Jeg er netop blevet færdig med den udmærkede bog “Here Comes Everybody: the Power of Organizing Without Organizations” af Clay Shirky (som jeg tidligere har skrevet om i indlægget “Sitcoms, gin & fri-tid”). I bogen fortæller han omkring fødselsdags paradokset, som der kan læses meget mere om på Wikipedia.
Kort fortalt er det den ikke særlig intuitive matematik forbundet med sandsynlighederne for at folk har fødselsdag på samme dag. Hvis der således er en der vil vædde 100,- kr. med dig om at der i et rum med 36 mennesker vil være 2 der har fødselsdag samme dag, ja så bør du bestemt ikke tage imod da sandsynligheden for dette er 75-80%. Faktisk skal der bare være 23 tilstede for at sandsynligheden er 50%, mens den bliver hele 99% med 57 personer.
Det hele har at gøre med antal mulige forbindelser mellem personerne – og ligger i tråd med almindelig netværksteori og Metcalfe’s lov, som siger at værdien af et kommunikationssystem vokser proportionalt med kvadratet på antallet af brugere af systemet. Og nu vi er ved netværksteori har forskere ved Microsoft undersøgt teorien omkring “6 degree of seperation” gennem analyse af Messenger netværket. Og rent faktisk fandt de at vi er ganske tæt på hinanden – dog er det nærmere 7 led end de 6 (mere om det senere).
Jeg kom til at tænke på William Hogarth’s gravering “Gin Lane” (1751), da jeg så nedestående 16 minutters video med Clay Shirky (forfatter til bogen “Here Comes Everybody: The power of organizing without organizations” som udkom fornylig). I videon lufter han ideen om at gin var midlet der blev brugt socialt til at tackle omvæltning under den industrielle revolution. Han trækker derefter en parallel til den omvæltning, der har stået på siden 1945, hvor de fleste pludselig har fået store mængder af fritid – som de ikke har vidst hvad de skulle bruge på. I stedet for at dulme panikken i gin, hedder den moderne løsning sitcoms, soap operas og dets lige.
Clay’s løse regnestykke er således at Wikipedia (alt inklusiv) har taget rundt regnet 100 millioner timer at bygge. Og at der bliver set 1 milliard timers tv årligt i USA – altså at der er et “kognitivt overskud” som kan bruges til at kreere 10 wikipedia projekter årligt. I det hele taget er hans pointe at vi som samfund har uendelig meget tid at trække på (ved at skrue ned for tv-kigning), og at dette også automatisk vil ske i og med at den ny generation af forbrugere vil gå fra at være passive modtagere til aktive deltagere, som kræver et niveau af interaktion med det givne medie.
At han har én pointe i forhold til det overskud, som vi som samfund i princippet kan trække på hvis folk lader være med at se så meget tv, er jeg ikke i tvivl om. Hjemlige tal for Danmark (slide 5) viser således at vi i 2006 i gennemsnit har set 17,5 times TV per uge. Altså 910 timer årligt eller cirka 38 døgn. Hvis vi ganger med en befolkning på 6 millioner vil det altså sige at vi i DK sammenlagt har brugt omkring 227,5 millioner døgn på tv bare i 2006. Flot, ikke?
Altså 2 danske projekter af wikipedia størrelse, hvis vi nu valgte at bruge tiden på det i stedet. Er selvfølgelig ikke realistisk og regnestykkerne bliver let lidt søgte når man bare ganger op på den måde. Der er dog klart noget at komme efter – og også noget som er særdeles relevant i forhold til hvordan tv-mediet og andre medier ændrer sig og hvordan der kommer flere og flere eksempler på “participation architecture”, hvor vi går fra at være passive forbrugere til mere aktive.
Dog, hele tendensen med at bruge sin fri-tid mere aktivt på at skabe noget, er nok også en del af tidens ånd, som jeg tidligere har nævnt med et citat af Bo Green Jensen ved Weekendavisen:
“Det er sejt at have travlt på en konstruktiv måde.”
Og denne tidens trend har selvfølgelig også sine konsekvenser. Og måske bliver tv-kigning, sitcoms og gin, bare afløst af noget andet.
