grundlæggende for coaching begrebet. Det handler om systemer, mønstre, relationer, forskelle der gør en forskel og lignende. Mægtigt spændende og til tider lidt uoverskueligt.
I Ølgaard’s bog er der faktisk en smule omkring Bateson og hans forhold til kreativitet – jeg var faktisk lidt forbavset over hvor lidt Bateson/Ølgaard kom ind på et begreb som kreativitet, da jeg ser det som afgørende i udvikling/ændring af mønstre og systemer, men det skyldes nok at Bateson i højere grad snakker om indlæring i stedet for at tale om kreativitet (og de to ting er jo lidt sider af samme sag). Nuvel, Bateson forfølger begrebet kreativitet i et forsøg på at vise hvor meget evolution og tænkning ligner hinanden (se Ølgaard p.131): “Hvis man ønsker at forstå den mentale proces, så se på den biologiske evolution, og omvendt: Hvis man ønsker at forstå den biologiske evolution, så gå hen og se på den mentale proces” (Mind & Nature p. 221). Ideen er at den måde vi tænker på og den måde vi får nye ideer på (den kreative proces), kan sidestilles med den måde evolutionen foregår på. En tanke jeg selv tidligere har haft inden jeg læste Bateson, og som bunder i, at man kan tale om kreative processer for systemer og at denne er grundlæggende ens hvad enten vi taler om systemer som individer, grupper, samfund, evolution etc. Én af de grundlæggende ting er tilfældigheden, hvorom Bateson siger: “Den skabende tænkning må altid indeholde en tilfældig komponent. Explorationsprocesserne – det mentale fremskridts endeløse trial and error – kan kun præstere det nye ved at begive sig på vej ad baner, der præsenteres tilfældigt, og hvoraf nogle – når de bliver afprøvet – på én eller anden måde udvælges til noget i retning af overlevelse” (Mind & Nature p. 182). Her mener jeg han har ret i noget rigtigt, for teoretisk set er det nødvendigt at introducere en form for tilfældighed for at kunne skabe den pludselige ændring som en ide er. Når vi snakker individers kreativitet kan denne tilfældighed således bestå i input fra omverdenen, det være sig bevidst eller ubevidst. For eksempel Archimedes som ser badevandet stige og derefter kan koble dette til måling af rumfanget af guldkroner. Tilfældigheden kan dog også opstå inde i det system som overordnet hedder “individet”, hvor nye tanker, ting fra hukommelsen etc. kan indvirke på det system som vi kan kalde “problemløsning”. Lidt snørklet måske, men det er måske lettere at forstå hvis vi taler om at individet er opdelt i under-systemer som opererer på forskellige niveauer, og hvor man på et niveau bevidst kan forsøge at være kreativ og få en ide. Dette lykkedes måske ikke hvorefter man dropper det, slapper af, lader tankerne flyde og får adgang til andre under-systemer som kan give en afgørende association eller lignende. Vi er altså selv i stand til at introducere en tilfældighed i os selv. Jeg er dog ikke helt enig i Bateson med hensyn til “endeløs trial and error” for dette minder for mig at se for meget om lineær tænkning – jeg tror således ikke det er nødvendigt at afprøve alle tilfældigheder eller associationer for at se om disse bliver til kvalificerede ideer. Mere om det en anden gang.
Bateson snakker også om udvælgelsen af ideer, og her vil jeg citere Ølgaard p. 131: “Det, der bestemmer en sådan idés skæbne (overlevelse eller uddøen), er en slags kohærens- eller sammenhængstest: Giver den nye idé mening i sammenhæng med det, personen allerede véd eller tror? Er den konsistent med personens andre tanker og idéer? Efter Batesons mening er kohærens og konsistens tænkerens første krav til de idéer, der dukker op, og omvendt er skabelsen af nye begreber næsten fuldstændig (men måske aldrig helt fuldstændig) afhængig af en blanding og omordning af idéer, som er der i forvejen (se Mind & Nature p. 183). Meget apropos mit tidligere indlæg omkring udvælgelsen af den gode ide. Interessant er det at se det ud fra Batesons perspektiv, hvor man let kan hoppe til den (fejlagtige) konklusion at jo mere viden en person har, jo mere kvalificeret er hun til at udvælge den bedste ide. Fejlagtig siger jeg fordi at denne viden netop kan skabe nogle meget faste mønstre i personen, som derved ikke er åben for radikalt anderledes ideer og derfor ikke er i stand til at spotte den rigtig gode ide (dette gælder selvfølgelig ikke for alle personer).
Nok om Bateson i denne omgang. Vil dog lige på falderebet nævne nogle interessante forsøg han lavede med dyrs kreativitet (Ølgaard p. 107). Det drejer sig om delfiner hvor man normalt belønner dem for at lave en eller anden fiks manøvre, det være sig spring eller lignende. Altså noget som publikum kan lide. Bateson fandt så på at dyrene “ikke bare skulle lave det samme, som de havde gjort ved tidligere opvisning ,men noget nyt, og det vil sige at man forlangte indsigt af dyrene: Dyrene skulle lære af anden grad dette, at de skulle præstere noget nyt. Konteksten var indrammet af den metakontekst, der skulle fremme dyrenes indsigt.” Det viser at være ganske svært at få delfiner til at opføre sig på en måde med anden grads indlæring, og det var forbundet med stor smerte og forvirring ved delfinerne, som nu kun blev belønnet for at gøre noget nyt og altså ikke for at gentage sig selv. En meget svær opgave når man tænker over det – både det at forstå at belønningen kommer ved at gøre noget helt nyt og så det rent faktisk at finde på noget nyt. Hos enkelte af delfinerne lykkedes det dog: “hvorefter de opviste en række forskellige handlinger, som ellers slet ikke kendes hos delfiner. Delfinerne var så at sige skabende.” Forsøget ligger i forlængelse af Bateson’s teorier omkring double-bind og bruges til at vise at disse ikke kun er skadelige, men at de også kan føre til noget kreativt (se Steps to an Ecological Mind p.276).
Andet indlæg om Bateson: “Bateson, Emergens, Systemteori“
