Posts Tagged ‘lykke’

Videnskab, lykke og kapitalisme

Monday, May 26th, 2008

All In the Mind med halv times radio udsendelse med titlen “Can Science Measure Happiness?“. Mere om denne kan læses på bloggen, hvor forskellige lyttere også har skrevet kommentarer til udsendelsen.

Deltagere i radioprogrammet er: Neuroscientist Richard Davidson, Buddhist monk Matthieu Ricard, Buddhist scholar B. Alan Wallace, psychologist Daniel Gilbert and philosopher David Chalmers. Primært fokus er på selve det at måle lykken og de kommer rundt om flere spændende ting, f.eks. omkring buddhisme, meditation, det subjektive aspekt af “lykke” etc.

Allan Wallace:“… contemplatives have been raising for thousands of years and that is if you’re not simply banking on being lucky and investing in the world as if it is actually a mail order catalogue—I paid my money so please give me the happiness—but actually start cultivating your own mind, then that set point (of happiness) may indeed start to be elevated.”

Daniel Gilbert: “….. And so Adam Smith pointed this out, it’s not my point at all, that therefore people have to be duped into believing that more goods and services will make them more happy. Because they don’t get up in the morning saying what can I do for the economy today, they say how can I be happier?

So I think the economy, societies give us a whole host of lies about happiness, our genes do, genes want to perpetuate themselves, and so they say things like you’re going to love it, it’s going to make you happy;”

Det sidste citat af Daniel Gilbert, hvor han drager Adam Smith ind i samtalen, minder mig om en udsendelse af den 11. time, hvor den engelske filosof Phillip Blonde var gæst. Én af hans pointer er at kapitalisme gør os alle ulykkelige, da reklamer med videre, har som funktion at give os et konstant behov efter nye ting. Karsten har skrevet nogle bullits over highlights i denne udsendelse – som bestemt er værd at se!

Moderne Lykke

Tuesday, April 29th, 2008

balloon

Jeg har tidligere omtalt lykkeforskeren Daniel Gilbert i mit indlæg “To be or not to be – happy“. Her linker jeg til en spændende TED-talk, hvor han fortæller om hans forskning, som især har fokus på hvor dårlige vi er til at forudsige hvordan noget vil påvirke os. For eksempel det, at vi tror noget negativt vil gøre os væsentligt mere ulykkelige end det egentlig gør. Eller det, at vi tror at noget positivt, som at vinde i Lotto vil gøre os meget mere lykkelige end det i realiteten gør. Gilbert’s forskning viser således at næsten en hvilken som helst påvirkning ikke har nogen indflydelse på dit lykkeniveau efter tre måneder.

I et interview i New York Times kan man læse mere om Daniel Gilbert og hans personlige forhold til lykke. Han fortæller bl.a. at den bedste indikator for et højt lykkeniveau er hvis personen har mange personlige relationer og bruger megen tid med venner og familie.

“We know that the best predictor of human happiness is human relationships
and the amount of time that people spend with family and friends.”

Det får mig til at spekulere på hvordan lykkeniveauerne vil ændre sig, når måden vi har relationer og er sammen på, ændrer sig? Gør de sociale teknologier ikke netop at vi er i stand til at have flere relationer? Måske ikke de tætte af slagsen men snarere mange flere perifiere. For eksempel kan du, hvis du er på min Facebook venne-liste, blive informeret om at jeg er i Skagen for øjeblikket. Teknologien gør altså, at næsten alle mine venner & bekendte ved at jeg er i Skagen, og hvis tilfældet er, at nogle af dem også er her, har vi en ideel mulighed for at mødes. Teknologien gør på den måde, at det er lettere at vedligeholde de fjerne relationer & at det er lettere at formidle information f.eks. om hvor man er, hvad man laver, hvordan man har det, om man har lyst til at mødes etc.

Vil disse sociale teknologier weblogs, Facebook, Twitter osv. gennem at give os flere muligheder for at opbygge og vedligeholde relationer, gøre os mere lykkelige generelt set?

Creative Commons License photo credit: WMFerrer 

P1 podcasts

Friday, February 8th, 2008

Selvom jeg har nævnt det tidligere, havde jeg fuldstændig glemt, at der er coaching programmer på P1 med bl.a. Sofia Manning. Heldigvis opdagede jeg det hos Jørgen  (som også fortæller at Bertel Haarder kalder præster for coaches. Gad vide hvad ICF siger til det?) og fandt at alle udsendelserne er tilgængelige som podcast. Og det er jo meget smartere end at skulle sidde bænket foran radion med faste invervaller :-)

Og nu jeg er ved P1, ja så kører de også et program omkring Lykke-Psykologi hvor Lars fra Lykkeklinikken deltager. Tager 25 minutter og er i forbindelse med programmet Apropos.

Lykkepsykologi

Friday, September 7th, 2007

Havde fornøjelsen i dag af at høre lidt om lykke psykologi af Lars Ginnerup fra Lykkeklinikken. Han fortalte at forskningen viser, at der overordnet set findes tre forskellige former for lykke. Den første er den nydelsesfulde. Det er hvad der i min optik svarer til Kirkegaards æstetiker og er i følge Lars en form for lykke som på sigt ikke kaster meget af sig. Jævnført princippet om at nydelse er midlertidig og at mer vil ha’ mer. Og, det kan jeg kun være enig med ham i.

De andre former for lykke er henholdsvis det engagerede arbejdsliv og det meningsfulde perspektiv. Med det engagerede arbejdsliv menes det arbejdsliv hvor man er i FLOW det meste af tiden. Hvor der er overenstemmelse mellem udfordringer og kompetencer og hvor man oplever den selvforglemmende oplevelse af FLOW. Egentlig en tilstand hvor man næsten ikke oplever lykke fordi man netop er i den selvforglemmende tilstand det meste af tiden. Eller måske snarere en tilstand hvor man ikke er bevidst om at man er lykkelig – man bare er, så at sige.

Den tredje form, det meningsfulde liv dækker over det at man vier sit liv til noget større. Det være sig noget religiøst, at hjælpe andre, at hjælpe dyr, planter, natur etc. Altså der hvor man har et større perspektiv og måske ikke bekymrer sig så meget om sit eget velbefindende. Og, hvor man gennem det at være givende og at gøre en forskel, oplever lyksagligheden.

Jeg selv stræber nok mest efter nr. 2 tilstand. I hvert fald pt. Det meningsfulde liv tror jeg på sin vis er den bedre (og måske lettere?) vej, men for øjeblikket er jeg for individualistisk og relativistisk indstillet, til at finde mening i “større” sager. Men, hvem ved, måske på sigt man bliver grebet/opslugt af noget? I forhold til Covey’s 7 Gode Vaner, så hans tre sidste vaner også netop rettet imod at glemme sig selv og i stedet fokusere på at gøre en forskel for andre (gensidighedens paradigme – at sejre med andre).