Posts Tagged ‘københavn’

Musik links

Wednesday, November 12th, 2008

Lige en lille håndfuld musik links jeg har samlet op over de seneste par uger:

Songza – “music search engine and internet jukebox”. Så vidt jeg kan gennemskue fungerer den ved at du skriver en sangtitel eller kunstner ind og så søger den ellers diverse steder, f.eks. på Youtube. Det kan ske at kvaliteten ikke er i top – eller at linket er dødt. Men bortset fra det kan jeg meget godt lide deres design!

Deezer - i samme stil som Songza.

HypeMachine - samler agregeret data fra tusindvis af musikblogs. Har også en radio funktion – meget forskeligt musik og meget nyt, remixes etc.

MySecretPlaylist - udvalgte musikere giver deres bud på top 8 numre. Ret god ide; er sjovt at se inspirationskilder (selvfølgelig især hvis man kender musikeren). I flere tilfælde er der mulighed for at høre nummeret direkte. Hattip til Kristoffer

Og, af links jeg har nævnt før er der selvfølgelig også Getty Moodstream, som en kombination af video/billed-show og musik, samt Københavner musik kortet, som er et mashup af Google Maps indplottet med lokaliteter i København, som indgår i diverse sange.

Urban Exploration – Abandon.dk

Thursday, June 19th, 2008

Map of abandoned places in Denmark

Under min opvækst i Skagen var jeg i stor stil eksploratør af praktisk taget alle tilgængelige bunkers i området (og der er mange!). Der var noget helt særligt og spændende i at kravle rundt i de mørke betongange, hvor vi ikke anede hvad der gemte sig.

Et kort som ovenstående fra abandon.dk, hvor man kan plottet forladte steder ind, bejler derfor til min indre eventyrer og jeg mærker nysgerrigheden og lysten til at gå på opdagelse. Især når nu der er så mange punkter på kortet ganske tæt ved hvor jeg bor.

Rød indikerer forladte steder i DK, Blå i udlandet, Gul er måske og Grøn er et forladt sted, som ikke eksisterer længere (typisk bygninger der er blevet revet ned).

Fandt linket via Getlost.nu, som du skulle tage og tjekke ud især hvis du bor i Kbh. og omegn. Og hvis du vil lave lidt urban exploration i England så tjek forummet her.

Getlost.nu

Tuesday, June 3rd, 2008

Tag og tjek Getlost.nu (især hvis du bor i Kbh.). Det er i regi af Dansk Arkitektur Center og

“består af udstillinger ude i byen, debatarrangementer, en bog og en web platform, hvor GET LOST inviterer alle interesserede til at bidrage – det hele foregår i perioden april til oktober 2008.”

I dag, tirsdag den 3. juni kl. 19, er der for eksempel debatarrangement med Jørgen Leth og Søren Ulrik Thomsen med titlen “Byens Sublime Stemmer”. Tror bestemt det bliver interessant.

Flytning

Monday, March 3rd, 2008

Den andelslejlighed min bror og jeg har fremlejet i snart to år på Østerbro, skal desværre sælges. Vi er derfor på udkig efter nyt, så hvis du skulle falde over noget er du mere end velkommen til at give et praj.

Vi snakker København, noget man kan dele 2 personer, maks. 6-7K husleje. Og, det skal være indflytningsklart inden 15. maj.