Posts Tagged ‘flow’

En del af noget større

Saturday, August 16th, 2008

Jeg har tidligere skrevet om FLOW. Et begreb opfundet af den amerikansk-ungarske psykolog Mihaly Csikzentmihaly og som omhandler den universielle oplevelse, hvor vi glemmer os selv og bliver en del af noget større. Og det kan opleves i alskens forskellige sammenhænge – på arbejdet, i trafikken, når du dyrker sport eller laver noget helt tredje. Det er netop det universielle ved følelsen, at når man spørger en række forskellige mennesker med forskellige hobbies og professioner hvornår de er mest “lykkelige”, ja så beskriver de følelsen på samme måde.

I dette efterårs program fra Folkeuniversitetet i Emdrup interviewer Steen Nepper Larsen Csikzentmihaly omkring FLOW-begrebet og jeg vil lige tillade mig at citere:

Du fremhæver, at den der selv kan sætte sine egne mål i livet, formår at skabe en nødvendig orden ud af kaos. Men samtidig at jeg’et også må lære at forsvinde og give afkald på sin selvcentrerethed. Hvordan kan et ulmativt projekt for selvkontrol kombineres med selvglemsel og selvopløsning?

“Det er et af de mest interessant paradokser i det menneskelige bevidsthedsliv, at folks selvtillid øges efter episoder, hvori de har glemt sig selv. Det synes at være selvmodsigende; men det er sådan det fungerer. Du føler dig stærkere og får en større selvtillid i de flow-oplevelser i hvilke, du glemmer dig selv.”

Det med at glemme sig selv, fik mig til at tænke på Ricoloop som jeg skrev om fornylig – en improviserende kunstner jeg oplevede på Roskilde, som netop fremhævede at hans musik var bedst når han glemte sig selv. Når han var i “flow”.

UPDATE:

Fandt lige at selve interviewet er fra universitetsmagasinet Asteriks, DPU, som er tilgængelig online. Læs hele interviewet her.

Roskilde & Ricoloop

Tuesday, July 22nd, 2008

Årets Roskilde festival er for længst overstået og jeg havde en ganske vidunderlig festival med mange gode oplevelser (en længere anmeldelse kan læses på Spilf-bloggen hvor jeg også huserer). Især er jeg imponereret over den kreativitet folk ligger for dagen i form af små improviserede events, design af lejre, maskotter, slogans, lege osv. osv. Det er som om der hersker en stemning af lettere løssluppenhed, hvor det er tilladt at prøve sig frem, at lave mærkelige ting – som måske, måske ikke viser sig at være det helt rigtige. Uden at have været der forestiller jeg mig, at der er lidt Burning Man light over det.

Når nu vi er ved kreativiteten bliver jeg nød til at dele en tilfældig oplevelse jeg havde en sen nattetime. Helt uden at være planlagt faldt jeg over det tyske en-mands orkester Ricoloop. Jeg blev simpelthen bjergtaget af hvad han stod og lavede – improviseret musik, som var han en ekspressionistisk maler. Bevæbnet med en loop maskine (hvor han løbende optog og derefter lagde sporene ind oveni hinanden), en rimelig habil evne til at være human beatbox og diverse instrumenter mv. Nedestående video hamler slet ikke op med den oplevelse jeg havde af ham, men giver dog en ide om hvad det er han gør.

Han havde en meget god pointe omkring hvornår hans musik var bedst: det var når han kunne glemme sig selv i det han lavede – og ikke være bange for at fejle; ja, slet ikke tænke – eller vide at der eksisterer muligheden for at fejle. Er meget lig min fornemmelse for improvisation. Og i nær sammenhæng med kreativitet og Flow-teori – og mit indlæg om “at ikke-tænke”.

YouTube Preview Image

Lykkepsykologi

Friday, September 7th, 2007

Havde fornøjelsen i dag af at høre lidt om lykke psykologi af Lars Ginnerup fra Lykkeklinikken. Han fortalte at forskningen viser, at der overordnet set findes tre forskellige former for lykke. Den første er den nydelsesfulde. Det er hvad der i min optik svarer til Kirkegaards æstetiker og er i følge Lars en form for lykke som på sigt ikke kaster meget af sig. Jævnført princippet om at nydelse er midlertidig og at mer vil ha’ mer. Og, det kan jeg kun være enig med ham i.

De andre former for lykke er henholdsvis det engagerede arbejdsliv og det meningsfulde perspektiv. Med det engagerede arbejdsliv menes det arbejdsliv hvor man er i FLOW det meste af tiden. Hvor der er overenstemmelse mellem udfordringer og kompetencer og hvor man oplever den selvforglemmende oplevelse af FLOW. Egentlig en tilstand hvor man næsten ikke oplever lykke fordi man netop er i den selvforglemmende tilstand det meste af tiden. Eller måske snarere en tilstand hvor man ikke er bevidst om at man er lykkelig – man bare er, så at sige.

