Lige en lille håndfuld musik links jeg har samlet op over de seneste par uger:
Songza – “music search engine and internet jukebox”. Så vidt jeg kan gennemskue fungerer den ved at du skriver en sangtitel eller kunstner ind og så søger den ellers diverse steder, f.eks. på Youtube. Det kan ske at kvaliteten ikke er i top – eller at linket er dødt. Men bortset fra det kan jeg meget godt lide deres design!
Deezer - i samme stil som Songza.
HypeMachine - samler agregeret data fra tusindvis af musikblogs. Har også en radio funktion – meget forskeligt musik og meget nyt, remixes etc.
MySecretPlaylist - udvalgte musikere giver deres bud på top 8 numre. Ret god ide; er sjovt at se inspirationskilder (selvfølgelig især hvis man kender musikeren). I flere tilfælde er der mulighed for at høre nummeret direkte. Hattip til Kristoffer
Og, af links jeg har nævnt før er der selvfølgelig også Getty Moodstream, som en kombination af video/billed-show og musik, samt Københavner musik kortet, som er et mashup af Google Maps indplottet med lokaliteter i København, som indgår i diverse sange.