Den tredje form, det meningsfulde liv dækker over det at man vier sit liv til noget større. Det være sig noget religiøst, at hjælpe andre, at hjælpe dyr, planter, natur etc. Altså der hvor man har et større perspektiv og måske ikke bekymrer sig så meget om sit eget velbefindende. Og, hvor man gennem det at være givende og at gøre en forskel, oplever lyksagligheden.

Jeg selv stræber nok mest efter nr. 2 tilstand. I hvert fald pt. Det meningsfulde liv tror jeg på sin vis er den bedre (og måske lettere?) vej, men for øjeblikket er jeg for individualistisk og relativistisk indstillet, til at finde mening i “større” sager. Men, hvem ved, måske på sigt man bliver grebet/opslugt af noget? I forhold til Covey’s 7 Gode Vaner, så hans tre sidste vaner også netop rettet imod at glemme sig selv og i stedet fokusere på at gøre en forskel for andre (gensidighedens paradigme – at sejre med andre).

Leg & kreativitet

Wednesday, August 8th, 2007

”Mennesket leger kun når han fuldt ud er et menneske
og kun når han er fuldt ud et menneske leger han”
Friedrich Schiller

Stammer fra “Letters Upon The Aesthetic Education of Man” som kan downloades kvit og frit (klik på linket). Det at lege er jo noget vi alle kender, noget vi alle har gjort – og måske noget vi stadig gør? Dog, er der en mærkelig tendens til at des ældre vi bliver, des mindre vil vi kendes ved at vi leger. I stedet hedder det så hobbies. Eller rekreation.

Leg er egentlig et interessant emne. Først og fremmest er man i en speciel “mode” og agerer under nogle specielle rammer, hvor ens opførsel bliver vurderet anderledes. Bateson beskriver legen som et paradoks, fordi den både er og ikke er hvad den giver sig ud for at være – klassisk set ved dyreungers leg når de slås og bider, altsammen på en måde som signalerer at det ikke er virkeligt, men netop kun er leg. Altså at de meta-kommunikerer ved at udsende en masse signaler om at deres opførsel ikke er ægte men foregår under rammen leg. For mig at se handler det især en del om iscenesættelse og om en gensidig forståelse for hvilke regler der gælder for legen.

Al kreativitet er leg. Men ikke al leg er kreativt.

Der er ufattelig mange lighedstræk mellem den tilstand man er i når man leger og den man er i når man er kreativ. Fordrejet tidsfornemmelse, frygtløshed, FLOW etc. er bare nogle af karakteristikaene. I det hele taget er leg meget lig FLOW oplevelsen som beskrevet af Mihaly Csikzentmihaly som jeg tidligere har nævnt. Men det er vist et indlæg til en anden gang.

Lidt pudsigt når vi snakker leg og kreativitet, er ordet “re-kreation” som jeg nævnte tidligere. Kreation signalerer jo et eller andet med kreativitet; med at kreere eller skabe noget. Hmm… :-)

At ikke-tænke

Tuesday, July 10th, 2007

Spekulerede i dag lidt over det med at få ting gjort. Og, de barrierer der kan være i forhold til det, især når det drejer sig om opgaver hvor man er usikker og udfordret. Altså lidt ala opgaver i den gule og røde cirkel, jf. mit tidligere indlæg om Jægerkorpsets Rød-Gul-Grøn cirkel-model.

Et trick jeg selv bruger er at “ikke-tænke”. Forstået på den måde, at jeg bevidst forsøger at lade være med at analysere situationen, veje for og imod, tænke på alt det frygtelige der kan ske osv. osv. Men i stedet bare handler og springer ud i det. En tese her, er at jeg på den måde undgår at reagere udelukkende bevidst men i stedet kan reagere detvist ubevidst og dermed meget mere effektivt (jf. Nørretranders “Mærk Verden” og det at bevidstheden kun kan operere med 40 bit eller deromkring, mens det ubevidst har en laaaangt større computerkraft ).

Der er nok lidt zen-buddhisme og wu wei over det, som beskrevet i mit indlæg om “Kreativitet og Zen” : En tilstand der efterstræbes i Zen er Wu Wei, på dansk noget i retning af ikke-tænkende. Det at handle uden at overveje nærmere, men i stedet impulsivt og spontant. Det interessante for mig at se, er at det er muligt bevidst at gøre sig ubevidst. Eller måske snarere at man kan tænke sig til at ikke-tænke. Hvis det da giver mening?

Der er vel også noget Flow teori over det, hvor det netop handler om at være i flowet og glemme tid & sted.

“Flow is the mental state of operation in which the person is fully immersed in what he or she is doing, characterized by a feeling of energized focus, full involvement, and success in the process of the activity.”

I høj grad handler det vel også om at få momentum. Man springer ud i det, starter op og så kører det ellers. I stedet for at man på forhånd har gjort sig alle mulige frygtelige tanker om hvordan det skal ende.